Prøv avisen

Det mener teologer om ”Herrens Veje”

Fra venstre: Birgitte Stoklund Larsen, Jesper bacher og Nanna Hauge.

I søndags tændte 928.000 danskere for fjernsynet og så første afsnit af DR’s nye dramasatsning ”Herrens Veje”. Tre teologer giver her deres mening til kende om afsnittet, og vurderingen spænder mellem overbevisende, karikeret og mangelfuld

Birgitte Stoklund Larsen, teolog og generalsekretær hos Bibelselskabet:

Hvad synes du om første afsnit af ”Herrens Veje”?

”’Herrens Veje’ er kommet godt fra start. Der er jo slået nogle store ting an, og der er mange skibe, der skal sættes i søen i første afsnit. Det er et modigt valg, at de har taget udgangspunkt i troen i stedet for i tvivlen. Det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at udfolde sig.”

Hvordan fremstilles præstevirket?

”Der er jo flere præster i serien. Johannes er den ældre patriarkalske præst, mens hans søn August er den yngre, fremkommelige præst, som taler i smilende øjenhøjde med sin menighed, hvor børnene leger på kirkegulvet. Biskoppen er derimod en mere teknokratisk type. Der bliver slået forskellige toner an, og serien indeholder ikke kun ét præstebillede.

I stedet får vi et nuanceret billede af præster, når vi får sat så mange forskellige ansigter på ’præsten’. Johannes er interessant, fordi han er så sammensat en person, og hos ham ser vi, hvordan karakteren og embedet falder sammen. Han er præst med hele sin person og sprænger alle rammer med sin personlighed. I et samfund, hvor vi stræber efter perfektion, er det tankevækkende, at den rolle placeres hos netop en præst. Det siger også noget om, at der faktisk lever en forestilling om kristendommens rummelighed, at selv den største synder er der plads til.”

Jesper Bacher, sognepræst i Tirsted Sogn:

Hvad synes du om første afsnit af ”Herrens Veje”?

”Jeg synes, at serien indtil nu er spændende, velskrevet og gribende. Det er altid sjovt at se en dramaserie om sit eget faglige og åndelige miljø. Og meget kan jeg genkende mig selv i, for eksempel Johannes Krogs position i bispevalgkampen. Samtidig synes jeg, at fremstillingen af Johannes Krog er mangelfuld.

Hvis han skulle forestille sig at være en tidehvervsk eller grundtvigiansk præst, så synes jeg, at han mangler den selvkritik og distance, som er god tone i det miljø. Han tager sig selv alt for højtideligt. Derudover synes jeg, at fremstillingen af præster som syndige mennesker får så meget turbo, at det kammer over og bliver næsten karikeret.”

Hvordan fremstilles præstevirket?

”Serien kommer godt omkring. Vi ser sjælesorg, begravelse, islams rolle i folkekirken og bispevalgkampen. Og så synes jeg, at den er virkelighedsnær, når den skildrer, hvordan man som præst kan miste stemmer ved at sige sandheden om islam: at det er vantro, og omvendt få stemmer ved at komme med en gang ’sød-mælksteologi’. Faderens nederlag og sønnens popularitet vidner tydeligt om folkekirkens svagheder, og det har Adam Price set. Selvfølgelig får den en ekstra skrue, fordi det er et dramastykke, men de tendenser og positioner, som den fremlægger, er ikke ubekendte. For eksempel, at den klassiske teologi flere steder er i vanry, mens den luftige humanisme giver popularitet.”

Nana Hauge, præst i Høve og Havrebjerg Valgmenigheder:

Hvad synes du om første afsnit af ”Herrens Veje”?

”Min vurdering indtil videre er, at serien er lidt kunstig og lidt anstrengt styret. Selvfølgelig skal den have en chance, men den bærer præg af manglende research om emnet. Det, som fremstilles som provokerende er, at præsten Johannes siger, at han tror på Gud. Og det er bare ikke så kontroversielt at sige, som det var for 20 år siden. Men det er meget typisk for vores historieløse generation. Vi er løsrevet fra fortiden, og så tror vi, at vi med denne serie har fat i noget helt nyt.”

Hvordan fremstilles præstevirket?

”Jeg var skeptisk på forhånd, fordi oplægget var, at nu skulle vi se, hvordan præster i virkeligheden var. Og jeg synes, at fremstillingen af præster giver et lidt for karikeret billede. Den falder i en klichépræget fremstilling, som får mig til at tænke: ’Kender instruktøren ikke til præster gennem litteraturhistorien?’. Det afspejler måske instruktørens holdning, men det er ikke det syn, jeg eller mine præstekollegaer møder til daglig.”