Prøv avisen

Hospitalskunst skal sprede håb

Der blev ikke sparet på farverne, da Paul Gernes fik lov til at farvesætte Herlev Hospital. Her er en hospitalsstue fra 1970’erne, som museet Køs i Køge syd for København har rekonstrueret. Foto: Køs

Kunsten rykker ind på hospitalerne som aldrig før, og nu er en del af hospitalsverdenen også rykket ind på museet for kunst i det offentlige rum Køs i Køge

Paul Gernes (1925-1996) var en af de første danske kunstnere, der fik lov til at farvelægge et helt dansk hospital. Enhver, der har besøgt Herlev Hospital, ved, hvor frie rammer han fik. For her skriger væggene stadig af stærke farver, som han ovenikøbet lod forstærke ved at vende farverne mod nord eller syd afhængigt af, hvordan der kom mest bid i dem.

Kun på ét punkt satte plejepersonalet foden ned, fortæller Køs’ nye direktør, Ulrikke Neergaard, da vi står midt i en farverig rekonstruktion af en hospitalsstue fra Herlev Hospital fra 1976, hvor Paul Gernes var blevet færdig med at male det enorme hospital, der dengang var landets højeste bygning.

”Det eneste, der ikke fik farver dengang, var hospitalssengene, der forblev grå, fordi en overlæge sagde, at hun ikke ville have, at folk skulle dø i en papegøjefarvet seng på hendes hospital. Dertil replicerede Paul Gernes med sin sædvanlige skarphed, at han da ikke troede, at folk kom på sygehuset for at dø, men sengene forblev grå i en del år, inden hospitalet til sidst gav sig og malede sengene, sådan som Gernes havde ønsket det,” forklarer Ulrikke Neergaard, da hun viser den nye og forskningsbaserede udstilling ”Hvad gør kunst på hospitaler?” for pressen sammen med blandt andet forskningschef og kurator Lene Bøgh Rønberg og sociologen Anette Stenslund, der har forsket i kunstens betydning på hospitaler.

Udstillingen må siges at være aktuel, for i disse år bliver der bygget hospitaler som aldrig før i landet.

Stat og regioner bygger og renoverer i øjeblikket seks supersygehuse og adskillige afdelinger på allerede eksisterende hospitaler for i omegnen af 42 milliarder kroner. Mens regionerne selv vælger deres kunstbudget, er det en tommelfingerregel, at staten skal bruge 1,5 procent af deres byggebudgetter på kunst, så det bliver trods alt til en del kunst. Og selvom landets hospitaler stadig bruger deres samlinger af rammekunst, bliver meget af den nye hospitalskunst allerede tænkt ind i selve arkitekturen som en bygningsintegreret kunst.

På Køs har man også integreret udstillingen i hele huset, der til formålet er blevet udstyret med hospitalsstriber på gulvet. Striberne løber faktisk fra både et Danmarkskort og et verdenskort på væggen og videre ud via husets gulve, så man kan finde rundt i de forskellige udstillingsrum.

Køs viser altså både hospitalskunst fra Danmark og udlandet. Herhjemme spænder udstillingen over en rekonstruktion af en hospitalsstue fra Herlev Sygehus fra 1970’erne til en model af en del af den nye forhal på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa, hvor kunstneren Ane Mette Ruge har gjort en del af både plejepersonalet og lokalbefolkningen til en del af et omfattende kunstværk, idet hendes modeller nu er blevet til farverige linoleumstryk på søjlerne i velkomsthallen.

I en tilhørende video kan man høre, hvordan hospitalsgæsterne tager godt imod værket. For ”dem, der kritiserer kunst på hospitaler, er som regel dem, der ikke selv er syge”, som en bruger siger i videoen.

På en debatvæg på museet kan man dog også læse læserbreve fra folk, som synes, at kunst er spild af penge. Og det er også svært at måle effekten af kunst på hospitaler, men den nytter, mener kunstmaleren Per Møller, der i Hillerød-Posten er citeret for at skrive:

”Jeg tror ikke, kunst kan helbrede, men kunst kan måske gøre det lettere at være syg.”

Ane Mette Ruge har både brugt personalet og lokalbefolkningen som modeller til at lave farverige linoleumstryk på søjlerne i velkomsthallen på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa. Foto: Køs

Jeg tror ikke, kunst kan helbrede, men kunst kan måske gøre det lettere at være syg

Per Møller

Andre læser lige nu