Henry James forstod at holde næstens liv i sin hånd

For 100 år siden døde den amerikanske forfatter Henry James , der i sine romaner foregreb blandt andet K.E. Løgstrups opfattelse af etik

Den amerikanskfødte, britiske forfatter Henry James, der døde den 28. februar 1916, er fortsat en af USA’s vigtigste forfattere. –
Den amerikanskfødte, britiske forfatter Henry James, der døde den 28. februar 1916, er fortsat en af USA’s vigtigste forfattere. – .

”Så er den her omsider, den udsøgte tildragelse.” Det var forfatteren Henry James’ sidste ord, da han efter længere tids sygdom udåndede den 28. februar 1916.

Om døden er udsøgt, kan man diskutere, men indiskutabelt er det, at Henry James’ forfatterskab er det.

Henry James blev født i 1843 i New York, og om hans 72 år lange liv er ikke meget at meddele. Den mest skelsættende begivenhed i denne arbejdsomme ungkarls liv var uden tvivl beslutningen i 1876 om at slå sig permanent ned i England.

Men det særlige ved James var, at alt, han oplevede eller observerede, indgik i forfatterskabet, hvorfor han fremhævede indtryksmodtagelighed som digterens fornemmeste egenskab.

Leon Edel skrev en omfattende biografi om Henry James og forklarede sidenhen, at han under arbejdet var blevet bekendt med, at Henry James skulle have en hemmelig skuffe med nøglen til forfatterskabet. Edels forventninger var spændt til bristepunktet, da han åbnede skuffen. Slukøret måtte han dog konstatere, at skuffen blot indeholdt en rekvisition på briller og et middel mod podagra!

I en af James’ noveller, som på dansk ville hedde ”Mønsteret i tæppet”, omtaler forfatteren Hugh Vereker sin ”lille tilskyndelse”: ”Er der ikke for enhver forfatter en særlig tilskyndelse, der får ham til at lægge sig i selen, en tilskyndelse, uden hvilken han slet ikke ville kunne skrive?”.

Novellens fortæller vil gøre karriere som kritiker, og derfor går han på jagt efter Hugh Verekers ”lille tilskyndelse” med henblik på at skrive det definitive værk om forfatteren. Men novellens fortæller gør samme matte erfaring, som Leon Edel gjorde, da han havde åbnet den hemmelige skuffe.

Med ”Mønsteret i tæppet” spottede Henry James således de dovne litteraturhistorikere, der foretrækker at fordybe sig i forfatterens liv i stedet for i hans værk. Til slut er novellens fortæller ikke blevet spor klogere på livet eller litteraturen, skønt han har brugt år af sit på at opspore Verekers hemmelige ”skuffe”. Derimod er den gunstige læser ikke i tvivl om, at Vereker har opfundet den litterære hemmelighed for at spotte den karrierefikserede litterat.

Digterkollegaen T.S. Eliot hævdede, at Henry James’ sind var så fornemt, at ingen idé kunne ødelægge det. Dermed mente Eliot ikke, at James var tungnem og havde svært ved at begribe idéer. Han var immervæk bror til psykologen og filosoffen William James, som dyrkede idéernes verden.

Men i Eliots ord ligger, at James ikke brød sig om ideologier og politiske paroler. I stedet interesserede han sig for al den sindsbevægelse og sjælelige forrevenhed, som vi med ord og gerninger kan fremkalde hos hinanden.

Det gælder romanen ”Washington Square”, hvor vi møder lægen Austin Sloper, der er en selvbevidst herre med stringent autoritet og en skrap kodeks for menneskelig adfærd. Han erklærer, at hans bedømmelse af andre mennesker i 19 ud af 20 tilfælde er rigtig. Men det fatale er jo, hvis han i det 20. tilfælde tager fejl, og at det her drejer sig om den mand, hans eneste datter har forelsket sig i.

Derom handler ”Washington Square”, som dog ikke så meget er en kritik af en stædig rad med slør i dømmekraften, som romanen er en afregning med tanken om, at man med naturvidenskaben i hånden kan skue ind i det menneskelige sind og blotlægge ædle og mindre ædle hensigter.

Henry James havde en intuitiv sans for det, K.E. Løgstrup formulerede i de berømte ord om, at ”den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede, man uddyber eller hæver. ”

Det illustrerer novellen ”Eleven” (ikke oversat), hvor en privatlærer kommer i nær forbindelse med en usædvanlig begavet elev fra en anløben familie. Ofte taler lærer og elev om at stikke af fra det hele for at bo sammen. Endelig opstår muligheden, men lige netop i det øjeblik tøver læreren et kort øjeblik. Drengen registrerer straks denne tøven, hans i forvejen svagelige hjerte går i stå, og drengen dør.

Også i kortromanen ”Daisy Miller” handler det om at holde næstens liv i sin hånd. Den unge frigjorte Daisy Miller angler desperat efter accept i det amerikanske eksilmiljø i Rom, fordi hun omgærder en mand ved navn Winterbourne med hede følelser. I sidste ende kasserer han dog Daisy for ikke at lægge sig ud med den amerikanske koloni.

Til sidst dør Daisy Miller af malaria efter en natlig udflugt til Colosseum. Men dødsårsagen er måske en anden. Navnet Winterbourne vækker associationer i retning af vinter, kulde og død. Navnet Daisy derimod peger i retning af forår, energi og blomster, og Henry James skildrer i romanen, hvordan vinterens kulde pø om pø tager livet af forårets skrøbelige blomst.

Winterbourne og hans tante planter onde rygter om Daisy, men da de gerne vil kvalificere deres afsky for Daisy og ikke nøjes med tilfældige aversioner, plejer de fortsat omgang med hende. Da Daisy på afstand får øje på Winterbourne ude ved Colosseum, genkender hun ham ikke, men udbryder spontant: ”Se, han kigger på os, ligesom en af løverne eller tigrene i gamle dage sikkert har kigget på de kristne martyrer.”

Og Winterbourne og kredsen omkring ham fortærer virkelig Daisy. Officielt dør hun ganske vist af malaria, men malaria betyder ordret ”dårlig luft”. Og det amerikanske eksilmiljø er netop af en sådan vammel beskaffenhed, at den ”dårlige luft”, som udgår herfra, sender Daisy ud på en mental deroute, som tager livet af hende.

Henry James har en evne til at få en helhed ud af detaljerne, så personerne står skarpt og klart i konturerne, og han bevæger sig ubesværet fra den groft udleverende karikatur til den fint indforståede karakteristik.

100 år efter sin død er Henry James derfor fortsat en af USA’s vigtigste forfattere.