Prøv avisen

Hovedværk om Amerika i efterkrigstiden er fuldendt

Philip Roths amerikanske trilogi består af romanerne ”Amerikansk pastorale” (1997), ”Jeg blev gift med en kommunist” (1998) og ”Den menneskelige plet” (2000), der også er filmatiseret med Anthony Hopkins i hovedrollen. Der er tale om tre sammenhængende værker med tre overordnede temaer: terrorisme, kommunisme og puritanisme. Roth bor i delstaten Connecticut og er den eneste nulevende amerikanske forfatter, som får sine værker udgivet i en omfattende og definitiv udgave af samleværket ”Library of America”. – Foto: Gyldendal.

I dag udkommer romanen Jeg blev gift med en kommunist, der er tredje bind af Philip Roths stærkt roste trilogi om USA siden Anden Verdenskrig. Vi tegner et portræt af trilogien med fokus på dagens udgivelse

Det er fuldendelsen af et hovedværk i amerikansk litteratur, der i dag markeres med den danske oversættelse af Philip Roths Jeg giftede mig med en kommunist. Romanen udkom første gang i 1998 og er nummer to i Roths amerikanske trilogi, der begynder med Amerikansk pastorale og slutter med En menneskelig plet.

Hvorfor toeren ikke er udsendt på dansk før nu, er en gåde, men nu er den her, og det er flot. Alle tre bind kan læses uafhængigt af hinanden, men ligesom man ikke kun ser én sæson af tv-serien Mad Men eller kun læser én bog i Bibelen, men naturligvis pløjer alle afsnit og alle bøger igennem de tegner jo et hele skal Roths amerikanske trilogi også læses som ét værk.

KRISTELIGT DAGBLAD INTERVIEWER PHILIP ROTH

Første bind,Amerikansk pastorale, er af avisen New York Times kåret som den mest indflydelsesrige amerikanske roman i de seneste 25 år, og trilogien som helhed har fået al den hæder, en moderne forfatter kan ønske sig.

Philip Roth har udtalt, at han med romanerne vil give et signalement af tre årtier, hvor modsætningerne i det amerikanske samfund var særligt påfaldende. Han springer lidt i kronologien og begynder med 1960erne med Amerikansk pastorale, går tilbage til 1950erne i Jeg blev gift med en kommunist og griber frem til 1990erne i En menneskelig plet. Hver for sig blev de tre årtier defineret af en samfundsmæssig og kulturel modsætning.

For 1960ernes vedkommende stod kampen ifølge Amerikansk pastorale mellem på den ene side traditionelle, konservative amerikanske værdier hos en forældregeneration, som var vokset op med landsfaderen Franklin D. Roosevelts demokratiske idealer, og som hyldede en stabil samfundsorden, og på den anden side en ny ungdomsgenerations afvisning af dette for ungdomsoprørerne at se patriarkalske og undertrykkende system, der skulle styrtes i grus, om nødvendigt med antidemokratiske og voldelige midler.

En tilsvarende definerende modsætning finder Roth i 1950erne, hvor kampen i dagens udgivelse, Jeg blev gift med en kommunist, står mellem kommunister og anti-kommunister i skikkelse af arbejderhelten Ira Ringolds storhed og fald. Hvad 1990erne angår mener Roth, at kulturstriden stod mellem sømmelighedens vogtere på den religiøse højrefløj, der rasede mod præsident Bill Clintons eskapader med praktikanten Monica Lewinsky, og på den modsatte fløj sande amerikanske individualister som Coleman Silk, hovedpersonen i En menneskelig plet, der nægter at acceptere politisk korrekthed og moralsk nypuritanisme.

Der er med andre ord tale om tre sammenhængende værker med tre overordnede temaer: terrorisme, kommunisme og puritanisme og deres modsætninger. Men her stopper lighederne mellem de tre bøger ikke. Fortælleren i alle tre romaner er Nathan Zuckerman.

I hver bog fortæller han fascineret om tre mænd, som alle har stor betydning for ham, som alle bringes til fald, og som alle personificerer det årti, som romanen handler om. Ligesom Philip Roth selv bor Nathan alene i et afsidesliggende hus i New England. Og ligesom Nick Carraway, fortælleren i romanklassikeren Den store Gatsby (1925), er Nathan en tilskuer til livet og ikke en deltager. På traditionel forfatter-iagttagerfacon lever han her i livets efterår igennem andre mennesker og fascineres af skikkelser larger than life, der tilsyneladende virkeliggør det, han selv kun drømmer om.

Trilogiens tre hovedpersoner Seymour Levov, Ira Ringold og Coleman Silk er alle variationer over F. Scott Fitzgeralds Gatsby-figur, der gennemgår forvandlinger og smider fortiden væk for at begynde på en frisk.

I andet bind hedder hovedpersonen som sagt Ira Ringold. Iras historie fortælles af broderen Murray, som er Nathan Zuckermans gamle engelsklærer, og den udspiller sig i New York i McCarthy-årene, opkaldt efter den amerikanske senator Joseph McCarthy, der gjorde det til sit livsmål at jagte kommunister i amerikansk samfunds- og kulturliv i 1950erne.

Ira er Nathans helt og mentor fra skoletiden en elskelig og stor­skrydende kommunist med helhjertet sympati for arbejderklassen og taberne i det ulige amerikanske efterkrigssamfund. En dogmatisk, stædig og frygtløs fagforeningsmand og tidligere minearbejder, der villigt belærer den unge Nathan om råddenskaben hos USAs politiske elite og den efter hans opfattelse overdrevne frygt for kommunistisk infiltration.

