Prøv avisen

Inger Christensens natursyn rammer en tone i tiden

Forfatter Inger Christensen er igen aktuel. I næste uge udkommer det 950 siders store værk ”Verden ønsker at se sig selv” med materiale fra det arkiv, som Inger Christensen deponerede inden sin død i 2009. Arkivet rummer alt fra fuldt færdige og signerede digte til fragmenter af længere romanprojekter, udkast og strøtanker, skrevet i hånden og på maskine, samt tegninger, taler, artikler og tabeller. I december sidste år kom en forsmag på, hvad arkivet gemmer, i form af udgivelsen Foto: Sine Fiig/Ritzau Scanpix

Digteren Inger Christensen er i øjeblikket nærmest mere populær end nogensinde. Hendes eksistentielle digte og naturfilosofi giver en ramme til at forstå, hvad det vil sige at være menneske i dag

Da Inger Christensen døde i 2009, blev der skrevet nekrologer over hende i store europæiske aviser, fra Spanien til Norge. Hun var, mente mange, Danmarks bedste bud på en nobelpristager inden for litteraturen, og hun kunne, som kun få andre digtere i historien, indfange skønheden med meget få ord.

Der er gået ni år, siden Inger Christensen døde, men alligevel er det, som om den i forvejen store digterinde kun er vokset i den danske litterære bevidsthed siden da. I næste uge udkommer en mastodont af en bog, der rummer udvalgte dele af det arkiv, Inger Christensen selv afleverede til Det Kongelige Bibliotek før sin død. Hendes digtsamling ”Sommerfugledalen” er for nylig udkommet som cd med musik komponeret af Phillip Faber, og flere arrangementer i tiden hylder den danske digter. Blandt andet holder forlaget bag den kommende bog, ”Verden ønsker at se sig selv”, Gyldendal, i næste uge Inger Christensen-matiné, hvor et væld af digtere og forfattere vil være samlet for at drikke abrikosvand, tale om Inger Christensen og læse op af deres yndlingsdigte.

Der er ingen tvivl om, at Inger Christensen er en stjerne herhjemme. Særligt blandt den yngre generation af forfattere, der ikke engang var tæt på at blive født, da digteren debuterede i 1962, eller da hun for alvor slog igennem med ”Det” i 1969.

At hun i øjeblikket er særlig populær, skyldes, at Inger Christensen kan ses som en foregangskvinde for en økotendens, der gør sig gældende i ny dansk litteratur i dag, mener Martin Gregersen, der er ph.d.-stipendiat ved Aalborg Universitet og litteraturanmelder ved Kristeligt Dagblad.

”Der er hos mange nye danske forfattere en tendens til at beskæftige sig med naturen, det ikke-menneskelige og alle de spørgsmål, der rejser sig i forbindelse med klimakrisen. Nogle af de spørgsmål har Inger Christensen allerede behandlet og tematiseret i hendes poesi. Hun har altid været stor, men hun har fået et ’popularitetsboost’, i og med at man hos hende har kunnet finde tanker, idéer og sprog til at tale om de her forhold,” siger han.

Blandt de yngre forfattere, der har fundet inspiration hos ”forfatternes forfatter”, som Martin Gregersen kalder Inger Christensen, er blandt andet Morten Chemnitz. Han udgav i 2013 den naturlyriske digtsamling ”Inden april”, som allerede med navnet bringer en hilsen til Inger Christensen og hendes ”Brev i april”. Men også andre unge litterære stemmer som Amalie Smith og Josefine Klougart er inspireret af Inger Christensen.

”Det er fælles for de navne, at de diskuterer kulturens forhold til naturen og kigger til Inger Christensen i forhold til, hvordan man skriver om naturen og menneskets forhold til det ikke-menneskelige,” siger Martin Gregersen.

Også fra Anne Gry Haugland, der har skrevet ph.d. om Inger Christensens naturfilosofi ved Københavns Universitet og i dag er lektor ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, lyder det, at Inger Christensens natursyn gør hende relevant i dag.

