Roskilde Festival Højskole overtager Nephew-sang

I dag indvies den nye Roskilde Festival Højskole med en stor fest, hvor Nephew giver koncert. Gruppen har også foræret højskolen en indvielsessang, som viderefører og fornyer den danske højskolesang-tradition. Vi var med, da højskoleeleverne sammen med Marie Højlund fra Nephew øvede ”At dø er at rejse”

Eleverne på Roskilde Festival Højskole er i færd med at omdanne Nephew-sangen ”At dø er at rejse” til deres egen indvielsessang. – Fotos: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix.
Eleverne på Roskilde Festival Højskole er i færd med at omdanne Nephew-sangen ”At dø er at rejse” til deres egen indvielsessang. – Fotos: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix.

På Roskilde Festival Højskole er indgangspartiet blåt som en traditionsmættet sangbog, mens foredragssalen er orange som en rebelsk rockscene. Blå og orange er komplementærfarver. Det vil sige, at de ligger lige modsat hinanden i farveskalaen. Det skaber en særlig dynamik og kontrast, som også er harmonisk.

Inde i den meget orange sal sidder en musiklærer ved et smukt sort flygel, mens et kor af højskoleelever omsætter det foldede hvide papirs sorte noder og bogstaver til en levende højskolesang.

Tekstens billeder gengiver ikke det klassiske Landbrugsdanmark med sin sorte muld, sine brede agre og sine favnende strande. Her er i stedet kraner på havnen, scootere i forstæderne – og ikke mindst vindmøller som et billede på, at alting går i ring.

Her er også en hilsen til Harald Bergstedt og Carl Nielsens ”Solen er så rød, mor”, både i teksten og i den ildevarslende klang. Og til H.C. Andersen vendt på hovedet i sangtitlen ”At dø er at rejse”. Sangen er skrevet på dansk, men hvert vers slutter med en linje på engelsk. Og i tredje vers er vi vistnok til rockfestival:

Nu går vindmøllerne i gang

Nattens mørke telt pakkes ned i en sang

Solkanonen blænder forstanden

Hundredtusind hænder finder hinanden

Indtil nu har sangen tilhørt Nephew. Teksten er skrevet af forsanger Simon Kvamm, og bandet indspillede den sidste år på albummet ”Ring-i-ring”. Men fra dags dato, fredag den 22. februar, tilhører sangen den nyopførte højskole, når Roskilde Festival Højskole indvies med en stor fest, Nephew-koncert og elevernes helt personlige fællessangfremførelse – og en nyskrevet tekstversion – af ”At dø er at rejse”.

Eleverne på Roskilde Festival Højskole er i færd med at omdanne Nephew-sangen ”At dø er at rejse” til deres egen indvielsessang. -
Eleverne på Roskilde Festival Højskole er i færd med at omdanne Nephew-sangen ”At dø er at rejse” til deres egen indvielsessang. - Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Da Kristeligt Dagblad besøger højskolen, er det onsdag, og eleverne forbereder koncerten. Ikke kun på traditionel vis med sangprøve og nodeark, men også ved at overveje og afprøve alle de andre eksperimenter med lyd, lys, scenografi, film og foto, man kunne tage i anvendelse.

På scenen i det orange rum som dagens instruktør står Nephews nyeste medlem, Marie Højlund, som har været med siden 2017. I pressen er hun spøgefuldt blevet kaldt ”Nephews niece”, men hun fortæller, at internt i bandet kalder de hende Doktor Lyd, fordi hun ud over at være komponist, musiker og sanger har en ph.d.-grad i lyddesign fra Aarhus Universitet.

Marie Højlund fra Nephew.
Marie Højlund fra Nephew.

At det her hverken som musikforedrag eller korprøve er helt almindeligt, fornemmer man, da Marie Højlund temmelig længe har fortalt højskoleeleverne om et temmelig avantgardistisk projekt, Nephew har med at kombinere lyden af deres sange med lyd, rytme og tempo fra en kæmpe forsøgsvindmølle, så sangene helt bogstaveligt gengives, som vinden blæser.

