”Se, her kommer mutter med kost og spand, med skrubbe og klude og sæbevand. Så bli’r der en plasken, en sjasken og tørren – for påske og pinse og jul står for døren”.
Raquel Rastennis store radiohit fra 1960’erne lyder for det indre øre, når man læser svenske Kristina Sandbergs romanserie om husmoderen Maj Berglund. Tre tykke bind, to af dem er indtil videre udkommet på dansk, kredser om alt det arbejde, der som regel kun bliver lagt mærke til, hvis det ikke bliver gjort. Og derfor sjældent værdsættes.
Majs verden handler om, hvordan man sammensætter de helt rigtige ingredienser til finker, hvordan sukkerbrødskagen kan gøres ekstra sprød, rækkefølgen af forårsrengøringens ritualer, daglige luftninger af sengetøj, konstant kaffebrygning samt ikke mindst minutiøs planlægning af forestående middagsselskaber og højtider. Ligesom den handler om amning, bekymring over feberhede børn og ægteskabet med Tomas, en velhavende mand, der sørger så godt for alting, men desværre har lidt for meget hang til flasken.
Som en flue på væggen – et udtryk Maj i øvrigt selv ville hade, for, uha! fluer i køkkenet – er vi som læsere med hele vejen. Ingen detalje er tilsyneladende for lille eller ubetydelig. Husmoderrealismen eller køkkenbordsrealismen, som anmeldere har kaldt det, vil, at vi som læsere skal forstå dramaet i at servere kogt gedde for hele svigerfamilien. Og en kage, der for alt i verden ikke må være klæg i midten, til dessert.
”Min idé var fra begyndelsen at beskrive alt, hvad de her kvinder lavede. Simpelthen vise, hvordan det rent faktisk var,” fortæller Kristina Sandberg, der i sin detaljerige trilogi følger Maj fra 1938 frem til 1970, hvor ”kvindefrigørelsen gjorde husmor til et skældsord”, som forfatteren siger.
”Jeg ville beskrive udviklingen frem til vore dages velfærdssamfund gennem en kvindes øjne, fordi jeg som feminist står på skuldrene af alle disse kvinder, hvis enorme arbejde er forsvundet uden spor. I mange år har vi jo kun hyldet kvinder, der er gået imod strømmen. Maj er ingen Pippi Langstrømpe, men alligevel har hun krav på respekt. Hendes arbejde er blevet taget alt for selvfølgeligt. Det blev jo kun lagt mærke til, hvis maden var for salt eller dugen krøllet,” siger Kristina Sandberg med en stemme, der lyder smilende igennem telefonforbindelsen fra Stockholm.
Kristina Sandberg har opnået nærmest kultstatus i Sverige. Maj-bøgerne er solgt i mere end 400.000 eksemplarer, hun har holdt foredrag på, hvad der føles som samtlige lokale biblioteker i Sverige, og der er udgivet en kogebog med Majs opskrifter. I øjeblikket arbejdes der på at skabe en tv-serie eller en film over bøgerne. Imens udkommer i september tredje bind i trilogien på dansk. Bøgerne er desuden oversat til polsk, hollandsk, serbisk og catalansk.
Idéen til Maj-figuren opstod, mens Kristina Sandberg for 14 år siden ventede sit første barn.
En dag sad hun og talte med sin mor og sin mormor om børn og fødsler og kom da til at udbryde: ”Jamen mormor, så må du da have været gravid, da I blev gift.”
”Min mormor reagerede ved at gå ud af stuen for at lave mere kaffe. Hendes tavshed gjorde mig trist. At ingen nogensinde havde talt om det, og at der ikke findes et eneste foto fra mine morforældres bryllup, det gjorde mig virkelig ked af det på hendes vegne,” siger Kristina Sandberg og understreger samtidig, at Maj er en fiktiv person.
”Jeg kalder Maj for min fiktive mormor,” som hun siger.
I romanen forlader den meget unge Maj sin barndomsby for at arbejde i en kaffebar i den lidt større by Örnskoldsvik i Nordsverige. Her møder hun den noget ældre Tomas, og hun bliver, lidt tilfældigt, gravid. De to kender dårligt hinanden, men Tomas står ved sit ansvar, og Maj ser ingen anden mulighed end at gifte sig med ham, selvom hendes hjerte i virkeligheden tilhører en anden. Ægteskabet er samtidig en social opstigning, og Maj går med al sin ungdommelige energi ind på at gøre alt perfekt. Ingen må kunne sætte en finger på hendes rengøring, madlavning og opdragelsen af parrets to børn. Og Tomas, ja, er han da ikke den bedste mand, en kvinde kan efterstræbe, når han ser, at det, Maj ønsker sig allermest i fødselsdagsgave, er en mandelkværn?
