Husguderne på Testrup Højskole

TV/RADIO

radio/tv-anmelder

»Vi dyrker dem ikke som afguder, men de er mine husguder«, konkluderede Jørgen Carlsen i sin analyse af lighederne mellem Grundtvig og PH.

Bemærkningen faldt i P1's »Eksistens« torsdag eftermiddag, hvor man havde bedt forstanderen på Testrup Højskole, Jørgen Carlsen, om at klargøre, hvad kulturradikalisme betyder. Det er lige et emne for den gode magister i idéhistorie, og hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. Ordene flød i en lind strøm, og det kan være svært at følge med, når først Carlsen er tændt. Men hvis man efter at have siddet og hørt radio en lille times tid kan fastslå, at det her blev jeg klogere af, så har det på trods af enkelte absencer været godt. Og det blev godt, ikke mindst fordi Jørgen Carlsen er en blændende formidler.

Det blev af gode grunde Poul Henningsen - eller PH - der blev den gennemgående figur i gennemgangen af kulturradikalismen. Han er ikke interessant og vedkommende på grund af de kulturradikale mærkesager fra midten af forrige århundrede. De var historisk betingede og har på ingen måder den samme aktualitet i dag. Nej, det er PH's lidenskab, hans insisteren på, at livet har betydning, at det aldrig må ligegyldiggøres, der er det afgørende og evigt aktuelle, og det er her, sammenligningen med Grundtvig kommer ind.

Der er åbenlyst store forskelle de to imellem. Hvor Grundtvig insisterer på kristendommen, afviser PH enhver religiøs tilværelsestolkning. På det punkt er han beslægtet med kulturradikalismens fader, Georg Brandes. Men der er et åndeligt slægtskab PH og Grundtvig imellem, der er nogle afgørende mentalitetsligheder, som især giver sig udtryk i begges kamp for, at livet skal leves med glæden som fortegn, både for det enkelte individ og for fællesskabet.

Med udgangspunkt i Poul Henningsens morgensang »Jorden har vendt sig en omgang« argumenterede Jørgen Carlsen på overbevisende måde for, hvordan PH har omplantet en grundtvigsk poesi til stenbroen. Hvor Grundtvig hentede sine »billeder« fra bondens verden, lader PH sig inspirere af storbyens lyde og liv til at kunne udtrykke det livsbekræftende udsagn »Morgnen er ny, ren og forgyldt. Begynd du daen med en sang«. I Jørgen Carlsen hoved og bevidsthed er det gedigen kristendomsforståelse suppleret med en PH'sk nutidsbevidsthed.

Den hurtigttalende forstander er klar over, at der nok skal være dem, der tager sig til hovedet, når han på den måde sammenstiller de to, Grundtvig og Poul Henningsen. Det er måske heller ikke det, der ligger lige for, men efter at have lyttet til Carlsens argumentation, hans forståelse af Ånd som det, at livet kommer os ved, så begynder man bedre at nemme, hvad det er hos de to, der tænder Jørgen Carlsen.

Den kristne salmedigter og naturalisten af ånd har det tilfælles, at de begge er sig bevidst, at ondskaben er en magt i verden. Det er ganske ukristeligt at tro andet. Men derfor kan vi godt forsøge at gøre dagen, at gøre verden bedre for hinanden. Og vi skal det.

Jeg føler mig ikke helt overbevist om, at det var PH's egentlige ærinde, men jer er ret sikker på, at det er det, Jørgen Carlsen vil med sin højskole. På den måde blev udsendelsen for alvor personligt nærværende.

Ole Juul er sognepræst i Ødum-Hadbjerg Pastorat ved Hadsten