Hun så Andy Warhols suppedåser og gik sin egen vej

Den amerikanske nonne Mary Corita lavede popkunst med spirituel dybde, satirisk bid og stor livsglæde i 1960'erne. Hendes værker kan inspirere os til at at kæmpe for retfærdighed og lighed, siger museumsinspektør fra Nivaagaards Malerisamling, der denne uge udstiller værkerne

Allerede i 1950'erne, før Sister Mary Coritas kunst for alvor blev grænsebrydende, var hun kendt for sine silketryk, som hun vandt adskillige priser og udmærkelser for. Mange af dem blev til i trykkeværkstedet, som Sister Corita fik etableret på skolen i Los Angeles, hvor hun underviste. Skolen tilhørte den katolske nonneorden, Sisters of the Immaculate Heart, som hun selv trådte ind i som 18-årig. Her ses nogle af hendes elever i den kreative proces.
Allerede i 1950'erne, før Sister Mary Coritas kunst for alvor blev grænsebrydende, var hun kendt for sine silketryk, som hun vandt adskillige priser og udmærkelser for. Mange af dem blev til i trykkeværkstedet, som Sister Corita fik etableret på skolen i Los Angeles, hvor hun underviste. Skolen tilhørte den katolske nonneorden, Sisters of the Immaculate Heart, som hun selv trådte ind i som 18-årig. Her ses nogle af hendes elever i den kreative proces. . Foto: Fred Swartz/Corita Art Center.

I 1962 besøgte den katolske nonne Sister Mary Corita, der arbejdede som kunstlærer og kunstner, sammen med en gruppe af sine elever en udstilling med værker af Andy Warhol på Ferus Gallery i Los Angeles. På udstillingen var blandt andet Warhols senere så berømte Campbells suppedåser: 32 silketryk præsenteret i tæt opstilling på hylder, som i et supermarked. Warhol var, som flere af sine samtidige, optaget af de nye industrielle og kommercielle udtryk – billboards, grafiske etiketter og fængende slogans – som de brugte på nye og grænsebrydende måder i deres kunstværker. Kunstens status som finkultur blev diskuteret, og objekter og elementer fra hverdagslivet blev brugt i nye former for kunstværker inden for genren pop art.

For Sister Corita var mødet med Warhols suppedåser skelsættende. Hun havde allerede i mere end fem år lavet serigrafiske silketryk, hvor hun fandt sit eget udtryk med douce farver og motiver inspireret af den religiøse ikonografiske tradition og middelalderens katolske kunst. Men her så hun noget, der talte lige ind i hendes engagement i menneskers hverdagsliv og i de vinde, som netop var begyndt at blæse fra den katolske kirkes øverste ledelse. Pave Johannes den 23. indkaldte i 1962 til det Andet Vatikankoncil – et kirkemøde, der skulle revitalisere kirken og bringe den i øjenhøjde med lægfolket og med de udfordringer og glæder, der prægede deres hverdag.