Sådan går dagene med oprydning, indkøb og maden, hvor alting skal laves fra bunden. Pasningen af de to børn er indimellem ved at tage pippet fra Maj, for der er hele tiden noget, hun også skal have gjort ved siden af. Og så er der kaffevisitterne hos svigerinden og turene ud til sommerboligen, der også kræver grundig planlægning. Indimellem er Maj så træt, at hun er tæt på at kollapse, men lader sig sjældent mærke med noget.
”Jeg vidste, at jeg gerne ville skabe en stor fortælling, som skulle strække sig over mange år og ligesom føre os frem til det Sverige, vi kender i dag. Med min mormors historie slog det mig, at det mest farlige, jeg som feminist overhovedet kunne skrive om, var husmoderrollen. Det tændte mig. Det at være husmor indeholder alt det, som mange kvinder i dag tager afstand fra og absolut ikke vil. Alligevel er de fleste af os meget optaget af at skabe gode hjem, og alle undersøgelser viser, at kvinder stadig tager det største ansvar for hjem og børn. De arbejder simpelthen flere timer i hjemmet, end mændene gør,” siger Kristina Sandberg.
Med den store læserskare er der tilstrømmet forfatteren reaktioner fra alle dele af det svenske samfund. Selvom det nu så småt er ved at klinge af, sker det stadig på næsten daglig basis, at en læser henvender sig med bemærkninger om bøgerne. Maj er en karakter, der vækker stærke følelser, og mange læsere har tilkendegivet, at de undervejs har udviklet en tæt relation til hende. For ud over de mange gøremål, der fylder Majs hverdag, så har hun også et indre liv, der fylder. Fysiske symptomer som hjertebanken og svimmelhed dækker over en uro, som hun, ifølge forfatteren, ikke er alene om.
”Mange har sagt til mig, at de genkender sig selv i den måde, Maj tænker, føler og handler, mens andre siger, at nu kan de pludselig meget bedre forstå deres mor eller mormor. Men der er også mange, der bliver provokeret, for Maj er jo ikke udelukkende sympatisk. I sin iver for at gøre alting rigtigt bliver hun let snæveresynet og forudindtaget. Det er hendes forsvarsmekanisme,” siger Kristina Sandberg og tilføjer:
”Det interessante for mig er, at der er sådan en passioneret stillingtagen til min hovedperson. Lige fra dem, der forbander hende, til dem, der elsker hende højt. Jeg har blandt andet mødt unge kvinder, der har sagt, at det må være skønt bare at skulle være Maj. De sætter det at være husmor op imod deres eget liv, hvor de forventes at gøre karriere på arbejdsmarkedet, men samtidig også er husmødre. Men så må jeg sige til dem: Næh hov, I ønsker vel ikke at være i en situation som Majs, hvor I ikke har jeres egne penge at råde over?”.
Når Maj konstant har denne uro, er det så, fordi du vil vise, at husmoderlivet ikke kan være lykkeligt?
”Nej, sådan vil jeg ikke stille det op. Men for mig er det en ulykkelig situation, når et menneske tildeles en bestemt plads, uanset om vedkommende synes om det eller ej. Det er ulykkeligt ikke at kunne styre sine egne livsvalg. Jeg kan godt selv lide at lave mad og passe mit hus, men min situation er, ligesom de fleste andre kvinders i min generation, en helt anden end Majs. Jeg har min egen økonomi og bliver ikke i mit ægteskab af nød.”
Kristina Sandberg skrev bøgerne om Maj Berglund, mens hun selv var en slags hjemmegående husmor. Det foregik i de timer, hvor hendes to døtre var i daginstitution og i skole. Efter det sidste bind udkom i 2014, var hun i et par år travlt optaget af at holde foredrag om bøgerne. I 2016 fik hun konstateret brystkræft, og hun er nu, efter et langt behandlingsforløb, klar til at genoptage sit forfatterskab.