Prøv avisen
5 stjerner

Hun arbejder for livets skyld – det skabende liv

5 stjerner
I 2017 indsamlede Camilla Berner planter i Søby Brunkulslejr. Fotografierne af buketterne fra brunkulsgravene er en del af ustillingen på Vejen Kunstmuseum. – Foto: Vejen Kunstmuseum

Naturen er i centrum på Vejen Kunstmuseum med Camilla Berners værk, der præges af, at hun både har en videnskabelig og en kunstnerisk baggrund

Når man skal se Camilla Berners første retrospektive udstilling, ”Camilla Berner – art & nature”, der vises på Vejen Kunstmuseum – er det nyttigt at vide, at hun er uddannet inden for både kunst og videnskab. Hun har studeret skulptur på Chelsea College of Arts i London samt landskabsarkitektur på Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og siden på Landbohøjskolen. På den særegne udstilling, der i den grad går sine egne, overrumplende veje, erfarer man, hvor afgørende den dobbelte indgang er for hendes arbejde.

Om Berner – født i 1972 – er det endvidere nyttigt at vide, at hun er opvokset i en familie, der lægger vægt på et nært samliv med naturen og på at behandle den med hensyntagen til, at den skal gives videre til kommende generationer. Den anvendte praksis går under betegnelsen ”environmental art”, en international bevægelse, der forholder sig til samspillet – eller modspillet – mellem mennesker og natur og især har gjort sig gældende i USA og England. Værkerne skabes ofte af naturens egne materialer, hvad der også er tilfældet hos Camilla Berner.

Hun er meget konkret også på den måde, at hun i sine værker inddrager bestemte lokaliteter. Den første af de plantesamlinger, der i form af foto-opstillinger indgår i udstillingen, består af planter plukket i 2014 i haveanlægget Krinsen på Kongens Nytorv i København. Uden at belære vil Berner have publikum til at overveje, hvad der skal have lov til at vokse hvor, og holdningen til vilde planter, berygtede som ukrudt.

Hun fik adgang til haveanlægget, da det på grund af metrobyggeriet passede sig selv en tid bag et plankeværk. Og hun erfarede, at den vilde natur hurtigt greb muligheden for at brede sig mellem prydplanterne. Morale: Når jord fritlægges, viser det sig, at den gemmer på frø fra tidligere tider, samt at nye vækster kommer til. Hendes forehavende blev standset, da det viste sig, at anlægget var fredet og derfor skulle tilbage til udgangspunktet med alting på rette plads. På fotografierne ser man, hvad Berner nåede at plukke, inden fræserne blev sat ind mod naturens trodsige vilje til mangfoldighed.

Planterne er samlet i buketter, der på de forstørrede fotos fremtræder virkningsfuldt og smukt på en neutral baggrund med angivelse af de repræsenterede arter. Man erindres om en rigdom, der er mulig, men ikke er ønskelig, når kontrol er vigtigere end poesi.

Vi kan ødelægge naturen, men ikke planternes hang til genopstandelse. Så man må spørge: Er ødelæggelsen snarere en forandring? Spørgsmålet trænger sig på i den plantesamling, som Berner i 2017 fotograferede i Søby Brunkulslejer.

Under alle omstændigheder har udnyttelsen af lejerne fra 1940’erne til 1970 medført, at arealet er blevet uegnet til dyrkning. Gyvel og klitfyr er nogle af de få planter, der trives. Men også almindelig ulvefod, der engang voksede på heden, men siden blev fortrængt af landbruget. Nu får den chancen på ny. Den historie taler til Camilla Berner.

Et foto af stor effekt viser i forgrunden en buket – som de øvrige iscenesat på hvid baggrund – og lidt i baggrunden to rustne maskiner, der tidligere blev anvendt i brunkulsgravene, men i dag ligner to døde dinosaurer, der al rimelighed til trods stadig holder sig oprejst, i afmægtig meningsløshed. Initiativet er blidt overtaget af den ”magt”, som buketten er et billede på.

Buketterne fra brunkulslejerne – der følger efter et planteindslag fra Seoul i Sydkorea – er anbragt i en pokal, der i 1800-tallet blev benyttet som beløning for opdyrkning af heden. Eller brutalt, men lige så sandt sagt: belønning for bidrag til udryddelse af heden. Hos Berner skinner pokalen ikke velpudset af hæder, men må snarere ses som et udtryk for et begrænsende natursyn uden gæstfrihed over for de planter, som bringes til udfoldelse af tilfældigheder. Men udsagnet rummer vist alligevel en opfordring til dialog. Noget, der dybest set gælder hele vejen igennem.

Såvel på museets hjemmeside – www. vejenkunstmuseum.dk – som på selve udstillingen kan man se punktnedslag i Camilla Berners virke. Det sker i en af ”Danmarks største julekalendere”, der blev offentliggjort i december 2017. I de montrer, som den består af, har publikum rig lejlighed til at gå på opdagelse i brudstykker af hendes univers, hvor kunsten ikke har sig selv som mål, men den virkelighed, som vi alle er en del af.

Hun arbejder for livets skyld – det skabende liv.