Hvad betyder coronakrisen for museerne nu og i fremtiden?

Kulturlivet er som alle andre dele af samfundet også ramt af coronakrisen. Fem museumsdirektører giver her et indblik i, hvad krisen kommer til at betyde for deres museum

Karen Grøn, direktør på Trapholt. – Foto: Katrine Marie Kragh/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix.
Karen Grøn, direktør på Trapholt. – Foto: Katrine Marie Kragh/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix.

Morten Thomsen Højsgaard, direktør for den kulturhistoriske museumskoncern Romu, der består af 10 museer i Roskilde, Lejre og Frederikssund Kommuner

”Vi taber penge hver dag i øjeblikket. Det er klart, at det har store økonomiske konsekvenser, når man lukker 10 besøgssteder ned fra den ene dag til den anden. Og det vil i praksis fortsætte til ind i juni. Derefter skal vi nok også regne med færre gæster i en periode, dels fordi der vil være færre turister, og dels fordi mange nok stadig vil være bange for at mødes i større forsamlinger. Jeg regner med, at vi taber omkring 3,7 millioner kroner på følgevirkningerne af coronakrisen i år. Det er omkring en tiendedel af vores budget på omkring 38 millioner, hvoraf de kommercielle indtægter normalt udgør otte millioner årligt, så det kommer til at betyde smertelige besparelser. Jeg har ikke lyst til at fyre en eneste, for de er allesammen dygtige medarbejdere, men vi kommer ikke uden om fyringer. På tirsdag vil jeg informere medarbejderne om, hvordan vi griber situationen an. Nedlukningen rammer os økonomisk, men den rammer os også på vores kerneidentitet som museum, fordi vi nu ikke kan vise genstande for et stort publikum. Men i stedet sætter det også en masse kreativitet i gang for at formidle på en anden måde. Og der er ingen tvivl om, at det accelererer den digitale omstilling, som vi allerede er i gang med.”

Lasse Andersson, direktør for Kunsten, Aalborg

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

”Lige nu bløder vi besøgende og dermed også indtægter. Vi kan ikke udføre vores kerneopgave, som er at formidle kunst. Og vi kan ikke tjene penge på entréindtægt. Vi havde sidste år en omsætning på cirka 42 millioner kroner, heraf kom 12,6 millioner fra billetindtægt og omsætning i café og butik. Et kunstmuseum er også en kommerciel forretning, men i modsætning til andre virksomheder kan vi ikke opbygge en stor egenkapital, derfor har vi ikke noget at stå imod med, når sådan en krise her rammer. Foreløbig har vi sendt 19 medarbejdere hjem under regeringens lønkompensationsordning.

Når det gælder tiden efter krisen, tror jeg, vi vil lære af den aktuelle succes med online-formidling, som mange museer oplever. Hos os har vi i den forbindelse mest fokus på børnene. Vi udsender små videoer, som er en slags moderne udgave af Jørgen Clevins med vægt på det kunstneriske i at skabe. Men i forhold til fremtiden gælder det først og fremmest, at et underskud i millionstørrelsen får indflydelse på driften flere år frem. Jeg håber på, at krisen vil få vores øjne op for, hvad vi savner, når vi sidder hver for sig, og at det betyder, at flere vil søge mod museerne. Det, vi tilbyder, er i høj grad et rum til at dele fælles oplevelser i.”

Christine Løventoft, direktør for Museet for Religiøs Kunst, Lemvig

Foto: Jørgen Kirk
Foto: Jørgen Kirk

”Vi taber hver dag entréindtægter. I marts og april sidste år solgte vi billetter for 66.000 kroner. Heldigvis er det ikke vores højsæson, den ligger om sommeren. Jeg har brugt de seneste to uger på at lave en kriseplan, der betyder store ændringer i udstillingskalenderen. Vores store sommersatsning skulle have været ’Grønland i kunsten gennem 200 år’, og jeg skulle selv have været til Grønland i påsken i forbindelse med forberedelserne. Den udstilling har vi besluttet os at udsætte til sommeren 2021. I stedet forlænger vi ’Kunst i grænselandet’, som kun nåede at være åben i tre dage, inden coronakrisen lukkede Danmark ned, til august. På den måde forsøger vi at redde begge udstillinger.

Foruden mig selv er der på museet kun én anden ansat, nemlig en sekretær. Resten af medarbejderne er frivillige. Men vi har netop fået ansat en kunsthistoriker med løntilskud. Hende har jeg været nødt til at sende hjem, men vi håber at få mulighed for en genansættelse. Vi havde et godt år i 2019 med indtægter på cirka 2,1 millioner, hvoraf lidt mere end halvdelen kommer fra Lemvig Kommune. Dermed har vi fået råd til at etablere en ny hjemmeside, som sekretæren nu bruger sin tid på at arbejde med.”

Henrik Harnow, direktør for Museum Sønderjylland

Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Foto: Hans Chr. Gabelgaard

”Museum Sønderjylland får et relativt stort statstilskud og kommunale midler fra de fire sønderjyske kommuner. Og så tjener vi selvfølgelig penge på entré, butikker og cafédrift. Vi spiser altid brød til, når vi drømmer om besøgstal, for i Sønderjylland er befolkningstætheden og turismen meget anderledes end i indre København. Vi kan ikke have de samme forventninger som for eksempel Designmuseum Danmark.

Jeg vil ikke undlade at synge sangen om indtægtstabet, for det vil jo være der. Måske kommer vi til at tabe et par millioner, men ’patienten’ skal nok overleve. Den største ærgrelse er, at vi må stoppe pludseligt op midt i en virkeligt god udvikling med stærkt øget indtjening i årets første måneder. Det skyldes blandt andet vores aktiviteter i forbindelse med genforeningsjubilæet 2020, hvor vi har haft flere anmelderroste udstillinger.

Som museum skulle vi lige nu have spillet på alle tangenter, og det kan vi ikke. Omvendt er vi virkelig friske, når dette her er ovre, og vi håber på et godt andet halvår. Så har vi blandt andet en særudstilling, ’I medgang og modgang’, om dansk-tysk kunstudveksling, og flere nye museumsbutikker, der står klar og venter på gæster.”

Karen Grøn, direktør for Trapholt

Karen Grøn, direktør på Trapholt . – Foto: Katrine Marie Kragh/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix.
Karen Grøn, direktør på Trapholt . – Foto: Katrine Marie Kragh/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix.

”På Trapholt er vi lige nu optaget af to ting: At få landet en redningsplan for museet, og hvordan Trapholt kan bidrage positivt til folk, som sidder isolerede derhjemme. Trapholt er en selvejende institution, hvor en fjerdedel af indtægterne kommer fra betalende gæster. Derfor er jeg enormt sorgfuld over den nuværende situation. Vi har en egenkapital, så Trapholt er ikke lukningstruet lige nu. Det kommer an på, hvordan krisen udvikler sig. Vi arbejder med to mulige scenarier. Et håbe-scenarium og et mere ulykkeligt scenarium, hvor krisen også rammer os på turismen – både nationalt og internationalt. Virkeligheden vil være en anden, når vi åbner igen. Jeg har kigget på, hvordan museerne begynder at åbne i Kina igen. Der kan jeg se restriktioner på antal gæster og nye krav til rengøring, så jeg forudser, at driften på museet vil blive anderledes. Jeg håber, at vi overlever, men ingen ved, hvornår vi kommer i gang igen. Vi står på en ruin. Samtidig foregår der mange ting bag kulissen. Vores blik er på fremtiden og de udstillinger, som kommer.”