En særlig stemme i dansk litteratur er forstummet med Pia Juuls død. En stemme så fuld af rytme og musikalitet, at man aldrig var i tvivl om, at det var en tekst af netop hende, man sad med foran sig.
Professor i litteratur ved Syddansk Universitet Anne-Marie Mai har ikke svært ved sætte ord på forfatteren og lyrikeren, der nu er død som 58-årig og i 1985 debuterede med digtsamlingen ”Levende og lukket”, men hun har svært ved at bære tabet.
”Det er smerteligt og meget tungt at bære, at en så stærk og vigtigt litterær stemme er gået bort i sin bedste alder. Heldigvis har vi hendes tekster, og der er masser at gå på opdagelse i. Men vi ville gerne have haft mange flere,” siger Anne-Marie Mai.
Ifølge litteraturprofessoren lå Pia Juuls styrke i hendes særlige blanding af humor og alvor og så det, at hun kunne få sproget til at slå gnister:
”Jeg har hørt hende læse op mange gange, og det foregik altid med nærvær og intensitet. Pia Juul havde virkelig kontakt til sit publikum, og det, hun skrev, vakte tydeligvis genklang hos hendes læsere.”
Martin Rohr Gregersen, der er litteraturanmelder ved Kristeligt Dagblad, har altid med den største selvfølgelighed haft Pia Juuls værker stående i bogreolen. For hun spejlede sin tid med et let og humoristisk sprog til at beskrive selv de tungeste af tilværelsens genvordigheder. Som et eksempel nævner han et digt fra hendes sidste digtsamling fra 2018, der næsten skæbnesvangert hedder ”Forbi”:
”Jeg vil have det/ her, nu, på jorden/ Ikke se det når det/ først er tabt/ Se sollyset, det/ blinker på de våde grene/ Se blikket mellem/ de to der sidder der på bænken/ Se barnets sovende ansigt/ du ejer ikke evigt noget som helst/ slet ikke det tabte.”
”Med hendes direkte tiltale til læseren, får man lige stukket fingeren i øjet,” siger Martin Rohr Gregersen.
Pia Juul, der voksede op i Rørbæk i Himmerland og som voksen har boet i både Præstø og på Frederiksberg ved København, var glad for at gå kirke og var kommet i kirkerummet, siden hun var barn. Især salmerne havde stor betydning for hende. De gamle vel at mærke, de nye gav hun ikke så meget for.
”Jeg holder meget af Kingo og Brorson og ja, dem alle sammen. De danske salmer er noget helt unikt og en fryd at læse igen og igen, fordi de som et godt digt afgiver ny mening for hver gang,” fortalte hun for nogle år siden i et interview i Kristeligt Dagblad.
Marianne Stidsen, lektor i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet, var gode venner med Pia Juul og kalder hende én af de største stemmer i nyere dansk litteratur.
”Det er en meget stor digter og en meget kær veninde for mig personligt, der er gået bort. Jeg forstår det slet ikke,” siger hun.
De to mødtes til en digtoplæsning i begyndelsen af 1990’erne og blev veninder, og fandt ud af, at de havde samme sans for humor og derudover delte en begejstring for forfatteren og kvindesagsforkæmperen Agnes Henningsen. Siden kom de begge til at sidde i redaktionen for det litterære tidsskrift Den Blå Port, og de er begge medlemmer af Det Danske Akademi. Pia Juul blev medlem af akademiet i 2005, og Marianne Stidsen i 2014. Siden har der i akademiet været kontrovers om blandt andet MeToo-bevægelsen.
”Jeg vil beskrive hende (Pia Juul, red.) som en meget klog, selvtænkende person, der ikke ville ligge under for nogens dagsordner. Hun var ikke specielt optaget af den meget vilde politiske diskussion, som foregår nu. Hun havde nok en drøm om, at det ville drive over, og at vi, med rette, kunne komme tilbage til det vigtige, den litterære diskussion og udveksling om gode bøger. Hun lod sig ikke kapre af lejre eller agendaer, Pia var og blev sin egen og nægtede at tage del i de meget voldsomme slagsmål, som er foregået. Hun anlagde generelt sine egne vurderinger, og det var dem, hun fulgte,” siger Marianne Stidsen.
Pia Juuls genskrivning af Agnes Henningsens erindringer med titlen ”Let gang og lidt til”, der udkom i 2018, blev sammen med digtsamlingen ”Forbi” og teksterne ”Asterisk” de sidste udgivelser fra hendes hånd.
Pia Juul har skrevet en lang række digtsamlinger, desuden noveller, romaner, essays, børnebøger og dramatik. Da litteraturforsker Elisabeth Friis i Kristeligt Dagblad for nogle år siden udpegede de 10 bedste danske bøger fra det 20. århundrede, var Pia Juuls digtsamling ”Sagde jeg, siger jeg” fra 1999 iblandt. Pia Juul har modtaget adskillige priser for sit forfatterskab, blandt andet Aarestrup-medaljen (1994), Montana Litteraturpris (2010) og Kritikerprisen (2012). I en periode var hun lærer på Forfatterskolen. Hun efterlader sig to børn.