Middagssolen brager ned over Langelinie i København. Lidt ude i vandet sidder en bronzefigur og steger på en sten, mens bølger af turister vælter ud, hver gang en ny bus ankommer.
En gruppe kinesisktalende mænd og kvinder stiger ud af en dobbeltdækkerbus. Tre kvinder i skarpt orange solhatte og højhælede sandaler søger hurtigt og målrettet ned mod bronzefiguren i vandkanten og stiller sig på skift klar til at blive fotograferet foran den. De griner og pjatter lystigt, da de træder ned på de skrå sten, der er glatpolerede af menneskefødder, griber hinandens hænder, når balancen svigter.
Oppe på kajen fortæller en informationstavle, at det, man ser, er Edvard Eriksens berømte statue Den Lille Havfrue, baseret på H.C. Andersens eventyr om havfruen fra 1837. Tavlen er både på dansk, engelsk og kinesisk, men det er kun få, der standser op og læser, hvad der står på den.
Lidt tilbagetrukket, i skyggen under et træ, står 40-årige Lee Shurun og hans veninde, den 32-årige Shirley, og taler lavmælt sammen. De er begge fra Beijing og ikke en del af busgruppen.
”Vi stod lige og talte om, at det måske er 50 procent af dem, der kommer, der er kinesere. Det er helt vildt,” griner de.
Hun arbejder for tiden for en velgørenhedsorganisation i Danmark, og han besøger hende under en forretningsrejse, som også skal tage ham til Tyskland senere på ugen. Nu har de frokostpause og venter på, at en flok venner skal ankomme. Tiden er blevet udnyttet til et absolut must see for Lee Shuruns vedkommende.
”Det her er nummer ét på listen, det første du skal se, når du kommer til Danmark. For os er det virkelig en meget berømt statue,” siger han.
Lee Shurun har været i Danmark i tre dage nu. Han har en doktorgrad i kemi og bor sammen med sin hustru i en lejlighed i Changping District, der er forstad til Beijing.
”Alle børn kender historien om den lille havfrue. Det er ikke noget, man læser i skolen, men rigtig mange forældre læser eventyr for deres børn i dag. Mine egne forældre er bønder, så de læste ikke. Jeg måtte læse dem selv. Der er så mange, og jeg husker ikke dem alle, men dette eventyr er dét, jeg elsker allerhøjest,” siger han.
Han tager sin smartphone frem og finder en engelsk e-bogsudgave af H.C. Andersens ”Den lille havfrue” frem.
”Jeg har lige læst det én gang til, før jeg kom,” smiler han.
Veninden Shirley ser eventyrene som vigtig lærdom.
”Det gode ved eventyr er, at de lærer os noget om livet. Den grimme ælling gemmer på en svane i sit indre. Og den lille havfrue ofrer sin krop og sit helbred i kærlighedens navn. Men samtidig er der ikke kun én sandhed, forskellige mennesker får noget forskelligt ud af dem,” siger hun.
Lee Shurun har ikke været i Danmark før, og han synes, at danskerne, de to-tre stykker, han har talt med, virker flinke. Vejret er også godt i de her dage, og luften god og tilpas varm, mener han.
De to fortæller, at der faktisk bliver gjort en masse lige nu for at afhjælpe luftforureningen hjemme i Beijing.
”Det er ikke så slemt, som folk tror. Og regeringen har gjort nogle vigtige tiltag, for eksempel besluttet at biler med ulige numre i nummerpladen kun må køre på ulige dage i måneden. På den måde går det den rigtige vej,” siger Shirley.
Ude i Københavns Havn sejler den ene kanalrundfart efter den anden forbi og laver tynde hvide striber af havskum. Holdet af kinesiske turister begynder at se på deres armbåndsure, bussen kører videre om lidt. Shirley har været her før og fortæller, at hun i grunden var lidt skuffet, første gang hun så havfruen.
”Jeg tror, mange kommer hertil med en forventning om noget større. Vi har også mange statuer hjemme i Kina, af kunstnere eller politikere, eller religiøse statuer af Buddha. Men de er altid meget større,” siger hun.
Lee Shurun er godt tilfreds.
”Jeg synes, hun er smuk. Jeg kan virkelig godt lide formerne, de er meget elegante,” siger han og ser ned mod vandet, hvor havfruens hoved lige stikker op over turisternes selfiestænger og telelinser. Han har også selv et lille fotografiapparat om halsen.
”Men billedet er ikke vigtigt for mig. Det vigtige er at have været her, for historien betyder meget for mig. Jeg kom for at se hende,” siger han.