Hvad skal vi egentlig med DR’s ”Bedrag”?

Det er svært at få øje på nødvendigheden af tv-serien, der vil så meget, men lykkes med for lidt. Premieren på sæson to i går lover ikke godt for de kommende afsnit

Natalie Madueño har potentialet til at blive en stor skuespillerinde, men som juristen Claudia i DR’s ”Bedrag” kæmper hun mod et gammeldags kvindesyn. –
Natalie Madueño har potentialet til at blive en stor skuespillerinde, men som juristen Claudia i DR’s ”Bedrag” kæmper hun mod et gammeldags kvindesyn. – Foto: DR

”Bedrag” vil så gerne knytte an til virkeligheden. DR’s søndagsserie benytter sig flittigt af velkendte stemmer fra P1’s radioavis eller Lene Johansen, der læser nyheder op om Absalon Bank. Men med disse DR-klassiske måder at gøre sig tidsbunden, distancerer ”Bedrag” sig blot endnu mere.

Ekkoet af virkelighed river os ud af fiktionens tynde fernis. Og selvom identifikation (over)tydeligt er et ønske fra manuskriptholdets side med Nickys faderkomplekser, Mads og Kristinas gennem-gnavede ægteskabelige udfordringer og Claudias ”moderne” moderskab, svæver ”Bedrag” som et stykke ahistorisk skrivebordsvirkelighed langt væk fra finanskrisens efterdønninger, serien ellers så gerne vil tage livtag med.

De gode intentioner om samfundskritik og opbyggelighed, som blev opretholdt i første sæsons første par afsnit, forsvinder i figurerne. Claudia (Natalie Madueño) er efter halvandet år i fængsel blevet løsladt. Denne mærkelige kvindefigur, der egentlig er skabt ud fra et ønske om at vise en selvstændig kvinde, er så uselvstændig, at hun hører hjemme i en anden tidsalder. I første sæson adlød hun direktør Sanders bud.

Nu kaster hun sig først i støvet for Hr. Christensen (Waage Sandø med en troværdig, magelig pondus). Men da en anden mand, den uanseelige jurist Jens Kristian, skælder hende ud, skifter Claudia straks retning. Det eneste selvstændige initiativ, Claudia udviser, er endnu en gang at tage sønnen med på arbejde.

I det hele taget er gårsdagens afsnit præget af alt for mange gentagelser, som, i stedet for at skabe logisk sammenhæng med forrige sæson, skæmmer. Første sæson satte i gang, da en ukrainsk havnearbejder mistede livet. Denne gang er det en stakkels dansk tømrer. Underklassen dør. De rige lever. Og kun den ukuelige Mads (Thomas Bo Larsen) kæmper de sagesløses sag. Claudia kaster sig hovedkulds endnu en gang ud i noget skidt, fordi ærgerrighed er hendes eneste moralske rettesnor. Mads og Kristina elsker i en sen nattetime, men mon ikke der lurer nye udfordringer i rækkehuset?

Natalie Madueño har potentialet til at blive uundgåelig. Der er heldigvis færre overtydelige klumper i halsen, og hun formår at puste liv i øjnene på den endimensionelle Claudia. Også David Denciks menneskesky arrogance og Sonja Richters diabolske elegance vækker forhåbninger om interessante bekendtskaber i de næste afsnit.

Kameraet har droppet panoreringerne og filmer mere gennem vinduer som for at sætte fed streg under den fordækte kapitalisme. Musikken som stemningsskaber har til gengæld fået mere plads. Det er især omkring Claudia, at lidt drømmende, sorgfuld korsang træder frem. Det forstærker dog kun fornemmelsen af seriens forkvaklede syn på – tilsyneladende – stærke kvinder.

Hvad skal vi med endnu en sæson af ”Bedrag”? Ambitionerne er høje, men resultatet er gennemsnitligt spændende og fortællermæssigt bedaget. Seerne bliver i hvert fald ikke beriget. Og det burde ellers ikke være et urimeligt krav.