Samfundet er som en klump ler
Bjørn Nørgaard, billedkunstner. Født i 1947:
Vi er nødt til at skelne mellem kunst og kultur, for kultur er i princippet alt, hvad vi omgiver os med. Det vigtigste ved kunstarterne er, at med dem får den enkelte mulighed for at forstå sammenhænge mellem de komplicerede elementer, som vores samlede kultur består af, og kan se sig selv i de sammenhænge. Malere, digtere, musikere og andre kunstnere beskriver i deres værker hele tiden, hvordan den enkelte og kulturen forholder sig til hinanden. Deres værker giver mennesker bedre muligheder for at forstå sig selv og til at sætte sig selv i spil i forhold til samfundet.
Det, som kunstarterne også kan, er at bringe ting og begivenheder sammen, som ellers ikke ville mødes. Der er masser af modsætninger i verden, som stritter mod hinanden, men i kunsten kan eksempelvis politiske modsætninger opløses. Kunsten er ligeglad med, at to mennesker ikke vil tale sammen, dermed kan kunsten medvirke til, at samfundet kommer videre på en ny måde. For mig er det vigtigt, at vi opfatter samfundet som en klump ler, altså som et materiale vi kan blive ved med at omforme. At få et bedre samfund er en kunstnerisk proces, som vi alle sammen deltager i. Et samfund, der er i stand til at frisætte flest mulige borgeres skabende evner, vil være det samfund, der vinder i fremtiden. Og billedkunsten er grundforskning i, hvordan vi alle bruger vores skabende kræfter.
Kunsten ophæver ensomheden
Kasper Holten, teaterchef på Det Kongelige Teater. Født i 1973:
Mennesket lever ikke kun for at overleve, men også for at opleve. Livet kan for alvor mærkes, når man får oplevelser, der bringer en i kontakt med de store spørgsmål i livet. Livet igennem lever vi med en ensomhed omkring vores indre liv. Uanset hvor gode mennesker vi har omkring os, som vi kan tale med om, hvad vi oplever og føler, så vil der altid være en ensomhed i, at vi ikke kan vide, om de mener det samme, når de taler om kærlighed, ensomhed, frygt, begær, jalousi. Vi er alene med vores indre liv. Den ensomhed kan ophæves i kunsten.
I teatret eller koncertsalen oplever vi at komme i kontakt med de allermest intime, allermest voldsomme eller allermest opløftende aspekter af livet. Eller når vi i litteraturen kan sanse andre menneskers indre liv. Kunsten ansporer os til at gøre os umage, den inviterer os ind i et fællesskab, så vi erfarer, at andre mennesker i alle epoker har kæmpet med det samme som os. Kunsten løfter vores fantasi, vores nysgerrighed og vores appetit på at reflektere, drømme og finde på. Det har en uvurderlig værdi for den enkelte – men det er også af værdi for et samfund. Fordi vi i kunsten oplever, at vi er afhængige af hinandens umage, og fordi vi i kunsten sammen kan træne empati, kreativitet, nysgerrighed og mange andre af de kvaliteter, et moderne menneske har brug for.
Med kunst former vi verden
Ursula Andkjær Olsen, forfatter og rektor på Forfatterskolen. Født i 1970:
Mennesker har en helt grundlæggende trang til at forme verden, dens materialer, hændelser, uforståeligheder og så videre. Kunsten er derfor et afgørende træk ved vores måde at omgås verden på. Vi vil forme verden til noget, der kan bruges, til noget, der er smukt, noget, der vækker genklang, eller til noget, der vender op og ned på alting. Noget, der ikke er set før. Og det er der i den grad brug for lige nu.
Det er en mærkelig og overgangsagtig tid, vi befinder os i. Vi er et sted, hvor vi skal omforme vores liv, vores tanker og vores måder at forstå verden på for at kunne imødegå alle de store kriser, vi selv har fået viklet os ind i: klimaforandringer, global ulighed, tunge politiske kriser. Og pandemier ikke at forglemme. Jeg er egentlig ikke vild med at slynge generelle udsagn ud på den måde, men kunstnerisk arbejde handler, tror jeg, om at forsøge at være i håndkontakt med eksistensen. At kunne tage verden og livet, et eller andet udsnit af verden og livet i hvert fald, i sin egen hånd. I kunsten bruger vi ordene og billederne på en anden måde end resten af samfundet, og det er med til at ændre vores forståelse af den måde, vi agerer i verden på. Der er ikke noget, vi har mere brug for end det, så vidt jeg kan se.
