Prøv avisen

Ny teknologi vækker døde berømtheder til live – og skaber etiske dilemmaer

Whitney Houston optræder her til World Music Awards i 2004, otte år før sin død. Hologrammet, der optræder til koncerten i København, gengiver en yngre version af sangerinden. Foto: Ethan Miller/Reuters/Ritzau Scanpix

Afdøde berømtheder kan nu turnere og give koncerter som hologrammer. Teknologien giver nye muligheder for at gense de døde, men rejser samtidigt en række etiske spørgsmål, vurderer forsker

Den afdøde sangerinde Whitney Houston giver den 29. marts koncert i København – som hologram. Det vil sige som en livagtig gengivelse, der fremstår tredimensionel, så det ligner, at hun står på scenen. Whitney Houstons hologram-tourné har vakt debat, da nogle mener, at touren er et respektløst forsøg på at tjene penge, og at man burde lade hende hvile i fred.

Teknologien giver nye muligheder for underholdningsindustrien, men rejser også en række etiske spørgsmål, især når den anvendes til at genskabe personer, der ikke længere er i live.

Vi er vant til at kunne holde minderne om dem, vi har mistet, i live gennem eksempelvis videooptagelser, og det gælder ikke mindst for offentlige personer. Men hologrammer opfattes af nogle som særligt problematiske, og det handler ifølge etikprofessor på Aalborg Universitet Thomas Ploug om hologrammets livagtighed, der i højere grad narrer vores bevidsthed til at tro, at vi er i selskab med en rigtig, levende person og ikke blot en gengivelse.

”Hologrammer er tredimensionelle, og man kan gå rundt om den. En anden væsentlig forskel fra almindelige videooptagelser er, at man med denne teknologi kan få ’personen’ til at improvisere tale og bevægelse. Det kan i højere grad manipulere vores bevidsthed, så vi tror, at personen, vi ser, er i live,” siger han.

Kristeligt Dagblad har talt med flere, der skal til hologramkoncerten med Whitney Houston, og som ikke ser noget problem i gengivelsen af sangerinden. De synes, det er godt, at hendes arv bliver videreført og håber på en virkelighedstro oplevelse af en ”live”-koncert med deres idol på trods af, at hun ikke er i live i ordets traditionelle forstand.

”Jeg mener, at det er godt, at man får muligheden for at se hende ’live’, hvis man ikke fik chancen for at se hende, mens hun faktisk var i live. Det er en god måde at mindes hende på og sørge for, at hendes arv lever videre også blandt unge mennesker. Det er en måde at sikre, at hun ikke går i glemmebogen,” fortæller Martin Plæhner, som skal til koncerten.

Whitney Houston er ikke den første berømthed, der optræder som hologram efter sin død. Michael Jackson og rapperen Tupac Shakur er begge genopstået som hologram til koncerter, og på et spillested i Hollywood optræder den afdøde sangerinde Billie Holidays hologram alle ugens dage. Firmaet Base Hologram, som står bag Houstons hologram, planlægger desuden en lignende turné med den britiske sangerinde Amy Winehouse, som døde i 2011.

Når der er interesse for at genskabe offentlige personer som hologrammer, er det ikke svært at forestille sig, at personer, som har mistet en nær slægtning, kan ønske at anvende teknologien til at gense den afdøde. Netop det scenarie kan man opleve i dokumentaren ”I met you”, som Kristeligt Dagblad tidligere har omtalt. Her møder en sydkoreansk mor sin afdøde datter, ikke som hologram, men i virtual reality.

Thomas Ploug vurderer, at det vil tilføje nye dimensioner til sorgprocessen, hvis evnen til at vække de døde til live som hologrammer eller i virtual reality bliver normaliseret.

”Man kan forestille sig enormt værdifulde anvendelser af den slags teknologi. Det kan give en ung far eller mor, der er dødeligt syg, mulighed for at efterlade noget mere af dem selv til deres børn end blot et brev eller en videobesked,” fortæller han.

”Man kan godt se de virtuelle repræsentationer af mennesket som et forsøg på at knække alderdommens og dødens gåde. For nogle mennesker vil det være en glædelig mulighed for at mindes en pårørende, for andre kan gensynet blive afhængighedsdannende og skadeligt. Derfor er det vigtigt at foregribe udviklingen og rådgive folk om anvendelsen af den slags teknologier, så vi ikke blot overtager dem ukritisk."

Det er eksempelvis ikke uvæsentligt, hvilket formål det har at genskabe en død person. Thomas Ploug nævner, at offentligheden kan have videnskabelig eller formidlingsmæssige interesse i at genoplive historiske personer som Albert Einstein eller H.C. Andersen.

Han er dog ikke i tvivl om, at teknologien, der vækker døde til live som eksempelvis hologrammer, vil blive mere udbredt i fremtiden.

”Man kan sagtens forestille sig, at det fremover bliver en del af vores testamenteskrivning at tage stilling til, hvorvidt vi vil genskabes på den måde efter vores død.”

Promoveringsvideo fra Whitney Houstons hologram-turné