Prøv avisen

Hvad skal en bog koste?

Foto: .

Bøger sælges i dag på frie markedsvilkår, men mange i branchen ønsker, at de faste bogpriser genindføres. Kulturminister Marianne Jelved (R) holdt torsdag samråd om sagen, men afventer situationen. Tre eksperter giver her deres bud på, hvad der bør gøres

Hans Hertel, professor emeritus i litteratur ved Københavns Universitet:

Hvilke fordele ser du ved at genindføre faste bogpriser?

Sidste år lukkede 21 boghandler og boglader i Danmark. Det betyder, at der i dag er mange provinsbyer, hvor der ikke findes en boghandel. Det er forfærdeligt trist at se, og det er også et kulturpolitisk problem, fordi mange mennesker aldrig kommer i kontakt med bøger, som de potentielt kunne være interesserede i.
LÆS OGSÅ: Den lokale boghandel er en truet art

Ved at genindføre faste bogpriser på nye bøger i en karensperiode på eksempelvis et halvt år vil der delvis kunne rettes op på den situation. Jeg erkender, at det er svært at genåbne en boghandlel, men jeg vil foreslå, at man fra det offentliges side støtter idealistiske mennesker, der ønsker at åbne en boghandel på steder, hvor der ingen er i forvejen. Man kan også forestille sig, at bibliotekerne begynder at sælge bøger.

Men det vigtigste er, at boghandlerne får lov at sælge bøger til den rigtige pris og ikke bliver udkonkurreret af supermarkederne. Som det er blevet i dag, køber supermarkedskæderne bestseller-bøger ind i kæmpe partier, for det meste værdiløs krimilitteratur, og bruger dem som slagvarer. De tjener ikke penge på dem, men får kunder ind i deres butikker. Boghandlerne mister derved indtægten på bestsellerne, og mange har derfor måttet dreje nøglen om.

I Tyskland og Frankrig skete det samme, da man gjorde bogpriserne frie, og her har man taget konsekvensen og genindført faste priser. Det samme burde man hurtigst muligt gøre i Danmark. Bøger er ikke gratis, og i et lille sprogområde som Danmark er det helt rimeligt, at en bog koster 200-300 kroner.

Ser du nogle ulemper ved faste bogpriser?

Nej.

Claus Secher, dr. phil. og tidligere forsker ved Biblioteksskolen:

Hvilke fordele ser du ved at genindføre faste bogpriser?

Man ophævede de faste bogpriser ud fra den liberalistiske tanke, at det frie marked altid ville komme forbrugerne til gavn. Men den smalle kvalitetslitteratur taber på frie bogpriser. Det er der ingen tvivl om.

Tidligere havde både forlag og boghandlere et gynge- og karruselsystem, hvor bestsellerne kunne finansiere de mere smalle titler. Men med frie bogpriser ligger konkurrencen kun på bestsellerne, som supermarkeder og e-boghandlere slås om at sælge billigst.

Men til gengæld bliver det så også de bøger, der løber med al medieopmærksomheden, mens de smallere bøger både bliver dyrere og drukner i omtalen af bestsellerne. På den måde er der noget selvforstærkende over konsekvenserne ved at ophæve de faste bogpriser.

De frie bogprisers forsvarere taler så om, at der aldrig har været så mange selvudgivelser, som der er nu. Men det argument bygger jo på, at man betragter kvantitet som en målestok frem for kvalitet. Og jeg tror, at det er rigtigt, når forlagene selv peger på, at det med frie bogpriser bliver meget svært at udgive kvalitetsbøger.

Og man kan frygte, at der vil komme dårligere bøger ud på den måde. For forlagene er allerede begyndt at stramme op på, hvad de tør udgive. Alle leder efter ganske bestemte bestsellertyper, mens de smallere bøger bliver overladt til selvudgivelser uden et forlag til at redigere og markedsføre bogen.

Ser du nogle ulemper ved faste bogpriser?

Frie bogpriser gør, at man kan købe den nyeste bestseller billigt. Og det er selvfølgelig godt for eksempelvis Jussi Adler-Olsen og hans læsere. For det betyder jo, at man billigt kan få fat i de bøger, som alle taler om. Måske skulle man også lytte til forlagene, der snarere end en genindførelse af faste bogpriser efterlyser en karensperiode på bogpriserne til gavn for de smallere bogprojekter.

Lars Ringhof, litterær agent og iagttager:

Hvilke fordele ser du ved at genindføre faste bogpriser?

Konsekvensen af de frie bogpriser er, at den danske bogbranche nu bedst kan sammenlignes med et vildt dyr, der er vokset op med faste spisetider i en zoologisk have og så pludselig bliver kastet ind i en vogn og ud i den frie natur. Og nu er branchen forståeligt nok både bange, fordi den ikke er vant til at klare sig selv. I mit perspektiv burde man også have givet branchen en form for overgangsstøtte. For bogen er vigtig for den danske kultur, og nu slås forlagene oven i købet både med en økonomisk krise og en kæmpe digitaliseringsudfordring. I Norge har en stor rapport talt for prisreguleringer, og i resten af Europa regulerer de fleste lande også bogpriserne.

Ser du nogle ulemper ved faste bogpriser?

De faste bogpriser blev indført som et kulturpolitisk redskab, der skulle være med til at sikre, at bøgerne kom ud til alle borgere i landet. Men de faste bogpriser blev også udnyttet af branchen. Priserne blev skruet uforholdsmæssigt meget op i 1980erne og 1990ere, og det gik ud over både forfattere og forbrugere. De faste bogpriser hjalp i mellemtiden forlagene til at gøre deres bogklubber til pengemaskiner, mens nogle forlag endda spekulerede i at skrue prisen på smalle udgivelser op, så bibliotekerne, der dengang skulle købe repræsentativt ind, simpelthen kom til at finansiere gildet.

Det skabte opmærksomhed fra konkurrencerådet, der vurderede, at man burde ophæve de faste bogpriser. Og da branchen ikke ville indrømme, at de faste bogpriser også kunne ses som en form for industristøtte, blev de faste bogpriser udfaset, uden at man fik noget til gengæld. Det mener jeg var en fejl af bogbranchen. Jeg mener til gengæld ikke, at vi nu kan skrue udviklingen tilbage til faste bogpriser i Danmark, når man tænker på, at de faste bogpriser blev udnyttet og misbrugt, men jeg ser gode muligheder for stadig at finde en overgangsstøtteløsning.