Chomsky tegner dystopisk verdensbillede

Den 87-årige lingvistikprofessor og politiske aktivist Noam Chomsky tager temperaturen på det USA, Trump og Clinton slås om at lede. Kun det amerikanske folk kan for alvor ”Make America Great Again”

Selvfølgelig er Chomsky politisk og det, vi herhjemme vil kalde venstreorienteret. Dette selvproklamerede sidste længerevarende interview kan dog med sindsro ses af alle. Chomskys pointer underbygges besindigt af statistik, nedslag i forfatningen og Højesteretsafgørelser.
Selvfølgelig er Chomsky politisk og det, vi herhjemme vil kalde venstreorienteret. Dette selvproklamerede sidste længerevarende interview kan dog med sindsro ses af alle. Chomskys pointer underbygges besindigt af statistik, nedslag i forfatningen og Højesteretsafgørelser. . Foto: Anja Niedringhaus/AP.

Noam Chomsky er en af USA’s centrale intellektuelle skikkelser. Dokumentaren ”Requiem for the American Dream” er en fortættet og tilgængelig introduktion til nogle af forfatterskabets bærende mediekritiske og antikapitalistiske idéer.

Optaget over fire år og fortalt på blot 73 minutter skærer filmen vedkommende igennem den uciviliserede støj, som præger den aktuelle amerikanske valgkamp. Hensynsfuldt og nøgternt argumenterende i velfungerende nærbilleder af et levet livs furede ansigt tegner Chomsky et både præcist og foruroligende billede af USA som et ulige samfund, der tilgodeser de allerrigeste, mens alle andre kommer længere og længere væk fra at kunne udleve den amerikanske drøm.

Chomsky viser, hvordan demokratiets magthavere helt tilbage til Aristoteles har kæmpet for at passivisere borgerne for at koncentrere magt og rigdom på elitens udvalgte hænder.

Igennem 10 nedslag, funderet i Chomskys imponerende belæsthed og moralske stillingtagen til USA’s historie, underbygger han sin tese om de seneste 50 års stadig mere ”ondsindede” symbiotiske forhold mellem den politiske og finansielle elite.

I takt med at USA forandrede sig fra at være et produktionssamfund til et land ledet af en finanssektor, hvis produkt er penge, er borgerne blevet reduceret til forbrugere.

Den amerikanske drøm handler nu om at eje ligegyldige materielle goder. Skattebyrden er gået fra at hvile på de stærkeste skuldre til at fritage de store finansfirmaer for skat, mens lønarbejderne betaler stadig mere. Idealet om fri uddannelse er på vej til at blive endegyldigt ofret og ingen kerer sig om andre. Politikerne redder de banker, der forårsager finanskriser, men ingen redder de tusindvis af almindelige amerikanere, der må gå fra hus og hjem.

Det er et dystopisk verdensbillede, Chomsky tegner, men med et anslag af håb. Han vender flere gange tilbage til 1960’ernes politiske aktivisme, til 1910’ernes kvindekamp og 1920’ernes fagforeningsstrejker.

Se traileren til ”Requiem for the American Dream” her 


For Chomsky er det samfundssindede borgere, som står sammen, der kan ændre samfundets gang til det bedre. Derfor åbner han for, at den politiske aktivisme på ny kan redde USA fra at falde fra hinanden. Men er der tegn på, at alle vi almindelige rejser os fra mobilen, fjernsynet eller internettet og kæmper for andet end os selv?

Selvfølgelig er Chomsky politisk og det, vi herhjemme vil kalde venstreorienteret. Dette selvproklamerede sidste længerevarende interview kan dog med sindsro ses af alle. Chomskys pointer underbygges besindigt af statistik, nedslag i forfatningen og Højesteretsafgørelser.

Soberheden i argumentationen gør Chomskys bidrag til præsidentvalgkampen både betimelig og redelig. Selvfølgelig kan man være uenig i analysen. Men man behøver ikke blive at ophidset eller nægte at give hånd. Noam Chomsky rækker i hvert fald sin frem.