Prøv avisen

Hjemløse og glemte sange

Torben Brostrøm skriver om erindringer i et lille skrift med titlen "Bogvandringer - fem stikord". Foto: .

Et lille nytårsskrift fra og af litteraten Torben Brostrøm sender tankerne af sted langs bogreoler og erindringsbaner

"En vandring langs lejlighedens reoler, der står op ad vægge og ned ad stolper, er en rutsjetur i erindringen, mellem læste og ulæste bøger, slidte og mærket af brug eller pæne, måske endda uopskårne eksemplarer!"

Sådan indleder litteraten Torben Brostrøm et lille skrift med titlen "Bogvandringer – fem stikord", som ankom med nytårsposten: "Til Bernhard, godt nytår, Torben!". Siger og skriver 12 sider med notater om, hvad der trænger sig på i erindringen hos den garvede og højt respekterede litteraturanmelder ved Information gennem mange år.

Her er udvalgte tanker om og portrætter af Strindberg og Kaj Munk, af Klaus Høeck og Thorkild Gravlund, Otto Gelsted og Vilhelm Ekelund, om hvem Brostrøm skriver:

"Her på bænken i Kongens Have kan jeg godt lade mig blænde af hans symbolistiske verskunst, selv om jeg måske har mere blik for de soldyrkende, levende skulpturer i det grønne græs end for hans stædige evighedslængsel af sjæletørst."

Vilhelm Andersen, Martin A. Hansen og Peter Seeberg plus endnu flere navne bidrager til poetiske sceneskift og lyssætninger i dette beskedne galleri af åndfulde portrætter, som ikke undgår at inddrage den læsende som medlytter og beskuer. Man genkender ofte sig selv både i situationer omkring reolerne og i stemningsbegrundede tanker ved pluklæsning af et eller andet næsten glemt vers eller essay, sågar endda i overvejelserne om at kassere enkelte bind som aldeles overflødige, men ender alligevel med, som Brostrøm, at bevare dem med uudslettelige minder om datoen for den enkelte bogs ankomst.

Brostrøm taler et sted om "firkantet poesi, overforsynet med bogstavrim" i omtalen af Gravlund, hvis navn og position i Dansk Litteraturhistorie, bind 4 (Gyldendal, 2006), af Søren Schou karakteriseres som "helt glemt i dag"! Ak ja, sådan må det vel være, når hukommelsen svigter og alderen tager til.

Det kunne have været in- teressant at finde Brostrøms egne meninger og udhævelser ud over disse korte lysbilledglimt, som selvfølgelig siger noget i sig selv, men løvepoten svinges ikke her som den blev, da Brostrøm som sin stands førstemand udfoldede sig i Informations spalter, for selvom dette ikke er et spejl for kritik, smager det dog alligevel lidt deraf.

"En sentimentalitet rører på sig", siger Brostrøm indledningsvis, og slutter på sidste side med, at "De bedste digtsamlinger producerer et sprog, som ellers ville gå tabt. Et antal ligger nu hjemløse dér og spænder liner mellem hinanden, guirlander af sprogblomster..."

Så er det, at jeg bliver lidt sentimental og mindes Halfdan Rasmussen, som i sin tid overlod mig en stak maskinskrevne digte ved et besøg en sen sommeraften i det nordlige Sjælland.

Og her er den så, den lille hjemløse sang: "Jeg fandt en sang på vejen,/ en lille hjemløs een/ med store runde øjne/ og to små trætte ben./ Den sad og var bedrøvet/ og græd sig helt itu,/ for ingen havde prøvet/ at synge den endnu./ Jeg talte venligt til den,/ og sang den lys og glad/ og gav den klokkeblomster,/ viol og kløverblad./ Så sprang den op fra vejen/ ind i min øregang./ Nu er den helt min egen/ og ingen andens sang."

Hver dag på vej til Kristeligt Dagblad går jeg gennem Kongens Have og hjem igen. Hvis Torben Brostrøm sidder på sin bænk ved samme tid tidligt på formiddagen, sætter jeg mig ved hans side.

kultur@k.dk

Bernhard Lewkovitch er komponist og mangeårig kantor ved Sankt Ansgars Kirke i København. Klummen "Post Scriptum" bringes på denne plads hver anden uge.