Med sine billeder af suppe-dåser, Marilyn Monroe og et selviscenesat liv som leder af avantgarden blev Andy Warhol synonym med provokation og popkultur i 1960’erne, og det har derfor vakt nogen overraskelse, at Vatikanets museer nu annoncerer en separatudstilling med ham.
Som den spanske avis ABC spurgte i en overskrift: ”Hvad har Andy Warhol at gøre i Vatikanet?”.
Men der var en anden og religiøs side af den mystiske kunstner. Med på udstillingen vil blandt andet være den serie, han udførte med variationer over Leonardo da Vincis værk ”Den sidste nadver”.
”Vi er meget interesserede i at udforske kunstnerens spirituelle side,” siger direktøren for pavestatens museer, Barbara Jatta, til The Art Newspaper, hvor hun fortsætter:
”Det er meget, meget vigtigt for os at have en dialog med den moderne kunst. Vi lever i en billedverden, og kirken må være en del af den samtale.”
Som det danske museum HEART i Herning viste på en udstilling for et år siden, så har Andy Warhol (1928-1987) mange facetter. Det står klart, at bag kultstatus og den berømte facade med blond paryk, pop og kunst-pornografiske film var Warhol et religiøst menneske. Han voksede op i den katolske tro, gik i kirke, og hans bibel var tyndslidt.
Han opsøgte for det meste de kirker, han fandt smukke, men han skriftede ikke.
”Han var bange for, at de præster, han skriftede til, ville sige noget videre,” fortalte overinspektør på HEART, Michael Bank Christoffersen Kristeligt Dagblad sidste år.
En udstilling på Brooklyn Museum i New York i 2010 fokuserede også på Warhols religiøsitet.
I 1980 tog Warhol sammen med en ven til Italien, hvor han var i audiens hos pave Johannes Paul II på Peterspladsen ”med 3000” andre, som han skrev i sin dagbog, dateret den 2. april samme år. Han fortæller, hvordan han blev skræmt, fordi han pludselig fandt sig selv omgivet af en masse nonner, der genkendte ham og ville have autografer. En af dem lignede Valerie Solanas, en ekstrem feministisk forfatter, der skød og forsøgte at dræbe ham i 1968. Han overlevede kun med nød og næppe, ”så jeg blev bange for, at hun ville trække en pistol og skyde mig,” skriver Warhol om nonnen. Han hilste på paven, fik et håndtryk, men ”jeg kyssede ikke hans ring,” fortsætter han, ”og så snart vi var blevet velsignet, løb vi ud.”
Større er forbindelsen mellem Warhol og pavestolen ikke, men kunstkritiker og redaktør Ben Luke skriver i The Art Newspaper, at Warhol ”fortjener at udstille i Vatikanet”.
”Warhols sidste år var domineret af et betydningsfuldt og religiøst billedsprog, som har fået tilføjet en moralsk dimension i årene efter hans død,” mener Luke, som udover fortolkningerne af ”Den sidste nadver” blandt andet peger på en serie billeder lavet ud fra et simpelt kors af træ og en anden serie tryk med detaljer fra renæssancemalerier som Leonardo da Vincis ”Bebudelsen”.
Vatikanet har en pæn samling af billeder og skulpturer med religiøse motiver af det 20. århundredes kunstnere som Matisse, Chagall, Picasso og Van Gogh, men kunstkritikeren Ben Luke mener, at Warhol er et oplagt valg.
”Kunne nogen anden kunstner passe bedre til en retrospektiv udstilling i Vatikanet?”, spørger han og uddyber over for Kristeligt Dagblad:
”Han er den mest troende af dem og det bedste valg, fordi hans arbejde er så stærkt og mangefacetteret, og der ikke er mange andre, ’who fit the bill’ (som ville passe til opgaven, red.),” siger han.
