Den amerikanske kunstner Cindy Sherman, der er født i 1954, begyndte allerede i 1970’erne at skabe et oeuvre af højtudviklede ”selfies” – længe før denne omsiggribende, fotografiske form havde gjort sit indtog i vores samtid. Nu viser Museum Jorn 60 fotografier af hende, udlånt fra den berømte kunstsamler Thomas Olbrichts private samling.
Thomas Olbricht er en af de største samlere af hendes kunst, og sædvanligvis holder samlingen til på hans særlige udstillingssted i ”me Collectors Room i Auguststrasse” i Berlin Mitte.
Samlingen omfatter fotografier fra alle hendes serier, begyndende med de sort-hvide ”Untitled Film Stills”, som i denne anmelders optik stadig træder frem som nogle af de mest suggestive og rene i hele hendes produktion.
Her ”abonnerer” Cindy Sherman på alle filmkunstens virkemidler, når det drejer sig om at fremstille kvindefiguren som en tvetydig størrelse – lige dele offer og bøddel – men dog især det første.
Det er primært billeder, der henter inspiration i 1940’erne, 1950’erne og 1960’ernes film. Her er kvinden fanget som objekt i en maskulint domineret verdens regime. Vi nikker genkendende til scenerne fra de mange film, især gyserfilm, som vi har lagret i vores interne billedbank gennem livets mange filmoplevelser.
Men alt, hvad denne kunstner rører ved, bliver interessant, fordi hun ganske enkelt er en stor billedmager, der kender sine virkemidler fra A til Z og ”maler” med det fotografiske medie.
I begyndelsen var billederne analoge og i sort-hvid, men hen ad vejen har hun ført sin kunst ind i den digitale tidsalder. Det slår en ved gensynet med mange af hendes værker, at hendes billedkunstneriske træfsikkerhed er uovertruffen. Lige dele fryd for øjet, gys for sindet, men med stof til eftertanken.
Indimellem må man som betragter værge for sig, især i hendes billeder af fragmenterede kroppe med de obskøne dukkebilleder, hvor hun prøver kræfter med de mest perverse og tabuiserede menneskelige adfærdsformer.
Med sine overraskende, radikale og stærkt urovækkende billeder, der trækker på teater, film, revy og maskeradens leg med talrige identiteter, får hun fremstillet et fragmenteret subjekts desperate kamp for at holde sammen på sig selv og sit selvbillede.
I årti efter årti og på udstilling efter udstilling har hun fejret triumfer. Det er en bedrift, at vi nu også kan tage hendes værker i øjesyn på den utroligt smukt arrangerede udstilling, hvor man følger serierne fra omtalte ”Untitled Film Stills” over ”Centerfolds” og ”Gleams and Reflections” fra henholdsvis 1981 og 1982, ”Fairy Tales” og ”Disasters” fra 1985-1990, ”History Portraits” fra 1988-1992, ”Sex Pictures” fra 1992 og ”Broken Dolls” fra 1999 frem til ”Society Portraits” fra 2007-2008. Og meget mere.
Hun kommer vidt omkring og viser konstant sit mellemværende med kunsthistoriens ikoniske billeder, samtidig med at hun afsøger de mere dunkle sider af menneskelivet, fra bulimi over latterlig selviscenesættelse af kvinder på 60+ som baby dolls til en udstilling af den forlorne opulente rigmandskultur og så fremdeles.
Der er masker bag masker, klovne, der fremstår som nogle af de mest uhyggelige, horrorfilmagtige personaer, som man kan forestille sig. Og hele tiden med hendes selv som protagonisten, der inkarnerer de mange identiteter efter devisen, at der ingen fast kerne er, og at klæder og fremtoning skaber folk. Livet er med andre ord et langt skuespil med skiftende roller.
Shermans groteske, karikerede og fordrejede univers er opdigtet, men samtidig i intens dialog med kendte typer af billeder fra før og nu. Ved at lade populærkulturens ikoniske billedverden invadere kunstrummet får hun gjort opmærksom på de umærkelige manipulationer med vores virkelighedsopfattelse, som film, reklamer og massekulturens øvrige billeder foretager med os.
For skønt Cindy Shermans iscenesatte billedverden primært består af fiktive stereotyper, så rækker de langt ud over kunstrummets begrænsede sfære.
Og som sagt taler hun lige ind i den omsiggribende selfie-kultur, hvor det handler om at blive set for enhver pris. Det er en skarp, kritisk vågen og æstetisk raffineret kunst, hun bedriver. Den holder!
Udstillingen ”Cindy Sherman” er led i Aarhus 2017 Europæisk Kulturhovedstads efterårsprogram og kulminationen på Face, som er et samarbejde mellem kulturinstitutionerne i Silkeborg.