Prøv avisen

Holberg brugte sit liv på at argumentere for den sunde fornuft

Ludvig Holberg var en lærd mand, men i modsætning til hans samtidige skribenter skrev han på dansk, og kun få af hans tekster, heriblandt hans eneste roman, ”Niels Klim”, blev skrevet på latin.

Forfatteren til ”Jeppe på Bjerget” og ”Erasmus Montanus” danner grundlag for store dele af dansk litteratur. Nu er hans komedier, essays og øvrige forfatterskab samlet i et bogværk på 22 bind. Den over 300 år gamle forfatter er fortsat helt aktuel, mener værkets redaktør

Ludvig Holberg har alt det, en klassiker skal have: Han har stor historisk betydning, og samtidig er mange af hans tekster lige så vedkommende i dag, som de var, da de blev skrevet i begyndelsen af 1700-tallet.

Det mener Peter Zeeberg, der er ledende redaktør i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og hovedredaktør på et usædvanligt bogværk med Holbergs værker. Usædvanligt i kraft af sit omfang. 22 indbundne bind, hvoraf det sidste ”Levnedsbreve”, som er Holbergs erindringer, netop er udkommet. Dertil kommer en udgave på nettet, der på videnskabelig vis tilbyder samtlige Holberg-tekster i en ny, tekstkritisk udgave, hvor teksternes forlæg samt noter og kommentarer er tilføjet. Alt i alt altså et værk af en kaliber, der formentlig ikke vil se sin lige i de næste mange år.

”Holberg er berømt for sine satiriske komedier, der stadigvæk spilles på teatre over hele landet og indtil for få år siden hvert eneste år var fast repertoire på Det Kongelige Teater. Men han er først og fremmest en oplysningstænker, der brugte hele sit liv på at tale imod vanetænkning og argumentere for den sunde fornuft,” siger Peter Zeeberg og tilføjer, at et godt eksempel er Holbergs syn på kvinder. Gang på gang skrev han om, hvor helt galt det var, at kvinder blev holdt derhjemme og ikke deltog i samfundslivet på lige fod med mænd.

”Han agiterede for, at det var spild af arbejdskraft og ressourcer, at kvinder ikke måtte arbejde, og sagde: ’Det er muligt, at det er imod sædvane, men det er ikke sund fornuft. Den ene halvdel af befolkningen er jo ikke mindre begavet end den anden’. På den måde var han jo langt forud for sin tid. Diskussionen om ligestilling mellem kønnene dukkede først så småt op i slutningen af 1800-tallet,” fortæller Peter Zeeberg.

Også på andre områder er Holbergs tanker relevante, og han bør derfor ikke kun opfattes som en bedaget, historisk skikkelse.

”Han var troende og havde samtidig en høj grad af religiøs tolerance. Hans tanke var helt generelt, at man ikke skal fordømme folk, blot fordi man er uenig med dem. Igen agiterede han for at træde et skridt tilbage og lade den sunde fornuft råde. Han ville således hellere have, at folk troede på noget andet end han selv, hvis bare de havde tænkt grundigt over deres tro. Hvad han ikke kunne lide, var, når folk troede eller mente noget, blot fordi det var kutyme. Den tankegang mener jeg er relevant ikke mindst nu, hvor tiden er fyldt med den slags diskussioner. Hele befolkningsgrupper kommer i miskredit, fordi nogle mener, at de tror på noget forkert. Det kan være lidt af en øjenåbner at læse Holberg,” siger Peter Zeeberg.

Ludvig Holberg var en lærd mand, men i modsætning til hans samtidige skribenter skrev han på dansk, og kun få af hans tekster, heriblandt hans eneste roman, ”Niels Klim”, blev skrevet på latin. Romanen har Peter Zeeberg, der er ph.d. i latin, nyoversat til den nye Holberg-samling.

”Det var helt bevidst, at han skrev på dansk. Holberg ville formidle sine tanker til almindelige danskere. På samme måde var han heller ikke en del af det akademiske system, når skrifterne skulle udgives. Han ville tjene penge på det, han skrev, og udgav og solgte derfor sine tekster fra sin egen lejlighed i København. Det gjorde ham til millionær,” fortæller Peter Zeeberg.