Videokunstneren Bill Viola kunne være en mulighed, men ”han udstillede i Firenze sidste år,” påpeger Ben Luke, der også nævner fotografen Robert Mapplethorpe, fordi han var katolik og ”talte om, hvordan kristen såvel som klassisk kunst havde påvirket ham dybt.”
Jonathan A. Anderson, der er medforfatter til en bog om religion i moderne kunst, ”Modern Art and The Life of a Culture”, mener, at Warhol er et godt valg.
”Jeg er meget begejstret for, at Vatikanet gør det, for jeg tror, at der er meget at dykke ned i i den spirituelle og religiøse side af hans arbejde.”
”Han var en stor kunstner, og troen var vigtig for ham og det han lavede, så det er bestemt en udstilling, der er værd at lave,” siger Jonathan A. Anderson.
Han mener dog, at det er overraskende, at Vatikanets museer vælger at lave en separat udstilling med Warhol i stedet for måske at lave en bredere, der ”udforsker den katolske tænkning i moderne kunst. Og det bliver interessant at se, om det vil give kontrovers blandt katolikker, fordi det kan ses som en anerkendelse af Warhol, som nogle katolikker måske ikke er parate til”.
I ”Modern Art and The Life of a Culture” kan man læse, hvordan Warhol og hans mor gik til messe altid, ikke kun om søndagen. Andy Warhols bror, John Warhola, beskriver ham også som ”virkelig religiøs, men han ville ikke have, at folk vidste det, fordi det var privat”. Han havde et krucifiks og en slidt bønnebog liggende på natbordet.
Andy Warhols forældre var indvandret fra det, der i dag er Slovakiet, og tilhørte den såkaldt rutensk-katolske kirke, en østlig kirke under pavestolen. Hans mor, Julia Warhola, var stærkt troende, og hun boede sammen med sin søn i New York i 20 år indtil kort før sin død.
Warhols religiøsitet blev først offentligt kendt efter hans død i 1987. Ved den mindehøjtidelighed, der blev holdt i Saint Patrick-katedralen i New York, talte hans gode ven, historikeren John Richardson, der i dag er internationalt anerkendt for en biografi om Pablo Picasso. Det var ham, der i talen afslørede Warhols religiøsitet, som få havde kendt til:
”En side af hans karakter, som han gemte for alle andre end de nærmeste venner. Den spirituelle side.”
”De af jer, der kendte ham fra situationer, som var det modsatte af spirituelle, vil måske blive forbavsede over, at sådan en side eksisterede. Men den eksisterede og er nøglen til kunstnerens psyke,” erklærede Richardson.
Under talerne ved mindehøjtideligheden kom det også frem, at Warhol finansierede en nevøs uddannelse til præst og selv med jævne mellemrum hjalp til i et suppekøkken. Som Richardson sagde, så ændrer ”kendskabet til denne hemmelige fromhed uundgåeligt vores opfattelse af en kunstner, som narrede verden til at tro, at han kun var optaget af penge, berømmelse, glamour …”.
Natasha Fraser-Cavassoni, der arbejdede tæt sammen med Warhol og sidste år udgav erindringsbogen ”After Andy”, fortæller i et interview med Rolling Stone, at ”næsten alle, der blev ved med at spille en rolle i Andy Warhols liv, var katolikker”.
I de kendte portrætter af blandt andre Marilyn Monroe og Jackie Kennedy fra 1960’erne antyder han ”en helgen- og martyrdom, som giver hvert subjekt en udødelig kvalitet”, siger Natasha Fraser-Cavassoni, som mener, at ”de bedste af hans selvportrætter er Kristus-lignende og antyder, at katolicismen plagede ham”.
Vatikanet samarbejder lige nu med Andy Warhol Museet i kunstnerens fødeby Pittsburgh i USA om de sidste detaljer omkring udstillingen, der vil åbne i 2019 i Rom og bagefter også vil kunne ses i den amerikanske by for at markere 25-året for åbningen af Warhol-museet der.