Lyriker serverer ord med kyshånd

Helle Stage Søtrup skriver med frimodighed og lægger vægt på relationen til andre mennesker i sine bønnebøger. På kort tid har hun, der er aktuel med sin tredje bog, fået en stor læserskare

Helle Stage Søtrup, der er lektor på Handelsgymnasiet i Kolding, debuterede som lyriker som 40-årig. Foto: Scanpix

Det hører til sjældenhederne, at dansk lyrik trykkes i flere oplag. Der er undtagelser som eksempelvis digtsamlinger af Søren Ulrik Thomsen og debutdigtene af Yahya Hassan, men almindeligvis er interessen for lyriske værker ret lille.

Tre små bøger med titlerne ”Send flere engle”, ”Audiens” og ”Kyshånd” med korte, lyriske tekster har imidlertid vundet indpas hos en større læserskare. Forfatteren er Helle Stage Søtrup. Hun kalder sine tekster for bønner, taksigelser, henvendelser, mellemværender og overgivelser, og henvender sig til sine læsere i et enkelt, hverdagsagtigt sprog.

De to første bøger er trykt i henholdsvis fjerde og andet oplag, og også bog nummer tre, der udkom i januar i år, er på vej i andet oplag. Det oplyser redaktør på forlaget Eksistensen Charlotte Ekstrand, der ikke tidligere har udgivet lyrikbøger, der er blevet genoptrykt, og derfor ser Helle Søtrups forfatterskab som noget helt særligt.

”Hun har et kæmpe blik for, hvad det er, der rammer os mennesker. Jeg har fra første gang, jeg læste hende, følt mig genkendt i alt, hvad hun skriver,” siger Charlotte Ekstrand.

Som redaktør for et forlag, der primært henvender sig til religiøst interesserede mennesker, oplever hun, at Helle Søtrup også taler til læsere, der ikke er en del af den kerne.

”Hun fanger helt klart et meget bredt publikum og i høj grad også de ikke-kirkelige,” siger Charlotte Ekstrand.

To af taksigelserne i den seneste samling lyder således:

”Tak for de ord – jeg aldrig kunne have sagt – mig selv.” (”Kyshånd”)

”Tak fordi du ringede – og slog kulden af hånden – med din stemme – hvis klang – bor bag din mund – bag dit vejr – bag dine knoglers værdighed – bag det hjerte – hvis puls – bevæger hele kloden rundt”. (”Kyshånd”)

Stroferne er typiske for Helle Søtrups stil og har fået præster, sognemedhjælpere og ledere af eksempelvis sorggrupper til at bruge hendes bøger systematisk i deres arbejde, andre til at læse bøgerne med stor fornøjelse og andre igen til at bruge ordene i deres bønspraksis.

”Det første, der slår en, når man læser Helle Søtrups tekster, er, at de er fyldt med generøsitet og åbenhed,” siger biskop i Ribe Stift, Elof Westergaard, der for nylig anmeldte de tre bøger i Dansk Kirketidende.

”Det særlige ved hendes tekster er, at de søger kontakt med omverdenen og implicit medtænker en tilhører eller modtager. Forfatteren lægger vægt på relationen til andre mennesker, og styrken er, at hun gerne vil i kontakt med sine læsere. Hun insisterer på at komme tæt på os,” siger Elof Westergaard.

Mange af Helle Søtrups bønner er forbønner. Hun beder for ”dem, der sidder og græder i deres bil”, for ”de desillusionerede”, ”de herreløse hunde”, ”dem, der er vågnet op i det forkerte hus” og ”dem, der er værdiløse og bare beder til, at ingen skal opdage det”. Blandt andre.

”Hun evner at gribe det meget højstemte og det meget hverdagsnære på samme tid. Hun beder til en magt, der er større end os selv, og har i det både et vertikalt og et horisontalt perspektiv. Der er ingen tvivl om, at hun har en stærk fornemmelse for, at alt er givet os af Vorherre, og i det har hun både guds-aksen og menneske-aksen med,” siger Elof Westergaard.

Biskoppen mener, at hun kan minde om digteren Benny Andersen, der evner at finde kvaliteten i det hverdagsnære, og derfor er hendes tekster for mange oplagte at bruge i festtaler eller andre verdslige sammenhænge. Men samtidig er det kristen, opbyggelig litteratur, hun bedriver.

”Der er i vores tid brug for et hverdagsnært udtryk for, hvad kristendom og gudstro er for noget. Det kan Helle Søtrup, uden at hun på noget tidspunkt mindsker mysteriet,” siger Elof Westergaard.

Det er Charlotte Ekstrand enig i.

”Jeg tænker om hende, at hun har en udogmatisk direkte forbindelse til Gud, som går helt uden om de teologiske lærebøger. Det er der en stor frimodighed over,” siger hun.

Finn Feilan, der er sognepræst i Hansted-Klitmøller-Ræhr-Vigsø Pastorat, er også meget begejstret for Helle Søtrups bønnebøger. I en anmeldelse af bog nummer to, ”Audiens”, i Præsteforeningens Blad skrev han blandt andet om teksterne: ”Befriende selvindsigter springer frem fra bogens blade og hjælper læseren til at få lyst til at blive sig selv i stedet for noget, andre har fundet på.” Han mener, at bogen indeholder bønner, som er brugbare i kirkens rum, flere af dem endda som hovedafsnit i kirkebønnen.

Helle Søtrup, der er lektor på Handelsgymnasiet i Kolding, debuterede som lyriker som 40-årig for fire år siden. I et interview i Kristeligt Dagblad sagde hun i forbindelse med udgivelsen af sin anden bønnesamling blandt andet om formen: ”Når jeg skriver i et univers, hvor jeg blandt andet kalder digtene bønner, kan jeg godt se, at det bliver en måde, der giver mig lov til at være meget inderlig og komme meget tæt på, hvad det vil sige at være menneske. For i bønneformen er man jo i et rum med sin Gud, hvor man kan klæde sig af og frit vise de tanker, man har om sit liv.”

På mange måder var det dog svært for Helle Stage Søtrup at tale om sit skriveri, som hun betegnede som mere en lyst og en længsel end en konkret beslutning.

”Det er ikke en bevidst proces, det flyder ligesom bare,” som hun sagde.