»Historisk kristendom« kalder Jakob Balling, der var professor i kirkehistorie i Århus i 34 år (fra 1964 til 1998), sin samling af artikler fra næsten 40 år. Det er velvalgt. Hele hans forskning handler om, hvordan kristendom har taget skikkelse i historien - i samfund, i kirke, i institutioner, i symboler, i digtning og kunst.
Han skriver ikke om, hvad kristendommen bør være eller skal være eller er »i virkeligheden« til forskel fra den historiske virkelighed, hvor vi kender den. Han opererer ikke med en forestilling om den sande kristendom til forskel fra alle de forvanskninger, som mennesker gennem tiden har udsat den for, men eftersporer, hvorledes kristendom er blevet til konkret historisk virkelighed.
Det betyder ikke, at han afstår fra at sige noget om, hvad kristendom er. Tværtimod har han en forhåndsantagelse, der går ud på, at kristendommen grundlæggende er identisk med sig selv, og at kristendommen hænger sammen fra aposteltiden til i dag. Men hvad den er, kan ikke siges i en formel. Den kristendom, som antages at være identisk med sig selv, som altså er noget bestemt, den kender historikeren kun i de mange historiske manifestationer.
Hvad historikeren kan, og hvad Jakob Balling gør, er at vise, hvordan kristendom har taget skikkelse, og så at trække linjer gennem kristendommens historie - og dermed vise sammenhænge og demonstrere, hvorledes de samme kræfter er i spil til forskellige tider og i forskellige situationer. Forhåndsantagelsen, at kristendommen er identisk med sig selv og hænger sammen gennem tiderne, forsøges ikke bevist, men linjerne og sammenhængene trækkes op, så læseren kan tyde dem i den retning.
Han har en anden overordnet forudforståelse. Den er i højere grad til at bevise, for så vidt man overhovedet kan tale om at bevise noget inden for et fag som historie. Den er, at kristendom og kirke virkelig er en formende kraft i Europas udvikling med en betydning, der næppe kan overvurderes.
Jakob Balling er kirke- og kristendomshistoriker ikke blot i den forstand, at kirkehistorien er hans fagområde, men også på en måde, der skiller kirkehistorien fra hovedlinjen hos profanhistorikerne. Han tillægger de grundidéer, som kirke og kristendom har bragt med sig, real betydning.
Idéer, og her den kristne religions idéer, er ikke bare en overbygning på den materielle og sociale udvikling, men er virksomme, skabende kræfter, der væsentligt bidrager til at forme nationers, staters, kongers og enkeltmenneskers udvikling og selvforståelse. De er trængt ind i, har gennemsyret og præget andre traditioner og materielle forhold - og er omvendt selv blevet omformet og præget af den verden, de har taget skikkelse i.
Hovedlinjerne træder frem, når man læser artiklerne i sammenhæng, og er et vægtigt bud på en måde at drive teologi på, som er anderledes end den gængse, en historisk teologi, der giver udkast til nutidig tolkning af kristendom ved at vise hen til fortidig kristendom, der har det fortrin, at den har været igennem en virkelighedstest. I den kritiske refleksion af de mange forskellige skikkelser, kristendommen gennem to årtusinder har taget, får man pejlemærker i retning af, hvad den kristendom rummer.
Men man kan også læse artiklerne enkeltvis. De fleste af dem har essay-karakter. De er skrevet for den dannede almenhed, holdt i en fornem gammelakademisk stil, ikke ganske uden arrogance. De har karakter af eftertænkning og perspektivering af konkrete iagttagelser. Mange af artiklerne vil - ud over at bringe indsigt og opbyggelse til den dannede almenhed, hvortil mange præster forhåbentlig hører - også være velegnede til undervisningsbrug på gymnasier og seminarier, hvor der er brug for at se tingene i en større sammenhæng.
Jakob Balling: Historisk kristendom. Artikler og afhandlinger i udvalg. 432 sider. 275 kr. Anis.