Den spanske forfatter Alejandro Palomas har skrevet en lang række romaner både for børn og voksne, men hans nyeste roman kan bedre betegnes som en ”alle-aldres” bog.
Den hedder i al sin enkelthed ”En søn” – og en bedre beskrivelse findes ikke. Det drejer sig om den ni-årige dreng Guille, der vil være Mary Poppins, når han bliver stor. Ikke blot være som hende, men i bogstavelig forstand være Mary Poppins.
Det kan hans far Manuel ikke rigtigt lide – og heller ikke hans lærer frøken Sonia, så man beslutter at sende drengen til psykolog. Læseren finder hurtigt ud af, at drengen er en hypersensitiv, klog og fremmelig dreng, hvis ræsonnementer må overraske psykologen Maria gang på gang.
Moderen i den lille familie er tilsyneladende på arbejde som stewardesse ude i den store verden, og faderen kommunikerer med hende via en computer. Drengen Guille får hver uge breve fra den fraværende mor, men noget hænger ikke rigtigt sammen alligevel.
Psykologen tolker de små tegninger, som Guillle laver til hende og finder langsomt ud af en helt anden sandhed, som også får det til løbe koldt ned ad ryggen hos læseren.
En af dansk litteraturkritiks ”grand old men” var Paul V. Rubow, der ganske klogt engang skrev, at bøger skal læses fra venstre mod højre og i god tro, og denne devise er selvfølgelig stadig gældende. Det betyder så også, at der ikke skal røbes mere her om handlingen, men blot siges, at man sidder næsten tudende tilbage, efter at den sidste venstre side er vendt.
Bogen er fortalt af skiftevis Guille selv, frøken Sonia, faderen Manuel og psykologen Maria – og sproget er tilpasset de enkelte figurer. Den er fremragende skrevet med fine psykologiske indsigter.