Hold weekend med salmer og Leonard Cohen

Der er masser af spændende kirkelige arrangementer i denne weekend. Her er fem skæve forslag fra Kristeligt Dagblads kirke- og kulturkalender Kirku.

Er du til rødvin og salmer og befinder du dig i denne weekend i Aarhus og omegn, kan du lørdag eftermiddag tage til lanceringsfest for Anne Marie Eriksen og Lars Hougaard Clausens CD med nye salmer: "Gid Gud din dag må ske
Er du til rødvin og salmer og befinder du dig i denne weekend i Aarhus og omegn, kan du lørdag eftermiddag tage til lanceringsfest for Anne Marie Eriksen og Lars Hougaard Clausens CD med nye salmer: "Gid Gud din dag må ske. Foto: Christoffer Askman.

1. Salmer og rødvin

Er du til rødvin og salmer og befinder du dig i denne weekend i Aarhus eller omegn, kan du lørdag eftermiddag tage til lanceringsfest for Anne Marie Eriksen og Lars Hougaard Clausens CD med nye salmer: "Gid Gud din dag må ske.

Arrangementet afholdes af Poetklub Århus, der er en forening for skrivende og litterært interesserede i Aarhus og omegn. Undervejs vil Anne Marie Eriksen synge og spille og Lars Hougaard Clausen vil fortælle om sit arbejde med at skrive salmer. Salmerne kan nydes sammen med et glas vin på Løves bog og vin café.

Læs mere om arrangementet på Kirku her.


2. På Falster synes foråret ind

Lørdag eftermiddag gæster børnekoret fra Rena i Norge Klosterkirken på Nykøbing Falster, her synger de foråret ind sammen med Guldkoret fra Guldborgsund Musikskole.

De to venskabskor akkompagneres af organist Sven Verner Olsen

Læs mere om koncerten på Kirku her.


3. Mød præsten og imamen

Søndag formiddag afholder Tværkulturelt Center højmesse og møde i Københavns Domkirke i forbindelse med forsoningsprojektet "Præsten og imamen".

Tværkulturelt Center er et kirkeligt netværk, der har til formål at styrke den folkekirkelige integrationsindsats og bygge bro mellem dansk kirkeliv og kristne nydanskere og migrantmenigheder.

Under højmessen prædiker pastor James Wuye. Efter gudstjenesten er der en let frokost og mulighed for at se filmen om forsoningsprojektet "Præsten og imamen". Efterfølgende er der møde og samtale med pastor James Wuye og imam Ashafa i Rotunden

Læs mere om arrangementet her.


4. Leonard Cohens sange i Funder Kirke

Søndag aften spiller duoen The Beautiful Losers egne fortolkninger af Leonard Cohens sange.

Leonard Cohen har udgivet 14 albums, siden han i 1967 debuterede med Songs of Leonard Cohen. Krig, kærlighed, tro og magt er blandt de emner, Cohen tager op i sine sange, der bl.a. tæller Suzanne, Bird on a Wire og First We Take Manhattan.

The Beautiful Losers har taget navn efter en af Leonard Cohens romaner. De begyndte som et firemands-band, som eksisterede i 1996-2000 og genopstod i 2008 som en duo og består i dag af Peter Danielsen (vokal og guitar) og Merete Bøye (vokal).

Efter koncerten er der et let traktement i Kirkehuset, hvor der samtidig er mulighed for en snak med musikerne.

Læs mere om koncerten på Kirku her.


5. Troen og naturen - min kunstneriske vej

I Thyregod kirke i Give kan man i øjeblikket opleve billedkunstner Simon Aaens værker, der blandt andet er inspireret af naturen og bibelfortællinger.

Ud over Simon Aaens værker vises der på udstillingen en kort film om Simon Aaen og hans arbejde og tanker bag.

Læs mere om udstillingen her.