Ira er overbevist om, at præsident Harry S. Truman og Winston Churchill planlægger Tredje Verdenskrig mod Sovjetunionen, og raser mod de forræderiske holdninger i Det Demokratiske Parti. Ira er imidlertid også himmelråbende naiv. Han bliver fanget i et spil mellem kommunister og antikommunister, der bringer ham til fald, og det er romanens omdrejningspunkt.

Baggrunden for faldet er Iras forvandling fra arbejdsmand til intellektuel i New York-bydelen Greenwich Village, en forvandling, der kommer i stand som følge af ægteskabet med skuespilleren Eve Frame. Ira smider på traditionel amerikansk vis fortiden væk og begynder på en frisk. Han bliver en feteret skuespiller i et populært venstreorienteret radioshow og får nye intellektuelle venskaber. I længden kan han dog ikke leve i Eves finkulturelle bohememiljø, og han kan slet ikke acceptere hendes datter fra et tidligere ægteskab, den overvægtige og krævende Sylphid.

Ægteskabet går i stykker. Som hævn, og i forbindelse med et kompliceret politisk spil, der involverer et kandidatur til Kongressen, skriver Eve en løgnagtig bog med samme titel som Roths roman, Jeg blev gift med en kommunist en bog, der bevirker, at Ira sortlistes som kommunist og mister job og anseelse, ganske som man kender det fra film og bøger om perioden, hvor jagten på kommunister, nogle reelle, andre indbildte, satte den almindelige dømmekraft ud af spil.

I hvilket omfang Roths beretning også er et tak for sidst til hans anden ekskone, skuespilleren Claire Bloom, er svært at afgøre. Hun udgav få år før Jeg blev gift med en kommunist sine erindringer om livet med Philip Roth med titlen Leaving A Dolls House (1996), og de indeholdt saftige sager om Roths perfiditeter og psykiske problemer i deres ægteskab, blandt andet hans problemer med at acceptere Blooms datter fra et tidligere forhold. Som i næsten alt andet, Roth har skrevet, spiller det selvbiografiske utvivlsomt en rolle også i denne roman, men toeren i trilogien er naturligvis mere end en hævngerrig forfatters tak for sidst til ekskonen.

I lighed med trilogiens øvrige hovedpersoner forrådes Ira af hysteriske kræfter i samtiden. Alle tre bøger handler om, hvordan almindelige menneskers liv påvirkes af historiens kræfter. Men der er også en psykologisk komponent: Ira er gennem hele sit liv på flugt fra et uopdaget mord, han begik som 16-årig. Kun broderen Murray kender til denne anden historie om Ira. Alle trilogiens hovedpersoner bærer på hemmeligheder, der former deres liv, og Nathans beretning viser, at Ira Ringold er for modsætningsfyldt til at være enten kommunist eller antikommunist. De to bevægelser kommunisme og antikommunisme ligner hinanden deri, at de ikke tolererer det modsætningsfyldte. Er man det ene, kan man ikke se noget som helst godt i det andet. Der er ingen plads til nuancer.

Nathan Zuckerman betragtede i mange år kommunismen som entydigt god. Ira var en ubestridt helt med alle de rigtige meninger om verdens indretning. I løbet af handlingen finder Zuckerman imidlertid ud af, at verden er langt mere modsætningsfyldt, end Ira gør den til. Det betyder omvendt ikke, at Ira tager fejl i alt, og at antikommunisterne og McCarthyisterne så har ret. Roth vender sig imod den politiske måde at organisere virkeligheden på i modsatte poler: Enten er man kommunist, eller også er man antikommunist. En opfattelse, der herskede i 1950erne, men som ikke forsvandt med det årti.

Livet er mere kompliceret end som så, og tror man, at man har fundet sandheden, bør man være på vagt. Sandheden om Ira Ringold i romanen er ikke kun, at han var kommunist. Det modsatte er også sandt:

Eve blev ikke gift med en kommunist; hun blev gift med en mand der bestandigt tørstede efter sit eget liv. Det var det der gjorde ham rasende og forvirret, og det var det der tilintetgjorde ham: han kunne aldrig konstruere et liv der passede, lyder det i Niels Lyngsøs fine oversættelse af romanen.

Men gør det noget; at vi tager fejl i og med vore liv? Ikke hvis man spørger Roth. Til sidst i romanen står der: Der findes kun fejltagelser. Det er det der er kernen her i verden. Ingen finder deres eget liv. Det er livet.

Ja, Roth er ikke en forfatter, der er bange for at udtale sig i generelle vendinger om tilværelsen gennem sine romaner. De er fyldt med raseri, desillusion og stor tragik. Men også med et livsmod og en energi, som man ikke finder andre steder i samme intense udgave.

Hvis der ellers er nogen retfærdighed til (og det kan man godt blive helt i tvivl om efter læsning af Roths romaner), så modtager forfatteren Nobels litteraturpris næste gang. Eller næste gang igen.

Uanset hvornår er danske læsere nu med dagens oversættelse og fuldendelsen af den amerikanske trilogi klædt på til at udforske, hvorfor Roth er blandt USAs og verdens bedste nulevende forfattere.

bach@k.dk

Læs mere om Philip Roth i bogen Historier om Amerika. Nye strømninger i USAs litteratur, hvor dele af essayet tidligere har været bragt

Philip Roth: Jeg blev gift med en kommunist. Oversat af Niels Lyngsø. 409 sider. 349 kroner. Gyldendal. Udkommer i dag.