Den skotske forfatterinde Ali Smith er lidt af en personlighed. I Storbritannien er hun en litterær stjerne, der som klassisk, britisk intellektuel har undervist på både Cambridge og Oxford – og i øvrigt bor sammen med sin kvindelige partner gennem 25 år, filmskaberen Sarah Wood.
I ”Den første person – og andre historier” er der ingen grænser for, hvor en historie kan bevæge sig hen. Smiths noveller flyder med vilde associationer og tankestrømme i en bevidsthedsstrøms-lignende fortællemåde, hvis løse tråde til slut samler sig i stramme, bevidste mønstre.
Allerede fra den første novelle går tid og sted i opløsning, da en scene med to mænd på en bar bevæger sig op i hovedet på fortælleren og over på hospitalet, hvor hendes elskede ligger syg. Jeg-fortælleren hedder Ali, og den elskede på hospitalet er hendes ”du”. Hele novellesamlingen igennem møder dette ”jeg” og ”du” hinanden i forskellige situationer, både før og efter kærligheden, inde og ude af forholdet.
De to bar-mænds diskussion om novellens kvalitet versus romanens bliver til en selvreflekterende opremsning af alle de ting, forfatterne Franz Kafka, Henry James, Alice Munro, med flere, har sagt om novellen.
Ali Smith lader dermed ikke sin læser lulle sig i søvn med en god historie, men udfordrer fra begyndelsen refleksionen. Er dette her et essay eller en novelle? Svært at svare entydigt på.
De følgende 11 noveller snirkler sig ud og ind af temaet møder. På godt og ondt. For et møde bringer ikke altid glæde med sig, men også potentiel afhængighed.
En kvinde finder et fremmed og meget smukt lille barn i sin indkøbsvogn. Hvor kom det fra? Hun tager barnet med, og det viser sig at være en talende baby med en beskidt mund, der fyrer onde vittigheder af: ”Hvorfor opfandt man indkøbsvognen? For at lære kvinder at gå på bagbenene!”.
En anden person møder sit eget 14-årige jeg. Hun har lyst til at hjælpe den surmulende teenager og fortælle hende, at det er okay at forelske sig i andre kvinder, at det hele nok skal gå.
I en tredje novelle møder Beethovens opera ”Fidelio” figurerne fra Gershwin-musicalen ”Porgy og Bess” i et drømmeagtigt mix af lag og forskydninger med kærlighedens smerte i fokus.
Hos Ali Smith er ingenting entydigt. Heller ikke identiteten. Der er altid et mørke på vej indefra, og flere af personerne er tæt på at blive opslugt af det - af vrede, jalousi, af nærhedsangst, psykisk lammelse, forladthedsangst eller indespærring.
I disse noveller er Smith mester i at udføre det klassiske modernistiske projekt - nemlig at fastfryse et øjeblik, at fange essensen af en følelse, tage et dyk ned lige der, hvor et menneskes eller et pars liv i ét nu skrider ud og vælter – eller omvendt: Pludselig bliver forløst og giver mening.