Hvad jalousi kan gøre

FILM: "Det næste skridt" er en yderst nervepirrende og velfortalt Wallander-krimi

Spændingen er intens i den nye Wallander-film. Hele tiden sidder man med tilbageholdt åndedræt. Her ses Rolf Lassgård i hovedrollen. -- Foto: SF-Film.
Spændingen er intens i den nye Wallander-film. Hele tiden sidder man med tilbageholdt åndedræt. Her ses Rolf Lassgård i hovedrollen. -- Foto: SF-Film.

I 1983 iscenesatte filmbranchen "The Battle of the Bonds". Roger Moore var aktuel som agent 007 i "Octopussy", mens Sean Connery vendte tilbage i rollen i den konkurrerende "Never Say Never Again".

Det er lidt det samme, der foregår i Sverige i øjeblikket. Måske man kunne tale om "The War of the Wallanders", for vi er vidne til, at succesforfatteren Henning Mankells kriminalmand fra Ystad, Kurt Wallander, nu spilles af to skuespillere. Rolf Lassgård spiller rollen i film- og tv-versionerne af de oprindelige romaner, mens Krister Henriksson spiller den i rækken af nyskrevne manuskripter. Dog var den første af i alt 13 planlagte film med Henriksson, "Inden frosten", en filmatisering af en roman, nemlig den første, hvor Wallanders datter Linda er begyndt hos politiet i den skånske havneby. "Inden frosten" er netop kommet på dvd sammen med de tre næste film i denne serie.

Wallander er interessant i historien om krimihelte, fordi hans privatliv indgår med så stor vægt i historierne. Sherlock Holmes var næsten ren hjerne, Marlowe og Sam Spade var nok ude og røre ved skidtet i Los Angeles' forbryderverden, men en substantiel inddragelse af opdagerens privatliv er af nyere dato.

I danske Birger Larsens fremragende filmatisering af den syvende roman i serien, "Det næste skridt", står hele Wallanders selvopfattelse på spil. Hvor godt kender han sine venner, og hvad synes de om ham? Wallander må (igen) lære, at han nok ikke har været så god til at lytte til andre, til at høre de bønner om hjælp, han får hvisket i øret.

Filmen handler om, hvad jalousi kan gøre ved mennesker. Wallander bliver også skinsygens offer, da det viser sig, at hans tidligere kæreste Maja har et forhold til den irriterende danske betjent (Peter Gantzler), der arbejder med på opklaringen, men selvom Wallander i mange år har kæmpet mod uhyrer, er han ikke selv blevet et uhyre – han er "bare" lidt ufølsom i sin stadige fokusering på arbejdet.

Filmen starter med, at Ystad-politiet finder ligene af tre unge mennesker i en skov ved slottet Marsvinsholm. Wallanders kollega Svedberg opfører sig lidt underligt, også dagen efter, da Wallander opsøger ham privat for at forhøre sig om nogle tekniske detaljer i forbindelse med mordene, og da Wallander næste gang opsøger sin kollega gennem 20 år, finder han ham død. Skudt. Og hvad der først ser ud som selvmord, viser sig at være mord.

Svedberg er skudt med en pistol af samme kaliber, som den, der dræbte de tre unge, så efterforskningen koncentrerer sig om forholdet mellem de tre unge og den myrdede kriminalbetjent. Da det bliver klart, at der måske findes en fjerde ung kvinde, som skulle have været myrdet i skoven, bliver hun et vigtigt led i politiets efterforskning. Morderen synes hele tiden at have forudset politiets næste skridt og efterhånden inddrages Wallanders person meget i trusselsbilledet.

Mankell er en særdeles dreven historiefortæller, og i Birger Larsens version er spændingen intens.

Hele tiden sidder man med tilbageholdt åndedræt, mens hjernen arbejder på højtryk for at prøve at regne ud, hvad det dog kan være, der er sket. Samtidig formår Larsen, godt hjulpet af Rolf Lassgårds hovedperson, at give Wallanders karakter rigeligt med dybde til, at tilskueren hele tiden tænker med ham, lider med ham, undres med ham.

Der er en gennemgående visuel figur, jeg ikke mindes at have set anvendt så systematisk før. Adskillige scener starter med at vise personer, der visuelt er ude af fokus, som er uskarpe for tilskueren. Først, når de har bevæget sig hen i forgrunden af billedet, står de skarpt. Stiltrækket er markant og kan vel tolkes som en metafor på den bevægelse, Wallander og også tilskuerne skal igennem i filmen: fra uklarhed til klarhed. Under alle omstændigheder er "Det næste skridt" en nervepirrende og velfortalt kriminalfortælling.

Det næste skridt. Sverige 2005. Instruktion: Birger Larsen. Premiere i dag i Palads, Park (København), Kinopalæet (Lyngby), Cafébiografen (Odense), Metropol (Århus) og Astoria (Ålborg).

kultur@kristeligt-dagblad.dk