”Inger Christensen taler stærkt til os i dag, fordi hendes værker var en vigtig dansk stemme i fremkomsten af en ny naturopfattelse, som måske først nu for alvor bliver synlig i vores daglige liv. Nemlig en naturopfattelse, hvor mennesket hverken er naturens behersker eller beskytter, men må se sig selv som en uadskillelig del af naturen. Inger Christensens værker giver os en ramme for at forstå, hvad det vil sige at være menneske i et natursyn, hvor mennesket og dets gøren og laden – herunder dets kunst – for alvor er indlejret i naturen,” siger Anne Gry Haugland, der tilføjer, at Inger Christensens værker dog først og fremmest er stor litteratur, der kredser om eksistentielle temaer som kærlighed og død.

”Hun er bare virkelig god og vil derfor også tale til mennesker om 100 år,” siger Anne Gry Haugland.

Mens det i dag er natursynet i Inger Christensens digte, der inspirerer unge forfattere, har hendes særlige systemdigtning tidligere været med til at slå hendes navn fast.

I digtsamlingen ”Alfabet” fra 1981 er ikke bare alfabetet en del af digtsamlingens system, hvor alle navneordene i digt ”1” begynder med bogstavet ”a” og i digt ”2” begynder med ”b” og så videre. Hun bruger også den matematiske Fibonacci-række, så digtene i samlingen bliver længere og længere efterhånden. På den måde har hun været med til at starte systemdigtningen i Danmark, ligesom hun har stået for at udvikle og perfektionere sonetformen, lyder det fra Martin Gregersen.

”Hver digtsamling er en fornyelse af hende selv og en fornyelse af dansk litteratur. Hun arbejder med de her forskellige systemer, samtidig med at hun tager nogle af de her almenmenneskelige forhold op som døden og vores forhold til det andet, naturen. Og så skriver hun bare eminent smukt,” siger Martin Gregersen.

Også digteren Ursula Andkjær Olsen er en af dem, for hvem Inger Christensen har en helt særlig plads.

”Hun er bare en dronning i min verden. Jeg begyndte lidt sent at læse hende, men i dag er det massivt, hvad hendes digte betyder for mig. Hun er så klog på mange måder. Ét er, at hun skriver ekstremt smukke digte, men hun skriver også ekstremt kloge digte. Man kan blive ved med at søge viden, erkendelse og erfaring i hendes digte, og det er ikke erfaringer, der er begrænset til et bestemt tidspunkt i livet,” siger Ursula Andkjær Olsen.

Også hun mener, at Inger Christensens naturtænkning rammer noget i tiden.

”Hendes måde at se på menneskets placering i naturen er noget særligt og meget vigtigt og noget, som begynder at brede sig. Hvor man kan sige, at vi i den vestlige civilisation har en stærkt opdelt forestilling om, at mennesket er én ting, og naturen er en anden, der repræsenterer Inger Christensens tanker om, at alt liv tager del i den samme tænkning og åndelighed, noget helt andet. Hun så også sin digtning som biologiens arbejde igennem hende. Hendes tanke var, at naturen formgiver sig selv, og gennem mennesket reflekterer den yderligere sig selv i tænkning – eller i digtning som hos hende. Det er en stor tanke og en tanke, som virkelig er oppe i tiden, men også er stærkt nødvendig i tiden,” siger Ursula Andkjær Olsen.

Også fra digteren Pia Tafdrup, der ligesom Ursula Andkjær Olsen er en af de forfattere, der deltager i Gyldendals Inger Christensen-matiné på tirsdag, er der rosende ord at finde om Inger Christensen.

”Det er et forfatterskab, man kan læse til hver en tid. Det er meget smukke digte, meget stærke digte og ikke mindst digte, som vækker eftertanke. Jeg tror, at når hun når så langt ud og også er relevant i dag, er det, fordi hun betjener sig af et sprog, der faktisk er meget enkelt. Men ordene får vinger og bliver til poesi hos hende. Hendes digtning er meget filosofisk ladet – det slår mig mere og mere med årene,” siger Pia Tafdrup.