Ikke mange kender i dag visesangerinden Dagmar Hansen (1871-1959). Men i 1890'erne var hun en både feteret og forkætret stjerne i det københavnske forlystelsesliv. Sangen ”Oh, Dagmar” – husket som noget i retning af hendes kendingsmelodi – var i en periode så populær, at mange udlændinge anså den for at være Danmarks nationalsang.
Med det nu overståede 150-år for hendes fødsel som anledning har mag.art. i kunsthistorie og BA i dansk, Bettina S. Fornitz, skrevet en livlig, underholdende og grundigt oplysende bog om Dagmar Hansen og hendes tid: ”Farlige kurver. Dokumentarisk roman om 1890'ernes pikante diva Dagmar Hansen”, indbydende tilrettelagt med et væld af samtidige illustrationer og pressecitater. Begge dele bidrager væsentligt til den stærke tidsatmosfære, der kendetegner bogen, en blandform mellem roman og biografi. Undertitlen forbereder læseren på den brede stil, der kendetegner skildringen af først og fremmest den offentlige del af Dagmar Hansens liv. Senere – mæt og vel også træt af publicity – undgik hun offentligheden.
Fornitz tager sig god tid, uden at lade sig afskrække af omveje. Men bare der er en god historie for enden af eller langs dem – så går det nok. Det går. Hendes stil er rap og let. Og man følger gerne med på hele turen gennem de 423 tættrykte sider.
Dagmar Hansen voksede op på Nørrebro i København og var i en periode som barn medlem af Sankt Stefans Kirkes kor.
Hun oplevede ikke alene, hvor hårdt det var at være fattig – men også hvor ydmygende. Hun ville ”for enhver pris” arbejde sig ud fattigdommen og så teatret som sin mulighed. Og den skulle hurtigt vise sig at være vejen til målet. Hun tjente mange penge.
Den fysisk tidligt udviklede pige tiltrak sig ikke mindst mændenes opmærksomhed. En af dem, der med glæde bemærkede hende, var kronprins Frederik, den senere Fredrik den Ottende, der endog kom hende til undsætning, efter at hun i 1899 havde fået et politiforbud mod at optræde i København. Det var en konsekvens af den udfordring, som hendes vovede viser og tilsvarende kostumer udgjorde for tidens ”officielle” moral.
Medvirkende til forbudet var den såkaldte sædelighedsforening Vigilia, henvendt til dem, ”hvem det ikke er ligegyldigt, om det danske Folk skal leve et sundt og godt Samfundsliv, eller skal gaa til grunde i Usædelighed, Letfærdighed og Gøgl”.
Den gennemslagskraft, som Dagmar Hansen havde, betød overvældende triumfer for hende. Da hun under politiforbuddet, der kun gjaldt i København, optrådte i Charlottenlund, måtte både ekstra tog og ekstra sporvogne sættes ind for at klare befordringen af publikumstilstrømningen.
Sangerindens succes havde imidlertid personlige omkostninger. Nok blev hun hyldet, men også ugleset. Desuden blev hun et offer for den nederdrægtige sladderpresse, der ikke interesserede sig for sandhed, men udelukkende for ”gode historier”. Løgnagtigheder kunne journalisterne sagtens leve med – blot den solgte aviser. Det var de negative udsagn, pressen gik efter. At Dagmar Hansen var et godt menneske, interesserede den ikke. En af de få, der virkelig kendte hende, sagde, at hun havde ”hjerte over hele kroppen”. Hun var generøs. For eksempel forærede hun sin far en cykelforretning med tilhørende værksted. Dermed var han sikret i resten af sit arbejdsliv.
I 1931 trak Dagmar Hansen sig definitivt tilbage.
Det var godt at have succes. Men ikke alt var dermed nødvendigvis godt. Efterhånden kunne hun have stille stunder af tvivl og tomhed. Og et fredsommeligt hjemmeliv afløste den sceniske karriere.
Hun var i 1906 blevet gift med en tysk forretningsmand – senere indkøbschef i Nordisk Fjer – der i flere år havde været betaget af hende. Men på afstand. Ægteskabet blev lykkeligt. Ægtemanden døde to år, før parret kunne have holdt guldbryllup. I sin sorg søgte Dagmar Hansen til møder og gudstjenester i den unitariske kirke.
Hun boede i Hellerup og blev kendt som en smilende dame ”af hjertets dannelse”. Hun medbragte altid en pose Kongen af Danmark-bolsjer – til glæde for de børn hun mødte.
Det portræt, som Bettina S. Fornitz giver af Dagmar Hansen, virker nuanceret og ægte. Vi møder en kvinde, der i en tumutarisk tilværelse bevarede kontakten med det inderste i sig selv - og med sin fine menneskelighed.
Bettina S. Fornitz: Farlige kurver. Dokumentarisk roman om 1890'ernes pikante diva Dagmar Hansen. 423 sider. 349 kroner. Forlaget Mifobe.