Magien falder sammen
★★★☆☆☆
Vi er uendelig langt fra Efterklang på Casper Clausens første album i eget navn. Forsangeren fra det populære band går elektronisk og surfer ind i en Tame Impala-trance i nummeret ”Little Words” og synger ”Call out to the future/do you wanna heal the world”.
Han vil meget: Elske stærkere, falde hårdere, bare være sig selv, skriver den i Portugal bosiddende musiker. Tre minutter går der, inden vi hører hans stemme på den rockende åbner ”Used To Think”. Men derefter multipliceres stemmen, så man føler, den kommer alle steder fra, og et helt Casper-kor brummer bag en westernguitar i ”Falling Apart Like You”. 10 år efter albummet ”Magic Chairs” rører Clausen ved nye energier og nye blødende hjerter. Men han falder også meget rastløst, mellem to stole, fordi han glemmer at samle idéerne til et hele. Magien falder sammen.
Filosofi i dur og mol
★★★★★☆
Om ”Dive”, sjette album fra indiejazzgruppen Girls In Airports, skriver saxofonisten Lars Greve, at musikken ”åbner op for en nødvendig eksistentiel ekskursion”. Publikum kan selv tage springet ud på de 70.000 favne vand i numre med titler som ”Rold Skov” og ”Anima”. Her er filosofisk guf – i både dur og mol – så jazzøret blafrer. Kombinationen af klarinet og keyboards er så umiskendelig for denne kvartet, og den nye trommeslager Anders Vestergaard holder sammen på de fritflyvende tanker, som materialiserer sig i skøn musik, der går fra rolige, hymne-lignende skvulp til mere rockbrusende, psykedeliske stykker.
Girls In Airports finder man under ”Eksistentiel fridykkerjazz” – og dette er noget af det bedste, de har bragt med tilbage fra ”Det Store Blå”. Lars Greve, der har tegnet bandets lyd siden starten i 2009, har valgt at stoppe i orkesteret, og han gør det på toppen.
Hitkavalkade
★★★★☆☆
Liveplader er udkommet i en lind strøm i den senere tid. I indendørsdage som disse er det en storm på sanserne at høre 5000 hujende folk til denne meget omtalte koncert med Arctic Monkeys i Royal Albert Hall i 2018, et velgørenhedsshow for War Child UK. Og ”Brainstorm” med linjerne ”Some want to kiss/some want to kick you” ryster velgørende på vores nok rustne, men rockhungrende korpus.
Flere numre stammer fra bandets dengang nye album ”Tranquility Base Hotel & Casino”, men de 20 sange er en sand kavalkade af hits fra et af den nyere rocks mest populære bands. Garagerocken er nok blevet mere poleret med tiden – hotelcasino-venlig, mener nogle. Men når Alex Turner crooner ”Why’d You Only Call Me When You’re High?” med Sheffield-accent, er alt ligesom tilgivet.
Jazzet ode til fantasien
★★★★☆☆
I dag pladedebuterer den aarhusianske trompetist Niels Munk med sit album ”Fantasilaboratoriet”. Her er åbne vidder med gode melodier i horisonten, som udfoldes idérigt af pianist Dan Hjorth, bassist Jens Mikkel Madsen (I Think You’re Awesome) og trommeslager Jonathan Jull Ludvigsen (Athletic Progression) – sidstnævnte bidrager med mere rå og hiphop-kantede udtryk til stykkernes lyriske melankoli.
Munk stammer fra Nordjylland og nævner den skandinaviske natur som inspiration, men jeg kommer også til at tænke på melodisøgende moderne trompetister som amerikanerne Matthew Halsall og Nicholas Payton. Estiske Karmen Rõivassepp (vinder af Aarhus Jazz Talent-prisen i 2018) synger smukt på ”Alt hvad jeg har gjort”, og med sin laboratoriejazz boltrer Munk sig en rigtig fin plads i den for tiden utrolig spændende unge jazzscene i Aarhus.
Groovy forlystelsespark
★★★★★☆
Titlen på komponisten og trommeslageren Peter Bruuns anmelderroste ”Vernacular Avantgarde” (2017) betyder ”folkelig avantgarde”. Det nye album i ”All Too Human”-projektet, ”Because You’re Worth It”, fortsætter ambitionen om at brede spruttende improvisationsmusik ud til flere. Som nummeret ”EpïphænâbLè” antyder, holdes tungen helt lige i munden, og nogle lyttere vil måske i det overlæssede lydbillede med mange temposkift høre kakofoniske kollager. Men det er mesterligt godt og virkelig groovy, hvad Bruun med franske Marc Ducret på 6- og 12-strengede guitarer og trompetisten Kasper Tranberg og pianisten Simon Toldam udretter her. Genrenedbrydende musik, ja, men også skønhedssøgende og ganske lysten med finurlige robotsynths, der bamler og bimler. Og Bruun, som modtog Carl Prisen 2019 for Årets Jazzkomponist, er også en af landets mest spændende trommeslagere.