Hvem læser du?
Jeg læser gerne amerikansk og engelsk fiktion. Jeg er meget interesseret i bøger, som beskriver virkelige historier på en skønlitterær måde. Et eksempel er ”Alt må vige for natten” af Delphine de Vigan, som handler om hendes mor, der var skizofren og begik selvmord. Der en form for meta-lag i bogen, som jeg godt kan lide. Den diskuterer hele tiden med sig selv og diskuterer genren, sam-tidig med at den fortæller moderens historie. Jeg læser mange bøger, hvor andre skriver om deres egen familie, ligesom jeg har læst Linn Ullmanns ”De urolige” og Jeanette Wintersons ”Why Be Happy When You Could Be Normal?”, som faktisk er en sætning, moderen har sagt til hende. Fordi jeg selv i øjeblikket skriver om min egen mor, der døde for to år siden, vores forhold, og hvordan det er at vokse op og være voksen med en mor, der ikke elsker en, er det inspirerende og interessant for mig at læse den slags bøger.
Hvad læser du lige nu?
Fordi jeg arbejder som anmelder ved Weekendavisen, når jeg ikke selv skriver, er jeg faktisk i gang med ”Oneiron” af finske Laura Lindstedt, som er indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris – og den er helt vildt god! Der kan være langt mellem snapsene, når man er anmelder, men den her er helt fantastisk. Historien handler om minutterne efter døden, hvor syv kvinder mødes i det hinsides, og deres forskellige historier oprulles – hvilket liv de havde, hvorfor de er døde, og hvad der skete med dem, efter de døde.
Hvor læser du?
Jeg læser altid i karnap-pen i min stue. Søndag er min faste læsedag, og der sidder jeg ofte fra morgen til aften. Jeg ender også tit med at sidde i karnappen mange hverdagsaftener, hvor jeg sidder og læser i den ene ende og min kone Annette i den anden. Vi har ikke tv, så vi hører til det læsende folk. Karnappen er det bedste sted at sidde og læse, for man har lyst til at sidde der i lang tid – lyset kommer ind på en god måde, man kan ligge og flyde og strække benene helt ud.