Hvis nogen undrer sig over, hvordan det skal forstås, er pointen, at det skal det ikke. Pointen er, at sange, især fællessange, ”taler til meget mere end vores betydningshjerne”, som Marie Højlund formulerer det. De sætter billeder i gang, bliver til fragmenter af Nutidsdanmark og erindrings-tidsrejser til barndommens gru over solen, der er død, og dagen, der er gået bort. Den nye højskolesang rummer en alvorstone af truende undergang, og sådan må det være, for ”man kan ikke holde naturbilledet pænt mere”, mener hun.

”Vi har ikke en bestemt dagsorden. Men hvis der er nogen tematik i Nephews projekt, så er det, at vi ikke er de første i verdenshistorien,” siger Marie Højlund, hvis vej ind i Nephew gik via forestillingen ”Lyden af de skuldre vi står på” på Aarhus Teater i 2017.

Forestillingen byggede på 20 fortolkninger og gendigtninger af gamle salmer og sange som ”Sig månen langsomt hæver” og ”Op, al den ting, som Gud har gjort”.

Samarbejdet mellem sangeren og Doktor Lyd fandt begge så tilfredsstillende, at de blev enige om at føre det ind i Nephew. Og med ”At dø er at rejse” skriver Nephew sig ind i en tradition for højskole-indvielsessange, som er næsten lige så gammel som højskolebevægelsen selv og tæller mange store digternavne. Ud over Grundtvig selv blandt andre Thorkild Bjørnvig, som i 1959 skrev ”Mørk er november” til indvielsen af Båring Højskole – hvor Simon Kvamm i parentes bemærket har været elev.

Roskilde Festival Højskole er rykket ind i en gammel, totalt ombygget fabriksbygning. Her instruerer viceforstander Jonas Møller og musikeren Marie Højlund fra Nephew eleverne forud for opførelsen af indvielsessangen ”At dø er at rejse”. -
Roskilde Festival Højskole er rykket ind i en gammel, totalt ombygget fabriksbygning. Her instruerer viceforstander Jonas Møller og musikeren Marie Højlund fra Nephew eleverne forud for opførelsen af indvielsessangen ”At dø er at rejse”. - Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

”Da der sidste år i marts var 12 timers maratonfællessang på Danmarks Radio fra forskellige steder i landet, proklamerede Simon Kvamm, at Nephew havde det mål, at de ville have en sang med i næste højskolesangbog. Vi forsøgte at tage ham på ordet og spurgte, om ikke Nephew ville skrive den som indvielsessang til os,” fortæller Jonas Møller, viceforstander på Roskilde Festival Højskole, og tilføjer, at netop det ene vers, ”Mørk er november” består af, blev sendt til Kvamm som inspiration, da ”At dø er at rejse” skulle skrives om til højskolesang.

Såvel højskolens allerførste elevhold på 60 unge, som begyndte deres kursus i januar i år, som forstander Jesper Øland, som har brugt de seneste 10 år på at realisere sin drøm om en nybygget, nytænkt folkehøjskole i samklang med Roskilde Festival, er også meget glade for sangen. En sang, som forstanderen håber ikke kun vil finde vej til scenen i den orange foredragssal, men også den rigtige Orange Scene ikke så langt borte.

Forstander Jesper Øland har brugt 10 år på at opbygge Roskilde Festival Højskole, som indvies i dag. -
Forstander Jesper Øland har brugt 10 år på at opbygge Roskilde Festival Højskole, som indvies i dag. - Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

”Det er en melankolsk sang med en undertone af dommedag, men den rummer også meget håb. Ligesom højskolen selv er den både helt ny og samtidig traditionel. Selvom vi først indvier højskolen nu, begynder vi ikke på bar bund med år nul,” siger Jesper Øland og tilføjer:

”Der er så stærke rødder i højskolebevægelsen, i energien fra festivalpladsen og i al den historie og mytologi, der omgærder Roskilde som by, at vi snarere føler, der er gamle historier, der bliver vakt til live. For eksempel fik eleverne selv lov til at navngive højskolens café, og de valgte at kalde den Mimers Brønd.”