Kulturen er ikke en schweizerkniv
Alexander Rich Henningsen, redaktionschef på ATLAS Magasin. Født i 1992:
inspirational quote -agtigt at tale om kultur på den måde, som dirigenten gør det. Er kultur sådan en slags schweizerkniv, der kan forklare alting og løse alle problemer? Sådan er politikere og kulturjournalister begyndt at bruge ordet, og det provokerer mig af to grunde:
For det første, fordi al kultur ikke er lige godt, der findes også dårlig og problematisk kultur. Man kan have kultur for kriminalitet, for eksempel. Og for det andet fordi det ligger i de ord, at man – hvis det altså er kunst, man taler om – anskuer kunsten som noget instrumentelt. Hvordan kan kunsten være med til at skabe et bedre samfund? Jamen, det kan den, hvis man lader den være i fred og ikke udtaler sig om, hvad den kan eller skal. Når der tales om kulturens og kunstens forbedrende potentiale, hopper kæden af. ”Kommunal kunst” for eksempel. Eller den trend, der har været med litteraturfestivaler, der har Norden som tema, fordi fondene gerne vil støtte noget, der har med det nordiske at gøre. Så hed alt pludselig noget med ”Nord”.
Kunst opstår i samfundet, og det kan staten hjælpe på vej ved at hæve kunststøtten. Men lad være med at instrumentalisere og styre kunsten. Og lad være med at sige, at kultur er godt uanset hvad.
Bund for den kollektive hukommelse
Fryd Frydendahl, fotograf og leder af fotouddannelsen Fatamorgana. Født i 1984:
Kunst og kultur skaber muligheder for udtryk, dialog og oplevelser, der altsammen arbejder i en social kapital, som vi ikke finder andre steder.
Det påvirker samfundet ved at oversætte oplevelser og kan åbne for samtaler, der kan give dig en bedre forståelse af, hvem du er som menneske. Dette, forhåbentligt midlertidige, kollektive tab af de håndgribelige oplevelser med kunst, som vi oplever her under coronaepidemien, giver mig en form for abstinenser.
Oplevelserne og påskønnelsen – behovet – for kultur føles, som om det er hårdt forbundet til min eksistens, og jeg vil gerne tro, det er hårdt forbundet med vores eksistensgrundlag som mennesker.
På tværs af genrer er kunst og kultur med til at give en bund for samfundets kollektive hukommelse. Det er ikke noget, der sker i periferien af vores liv, det er ofte det, der er med til at give øjeblikket indhold.
Kunstnere er samfundets termometer
Daniel Toft Jakobsen, medlem af Kulturudvalget for Socialdemokratiet. Født i 1978:
Kunst og kultur skaber indhold, mening og retning i menneskers liv. Alene af den grund bidrager kunsten og kulturen – i al dens bredde og mangfoldighed – til et bedre samfund. Og alene derfor er det vigtigt, at alle børn får en rygsæk fuld af kunst og kultur med sig ud i livet.
Kunst og kultur giver ofte nye perspektiver på tilværelsen og hjælper til bedre at kunne sætte sig i andres sted. Tænk bare på de sidste film eller teaterstykker, du har set. Eller på sidste gang du var på Arken, ARoS eller Louisiana. Efterlod det dig uberørt, eller fik du udvidet din horisont?
Det er blevet sagt, at kunstnere er samfundets termometer: Det er ikke altid, at deres budskaber er behagelige, men kunsten vil ofte have noget vigtigt at sige om samfundets tilstand.
Mange totalitære regimer i historien har da også afstraffet kunstnere i stor stil. I et frit og åndsfyldt samfund kan de derimod slet ikke undværes.