Historisk rumrejse i stoffernes verden

ROMAN: Ib Michaels erindringsserie, der begyndte med Blå bror sidste år, udvikler sig i det nye bind til et farverigt tidsbillede og et gribende generationsportræt

Ib Michael fortæller i det nye bind af sin erindringsserie om 1960’erne. –
Ib Michael fortæller i det nye bind af sin erindringsserie om 1960’erne. –. Foto: Leif Tuxen.

Ib Michaels erindringsfortælling, der i Blå bror tog mere og mere dramatisk fart, eksploderer nærmest i andet bind, Sorte huller i humor, kulturel glamour og undergang. Der fyres hash, piller i alskens farver, lsd og til sidst også heroin af, så hallucinationerne brager løs. Først ligner årene 1964-1967 en euforisk, international tid, hvor alt beherskes af vilde drømme og eksperimenter. Men efterhånden suges hver enkelt ned i et sort hul og forvandles til et selvcentreret, opløst jeg.

Ib Michael følger med let hånd dette tidsbillede, hvor undergangen truer, og væver sit generationsportræt sammen med skildringen af parforholdet til Regina og det særligt intense venskab med Mark.

Jeget, der er en mere eller mindre fiktiv udgave af Ib Michael selv, befinder sig der, hvor alting i perioden sker. Han bor sammen med Regina i et anneks til en Hellerup-villa, hvor det spøger i bibliotekstårnet, og sammen med Mark samler de kunstnere, musikere, modeller, designere og fotografer udenlandske som danske omkring sig, og Regina bliver en central tøjdesigner, mens Mark bliver rockmusiker.

Det er svært ikke at se David Bowies eksperimenter med marsmænd og himmelrejser for sig som i Space Oddity, Ziggy Stardust og den vanvittige dreng med et lyn ned over kroppen i Aladdin Sane. Stofferne forvandler både Ib Michaels og David Bowies personager i egen ironiske selvopfattelse til mere eller mindre guddommelige væsner, som i sidste instans er ved at blive opslugt af stoffernes sug mod afgrunden. Men David Bowie er endnu ikke kommet på scenen. Det er derimod Bob Dylan, og hans sindsstemninger og fortolkning af tiden sætter de unge sjæle i brand. De samles i andagt i Hellerup-annekset for at høre hans nye plader.

Det begynder med Reginas tekstilstoffer, der sætter liv og farver i alting, som tager tiden på kornet, og som inden længe præger de hippe danskeres tøjstil. Derefter er det de andre stoffer, der overtager stemningen.

Om flere af de personer, der kommer i jegets og Reginas hjem, står der, at de er nøglebørn. Men det er jeget og Mark på mange måder også. De er rodløse, og mens Marks overklasse forældre er i Saigon, er jegets forældre bare åndsfraværende. Den eneste stabile er i virkeligheden Regina, selvom hun også har sine selvbedrageriske løgne.

Jeget afprøver hele tiden grænser, i Blå bror flirtede han med holocaust-fornægtelse og en motorcykelbande, i Sorte huller kan han ikke holde fingrene fra en nyreligiøs dommedagsbevægelse.

Det fine er, at Ib Michael ikke går af vejen for at vise jegets ureflekterede trang til at være i centrum, og at han er til fals for tv-sendetid. Jeget har set en UFO eller to, men han er ikke altid sikker på, hvad der er virkeligt, og hvad der er hallucination. Han studerer astrofysik og får kombineret alverdens begreber om tid med relativitetsteori, flerstrengede universer og andet godt.

Ib Michael lader til tider virkelighed, astrofysik og hallucination flyde sammen i Bowie-agtige rumrejsebilleder, hvor jeget forenes med sin døde tvillingebror, den blå bror.

Disse øjeblikke er nok euforiske, men Ib Michael får også frem, at de er præget af en selvcentreret osteklokke-bevidsthed. Når forholdet til den homoseksuelle Mark kommer i fokus, sker der noget helt andet. Reelle og dybe følelser for andre mennesker kommer til syne igen. Samtidig er Mark ved at forsvinde ind i sine egne satellitbaner, som jeget ikke kan følge.

Mark er en elegant og talentfuld gudesøn i jegets øjne. Det holder han trods sine udskejelser med stimulanser aldrig op med at være. Deres intense venskab er gribende skildret og bærer samtidig præg af jegets forgudelse af Mark, fordi Mark ofte har fungeret som en ældre bror eller far.

Ib Michael præsenterer os for en lettere thrilleragtig indramning af historien og et chokerende dødsfald, så det hele kommer ned på jorden og går op i en højere enhed. I Sorte huller får forfatteren sin tidlige ungdomstid til at stå funklende og dybtfølt med et ironisk drys af humor og med en vis historisk bevidsthed. Her og i Blå bror holder hans charme som skribent, fordi han står ved sit knap så politisk gennemførte sind, i modsætning til i Grill, romanen der udkom før Blå bror, hvor han skabte en kulørt og pseudo-politisk verden.

Ib Michael Sorte huller. 308 sider. 299 kroner. Gyldendal. Udkommer i dag.

kultur@kristeligt-dagblad.dk