Det er den 3. marts 2009. Klokken er to minutter i to om eftermiddagen. En tekniker hører, det knirker og rumler i Kölns historiske stadsarkiv. Personalet og gæsterne i læsesalen bliver alarmeret, og alle løber ud af bygningen.
To minutter efter er den seksetagers arkivbygning med 32 kilometer hyldeplads fyldt med historisk materiale forsvundet ned i et sort hul. Ned i en metroudgravning, der kom lidt for tæt på.
Katastrofen bliver efterfulgt af måneders arbejde med at redde, hvad der reddes kan. I dag er der endnu ikke noget overblik over, hvor mange papirstumper det har været muligt at grave op, tørre og ikke mindst sætte sammen igen til samlede historiske værker.
"Hundredvis af mennesker inklusive mig selv tog til Köln for at hjælpe, og arbejdet fortsætter stadig. Ulykken efterlod et kæmpe hul. Ikke bare et hul i Köln, men et hul i Kölns kulturhistorie," fortæller Eva-Maria Barkhofen fra Berlins tyske kunstakademi, mens billeder af maste arkivkasser og drivvåde papirruller glider hen over storskærmen og får enhver kultur- og historieinteresseret i salen til at gyse.
Eva-Maria Barkhofen er i dag en af talerne ved konferencen "Hullet i hukommelsen", der er arrangeret af Dansk Kunstnerråd i samarbejde med Det Kongelige Bibliotek og EU-Kommissionen i Danmark. Her diskuterer repræsentanter lige fra Rigsarkivet og Nordisk Ministerråd til Dansk Forfatterforening og Nationalmuseet den fremtidige værdi af at digitalisere den danske kulturarv og kulturproduktion. Dels så vores kulturarv ikke går tabt - på tragisk vis som i Köln - eller fordi materialerne med tiden forgår. Og dels fordi det er vigtigt at gøre den fælles kulturarv tilgængelig for alle, så vi ikke glemmer den, forklarer formanden for Dansk Kunstnerråd, Franz Ernst.
"Kan et helt samfund ikke huske sin fælles kultur, er det da helt forfærdeligt. Jeg håber, at vi efter i dag kan knytte nogle kontakter fagfolk imellem, der kan tage diskussionen videre og få samfundet til at se i øjnene, hvor vigtigt det her er," siger han.
Arbejdet med at digitalisere samlinger af bøger, bånd og billeder er så småt begyndt. Og hvis man spørger Steen Kyed, der som afdelingschef i Kulturministeriet også får tid på talerstolen til at præsentere Kulturministeriets handlingsplan, er der ingen tvivl om, at der er bred opbakning til at digitalisere kulturarven. Her henviser han blandt andet til den ekstrabevilling på 75 millioner kroner, som i 2007 blev givet til Danmarks Radio, så arbejdet med at digitalisere deres 570.000 timers radio- og tv-materiale kunne påbegyndes.
Men det er langtfra alle talerne, der deler den opfattelse. Selvom tidligere kulturminister Brian Mikkelsen (K) i 2006 nedsatte et digitaliseringsudvalg, der blandt andet understregede behovet for at øge digitaliseringstempoet, er pengene fra politisk hold ikke fulgt med de gode hensigter, understreger flere af konferencedeltagerne. På Det Kongelige Bibliotek er 70 af de samlede papirsamlinger lavet af et papirmateriale, der med årene bliver sprødt og smuldrer væk. Det er allerede sket med 7 procent af materialet, og om 100 år vil det gøre sig gældende for mere end halvdelen af samlingen.
"Det går ikke hurtigt nok med at digitalisere den danske kulturarv. Vi burde digitalisere al vores litteratur, ellers går den i glemmebogen. Men det er der ikke penge til. Vi har mange planer, men det store problem er at få det finansieret. Tyskerne er i gang. Franskmændene er i gang. Men Danmark er på vej ned ad slisken," siger Erland Kolding Nielsen, direktør for Det Kongelige Bibliotek. Henrik Jarl Hansen, kontorchef i Kulturarvsstyrelsen, tilføjer, at Danmark kun bidrager med mindre end 1 procent af indholdet på hjemmesiden Europeana, der skal samle Europas digitale kulturarv, mens Sverige bidrager med 11 procent og Norge med 7 procent.
Det anslås, at det vil koste omkring tre milliarder kroner at massedigitalisere hele den danske kulturarv. Oven i den økonomiske udfordring kommer vanskeligheder med at få ophavsretten til de mange værker, så de kan få lov at blive digitaliseret og dermed blive tilgængelige for den brede befolkning. Men det kan ikke nytte noget, at alle bare råber efter flere penge, påpeger redaktør og radiovært på DR-programmet Harddisken Anders Høeg Nissen, da konferencen lakker mod enden.
"Det kunne være dejligt med en djævelsk stor pose penge. Og jeg vil gerne være med til at finansiere den over skatten. Men kunne I ikke komme med nogle alternative forslag i stedet for bare at sige, 'vi vil have flere penge?' Vi er så mange forskere og fagfolk samlet, så hvis det bedste, vi kan komme op med, er, at vi vil have flere penge, så er det altså sørgeligt," siger han.
Flere af talerne har da også præsenteret alternative løsninger dagen igennem som eksempelvis nedfrysning og nedkøling af materialer. Men mange projekter går i stå hen ad vejen. For det kræver mange penge at bevare alt lige fra Carl Nielsen til Nephew, understreger Tine Birger Christensen fra musikforlaget Edition Wilhelm Hansen.
"Vi skal have lappet hullerne i den musikalske hukommelse. Men vi mangler altså hele den økonomiske side af sagen."