Men selvom mange af Holberg-teksterne altså foreligger på dansk, så er det ikke det skriftsprog, som vi danskere kender i dag. Erkendelsen af, at det bliver stadig sværere for nutidens læsere at forstå 1700-tallets sprog, har været en vægtig grund til at udgive det omfangsrige værk.

Sproget er her nænsomt moderniseret, så stavemåder, tegnsætning og i et vist omgang også ordenes bøjning følger den retskrivning, der gælder i dag. Ordlyden er den samme som fra Holbergs hånd, men uden de uvante, gammeldags stavemåder, der kan være med til at hæmme læsningen.

Hovedreglen er, ifølge Peter Zeeberg, at hver gang der er gået 50 år, bør klassikere på latin nyoversættes, så de bliver ved med at være nærværende. For læsere, der hellere vil læse Holbergs originaltekster, er de at finde i webudgaven.

Projektet med de mange Holberg-bind begyndte for omkring 15 år siden, hvor Holberg-kendere ved en sammenkomst på Schæffergården nord for København, der er ejet af Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde, begyndte at tale om det.

”Den sidste store Holberg-samling kom i begyndelsen af 1900-tallet. Den er god, men helt uhåndterlig med sine kæmpestore, tykke bind og blev derfor kun brugt af virkelige fagfolk. Vores oprindelige plan var at lave en webudgave, så enhver kunne søge i teksterne, men det greb om sig og er altså nu også, takket være fondsstøtte, blevet til en bogudgave,” siger Peter Zeeberg.

Når man ser bort fra komedierne, er Ludvig Holbergs helt centrale værk, ifølge redaktøren, romanen ”Niels Klim”, hvor han samler mange af sine tanker i litterær form. Selv ville Holberg nok pege på sin kæmpestore danmarkshistorie, der i det nye værk er medtaget i uddrag og fylder tre bind, som det vigtigste. Dertil kommer hans essays, hvor ”Moralske Tanker” (1744) er der, hvor han kommer mest omkring i moralfilosofien. Det hele begyndte imidlertid for Holberg med nogle satiriske digte, der blev meget populære, og som gav ham en tro på egne litterære evner. Det førte blandt andet til hans tidlige værk heltedigtet ”Peder Paars” (1719) om en rejse mellem Kalundborg og Aarhus, der var en parodi på de antikke værker ”Odysseen” og ”Æneiden”. Det værk kom i øvrigt, sammen med ”Niels Klim”, 300 år senere til at give navne til to store og ret skandaleombruste færger mellem Kalundborg og Aarhus.

”’Levnedsbrevene’ (1728-1743), Holbergs erindringer, er også meget underholdende. Her fortæller han blandt andet grundigt om sine rejser og leger med sit publikum på en måde, så man ikke helt kan vide, hvad der er virkelighed, og hvad der er fiktion,” siger Zeeberg.

Ludvig Holberg var højt respekteret i sin samtid og en kendt skikkelse i København. Også på landet, i præstegårdene, som var det sted, der blev læst bøger i 1700-tallet, stod hans værker på hylden.

”Holberg er stor og har været en uomgængelig del af enhver kanon siden sin egen tid. Han er det grundlag, som alle dannede kendte og brugte, og som al litteratur siden har hvilet på. Der er eksempelvis ingen tvivl om, at både H.C. Andersen og Kierke- gaard læste Holberg hele tiden,” siger Peter Zeeberg.

På Aarhus Universitetsforlag, der har udgivet 22-binds-værket, anser forlagschef Carsten Fenger-Grøndahl det som et vigtigt oplysnings- og videnspredningsprojekt.

”Holberg er vores store dansk-norske oplysningsforfatter, der bliver ved med at være aktuel – også for den almindelige, interesserede læser. Vi vil gerne være med til at skabe flotte værker, der holder for eftertiden, Det her værk vil holde i mange år og er unikt, fordi Holberg er unik,” siger han.