Prøv avisen

Hitler og hans modstandere

Den tysksindede sønderjyde Jens Peter Jessen var i begyndelsen nazist, men kom senere med i den berømte sammensværgelse mod Hitler og var med til at planlægge Claus von Stauffenbergs (billedet) mislykkede attentat mod føreren i juli 1944. Jessen betalte den højeste pris for sin indsats og blev henrettet sammen med sine medsammensvorne. – Foto: .

En tysksindet sønderjyde, et eksileret dansk søskendepar, en forfatterspire og en østrigskfødt korporal i den tyske hær. Vi anmelder her fire nye bøger af svingende kvalitet om personer med tilknytning til Anden Verdenskrig, som meldte sig som frivillige

Et af de ikoniske fotografier fra Første Verdenskrig er et fra München, da meddelelsen om krigserklæringen bliver modtaget af en begejstret folkemængde. Ved første øjekast er der intet bemærkelsesværdigt ved fotografiet, men hvis man hiver et forstørrelsesglas frem, vil der for det trænede øje træde et kendt ansigt ud af den store menneskeflok. Den er god nok. Dér midt i fotografiet befinder Adolf Hitler sig. En ung mand og tydeligt begejstret for muligheden for at komme i krig.

LÆS OGSÅ: Militarisme for veluddannede med god tid

Hitler meldte sig som frivillige og kom i krig. Det har den tyske historiker Thomas Weber skrevet en fabelagtig bog om. Hitler var ikke sen til at benytte sine krigserfaringer som politisk værktøj i vejen mod magten. I Mein Kampf kommer Hitler ind på sine oplevelser ved fronten, og disse beskrivelser har historikere i høj grad taget som pålydende. Faktum var jo, at Hitler blev dekoreret og steg i graderne.

Thomas Weber har gjort det mest logiske, og det er nærmest himmelråbende, at ingen har gjort det før ham. Weber er gået i arkiverne og har fundet den ene kilde efter den anden, som giver et noget mindre flatterende billede af Hitlers indsats i Den Store Krig. Hans kammerater nærmest mobbede ham, fordi han ikke kunne finde ud af at åbne dåser. Medaljen fik han ikke for tapperhed, men snarere for udholdenhed. Krigstjenesten foregik stort set bag fronten, og frontsvinene hånede ham for det.

Det beskrivende ved soldaterlivet er interessant, men mindst lige så interessant er Webers analyse af, hvad der fik Hitler til at slå ind på nationalsocialismens vej. Forfatteren konkluderer, at det ikke var oplevelserne under krigen, som formede politikeren, snarere var det den revolutionære periode i årene lige efter krigen.

Webers bog skal absolut anbefales.

Da Hitler var kommet til magten og kastede Europa ud i Anden Verdenskrig, havde danskerne i 1939 oplevet en ung forfatter debutere. Jens Gielstrup var blot i begyndelsen af tyverne, da et stort set enigt forfatterkorps roste hans litterære evner for romanen Kys til højre og venstre. Bogen blev 30 år senere filmatiseret med Poul Reichardt i hovedrollen, men siden er Gielstrup i disse kanontider røget i bagkataloget om ikke helt i glemmebogen. Heldigvis støver Martin Sundstrøm den glemte forfatter af og viser, at Morten Nielsen og Kaj Munk ikke var de eneste skrivende folk til at yde tyskerne modstand. Også Gielstrup skulle betale den højeste pris og som Morten Nielsen leve stærkt og dø ung.

Under besættelsen havnede Gielstrup i England, hvor han først blev rekrutteret til radioudsendelser og siden til Royal Air Force. Hos RAF modtog han pilottræning og deltog i flere missioner. Men det var i flyet, at Gielstrup mødte sin skæbne. I august 1943 blev han skudt ned over Holland. Hans lig blev aldrig fundet.

Martin Sundstrøm har begået en meget fin biografi, hvor læseren kommer rundt om alle sider af Gielstrup. Man sidder efter endt læsning tilbage med en fornemmelse af, at eftertiden ikke har givet Gielstrup den opmærksomhed, som han fortjener. Kilder fra ind- og udland er blevet benyttet, og med kilderne lykkes det ikke blot at biografere hovedpersonen. Nok så væsentligt giver bogen en levende beskrivelse af perioden.

Gielstrup var ikke den eneste dansker, som gik i allieret tjeneste under verdenskrigen. I forbindelse med Danmarks engagement i verdens brændpunkter er der de senere år kommet en lang række udgivelser om danskere i især engelsk uniform. De fleste af disse udgivelser har som i ovennævnte tilfælde biografisk karakter. Det har Thomas Harder og Lene Ewald Hesels nye interessante bog også. Den udmærker sig dog på grund af to andre forhold. For det første handler bogen om et søskendepar, der begge tjente England. For det andet er det en delvis kildeudgave.

Ad omveje fik forfatterne kontakt til Ellen Karsten, og hun udleverede store dele af sin brevkorrespondance med broderen Henrik. Ellen arbejdede for den engelske flåde, mens Henrik steg i graderne i den engelske hær. Efter deltagelse i blandt andet slaget ved El Alamein og i Italien kunne han ved afslutningen af verdenskrigen bryste sig med titel af major.

Bogens bærende kilder er brevene, som oftest bliver trykt i deres helhed kun afbrudt af forfatternes forklaringer undervejs. Som sådan er der tale om en kildeudgivelse, og den skal hilses velkommen. Det er ikke mange kilder af denne art, som er blevet offentliggjort. Selvom der naturligvis sine steder er lige lovlig meget privatliv, giver korrespondancen et sjældent indblik i, hvordan krigen påvirkede det enkelte menneske. I dette tilfælde et ungt søskendepar. Ellen var kun 17 år ved krigens udbrud og er for øvrigt stadig i live i dag. Henrik døde i 2010.

Hvor nogle danskere var aktive i den allierede tjeneste, var der andre, som var direkte aktive i deres modstand mod Hitler. En af disse var den tysksindede sønderjyde Jens Peter Jessen. Han var professor i økonomi og i begyndelsen af Hitlers styre en overbevist nazist. Det forblev han ikke. Tværtimod kom han med i den berømte sammensværgelse mod Hitler og var med til at planlægge Stauffenbergs mislykkede attentat mod Hitler i juli 1944. Også Jessen betalte den højeste pris for sin indsats og blev henrettet sammen med sine medsammensvorne.

Som i de andre tilfælde er det en alle tiders idé at hive de ukendte helte ud af glemslen, som forfatteren Søren Flott gør med professor Jessen. Der har kun været enkle biografiske skildringer om Jessen på tysk og slet ingen på dansk, men det er der jo måske en årsag til.

Flotts bog hviler på et kildemæssigt tyndt grundlag. Internettet er benyttet, men slet ingen arkivalier, og det efterlader et noget blandet helhedsindtryk. I bund og grund er der tale om en beretning om sammensværgelsen, som ledte frem mod mordforsøget på Hitler, delvist fortalt fra Jessens synsvinkel, og ikke meget mere end det. En biografi kan der kun teoretisk være tale om. At forfatteren i sin titel fordansker Jessen er heller ikke videre heldigt. Det er altid dejligt at fejre fædrelandets helte, men selvom hovedpersonen var fra Tinglev, var området i 1895 en del af Tyskland. Ved Genforeningen havde han rykket teltpælene til Kiel.

Beretningerne fylder mere end analyserne, men hvis man er til en letlæst gennemgang af begivenhederne i sommeren 1944, vil man være i godt selskab med Flotts bog.