Prøv avisen

Humbug og helbredelse

SURREALISME LIGHT Mikkel Wallentins tredje roman tager ikke sig selv alvorligt

"Lad os bare sige, at jeg skyldte en vis person penge. Lad os bare sige, at jeg i et par situationer havde optaget lån, og at fristen for tilbagebetaling nærmede sig. Eller at den måske allerede var overskredet." Således indledes Mikkel Wallentins tredje bog "En ræv af guds nåde". Som hans to foregående romaner er også denne fyldt med rævestreger i både handling og fortælleform.

Som det ses af indledningen, er romanen ikke tænkt som en fremstilling, der foregiver at fortælle om noget, der allerede er sket. Romanen præsenterer sig tværtimod som en ironisk leg med ord og historier, hvor romanens handling tilsyneladende "blot" er resultatet af fortællerens lyst til at fortælle en god historie, han sidder og finder på, mens han venter på, at noget skal ske, hvilket også fremgår af slutningen: "Det er min store aften, og nu er ventetiden sammen med denne fortælling endelig ovre."

Fortællingen handler altså ikke om en virkelig person i fortællingens virkelighed, men handler blot om en person, fortælleren finder på. Denne fortælling handler om en ung navnløs mand med klare skizofrene træk, der forsøger at klare den "lille sag" med de penge, han skylder. Da to ganske vist meget venlige og hensynsfulde inkassofyre opsøger den unge mand, bliver han nødt til at gøre en indsats for at skaffe pengene, inden han må tage konsekvenserne, der kan involvere alvorlige lemlæstelser.

Ved skæbnens – eller Guds? – gunst møder han en pige, som han forsøger at besnakke med religiøs tågetale. Da det lykkes ham at få hende til at "åbne sig", tror hun, at han har særlige evner for at se ind i folks sjæle. Dette bliver begyndelsen på en karriere, hvor vores helt lynhurtigt får en stor kundekreds af kvinder, der for betaling vil "helbredes" af hans syner og – ikke mindst – berøringer. Han tjener derfor styrtende med penge, men han sætter dem hurtigt til igen i pokerspil.

En række andre hændelser gør livet mere og mere kompliceret for fortælleren, og til sidst udvikler hans liv sig til et surrealistisk mareridt med talende kæmpeskulpturer. Han bliver dog ved med at være tilsmilet af lykkens gudinde og klarer frisag, mens han til stadighed boltrer sig med de hobetal af kvinder, der vil føle hans "åndelige kraft", der dog primært er forbundet med hans kønsorgan og aldrig svigtende evne til at tilfredsstille nok så mange og manges behov.

Romanen er fyldt med groteske hændelser, fortalt af den ironiske fortæller med en lethed, der langt hen ad vejen er meget morsom. Men lange retningsløse dialoger og gentagelser i handlinger gør dog denne roman langt mindre vellykket end den forrige "Rævegraven", der også virkede mere alvorlig midt i komikken. "En ræv af guds nåde" er en omgang surrealisme light, der kan være meget munter, men letheden ender med at gøre denne roman lidt ligegyldig.

Mikkel Wallentin. En ræv af guds nåde. 332 sider. 198 kroner. Bindslev.

kultur@kristeligt-dagblad.dk