Prøv avisen
Kommentar

Efter hærværk på Kunstakademiet: Hvad bliver det næste? Skal Marienborg Slot nedbrændes?

En dykker måtte i vandet og fiske statuen af Frederik V. op, efter en anonym aktivistgruppe havde smidt statuen i havnen. Busten af Frederik V står normalt på Kunstakademiets Billedkunstskole. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Institutleder på Kunstakademiet burde vide, at det er primitivt og naivt at tro, at det hjælper at destruere historiske monumenter

Da Kirsten Langkilde ved årsskiftet 2018-2019 satte sig i rektorstolen på det akademi, som hun selv havde forladt i 1986 efter en uddannelse som installationskunstner, var hun kun kendt af få. Efter uddannelsen var hun nemlig taget til udlandet, hvor hun hurtigt gjorde karriere som leder af flere europæiske akademier, senest som direktør for Hochschule für Gestaltung und Kunst i Basel.

Tidligere i år indførte hun en ny fireårig strategi for Kunstakademiet, hvis sigte ifølge et interview i det online kunsttidsskrift kunsten.nu var ”at tydeliggøre rollefordelingen mellem de ansatte og de studerende og at eksplicitere adfærdsreglerne efter flere episoder med ’misforstået opførsel’”.

På det tidspunkt havde to professorer angiveligt udvist overskridende adfærd. Den ene havde dog forladt sin stilling, året før den nye rektor tiltrådte. Den anden havde hun hjemsendt midlertidigt på grund af klager fra de studerende. En uvildig undersøgelse blev sat i værk. Den pågældende professor blev renset og genoptog arbejdet efter sommerferien.

Vedkommende er nu en af fire underskrivere på en klage over rektoren for ”et uklart og autoritært lederskab”, som det formuleres.

Klagen er underskrevet af professor Henriette Heise, (Billedkunstskolernes BFA-program), Simon Dybbroe Møller (Billedhuggerskolen), Ferdinand Ahm Krag (Skolen for maleri og billedbaserede praksisser) samt Carla Zaccagnini (Skolen for konceptuelle og kontekstuelle praksisser). Så den nye strategiplan har åbenbart ikke båret frugt, tværtimod.

De gode gamle dage, hvor man kunne tale sig til rette inden for murene, er åbenbart forduftet. Man bør ellers prøve alle muligheder af, før man kaster håndklædet i ringen og appellerer til højere instanser med sin utilfredshed.

Er Akademiets ansatte så lammede af frygt og berøringsangst, at de ikke længere tør ytre sig kritisk direkte over for ledelsen?

Forleden blev der så hældt yderligere salt i såret, da en gruppe anonyme aktivister indtog Akademiets festsal og puttede en sort plasticsæk over hovedet på J.F.J. Salys gipsbuste af Akademiets stifter Frederik V.

Dernæst skruede de den løs fra soklen for på rituel vis at smide den i havnen, så den nu er helt molesteret. Katrine Dirckinck-Holmfeld, der leder institut for kunst, skrift og forskning ved Kunstakademiet, er trådt frem og tager det fulde ansvar for aktionen. Hun er nu hjemsendt af rektor, mens sagen bliver undersøgt.

Det er primitivt og naivt at tro, at det hjælper at destruere historiske monumenter, som ville det onde hermed forsvinde. I stedet gør man klogt i at studere de forhold, der genererede undertrykkelsen, idet den historiske fortid har det med at opføre sig ligesom det fortrængte: Den vender tilbage, men i andre skikkelser.

Den ikonoklastiske aktion i Charlottenborgs Festsal minder om fortidens hekseafbrændinger eller autoritære regimers fjernelse af uønskede personer fra officielle gruppeportrætter med henblik på at korrigere historieskrivningen bagudrettet.

Tyskerne har for længst åbnet deres koncentrationslejre, så alle – også holocaustfornægtere – kan få syn for sagn. På den anden side er det forståeligt, når undertrykte grupper, som langt tilbage i historien har været ofre for eksempelvis strukturel racisme, går til angreb på de monumenter, der hylder deres undertrykkere, sådan som det sker rundt i verden med Black Lives Matter-bevægelsen.

Men i stedet for at blive destrueret eller vandaliseret bør de værste monumenter eventuelt flyttes til skulpturkirkegårde eller til nationalhistoriske museer, hvor de kan fungere didaktisk for de næste generationer.

Aktionen minder om de ekstreme islamisters angreb på eksempelvis Palmyras kulturarv. Dog er busten af akademiets stifter heldigvis en af flere gipskopier. Men hvad bliver det næste? At en af verdens mest helstøbte rytterstatuer, nemlig Salys af selvsamme Frederik V – hans eventuelle ugerninger lader vi her ligge – på Amalienborg Slotsplads, bliver vandaliseret? Skal Marienborg Slot nedbrændes? Skal også Gl. Holtegaard? Og hele Frederiksstaden i København? Det Kongelige Danske Kunstakademi står i den værste krise nogensinde. Mon rektor bevarer sin plads på soklen?

Det er primitivt og naivt at tro, at det hjælper at destruere historiske monumenter, som ville det onde hermed forsvinde.