Hvad sker der i hjernen, når vi hører musik? Ny bog kommer med svaret

Far og datter har skrevet en spændende bog om at blive beriget af klassisk musik

Professor Christian Kock og hans datter forklarer i bogen "Lyt langsomt", hvad der sker i hjernen, når vi lytter til musik
Professor Christian Kock og hans datter forklarer i bogen "Lyt langsomt", hvad der sker i hjernen, når vi lytter til musik. Foto: Arkivfoto.

I ”Lyt langsomt” møder man et kyndigt forfatterpar: Christian Kock har i over 20 år været professor ved Københavns Universitet, og i et halvt århundrede har han dyrket klassisk musik både i en udøvende og formidlende rolle. Julie Tandrup Kock er datter af Christian. Efter cellostudier i Danmark, USA, Italien og Schweiz og debut i 2013 har hun virket som solist, kammermusiker og orkestermusiker i en række danske og svenske orkestre.

Far og datter er således godt rustet til at skrive en bog om, hvordan man får større oplevelser og glæder, kort sagt mere livskvalitet, ud af at lytte til musik. Og med hendes professionelle beherskelse af sit instrument er det såre naturligt, at de har valgt at anvende to af Johann Sebastian Bachs suiter for solocello – den første og den femte i rækken af seks, i alt 12 korte satser – som det musikalske afsæt for at give sig i kast med spørgsmål som: Hvad gribes vi af i musik? Hvad sker der i hjernen, når vi hører musik? Hvordan ligner musik og sprog hinanden?

Formålet med bogen kan ifølge forfatterne bedst sammenfattes med et citat fra 1964 af den store russiske komponist Igor Stravinskij, der havde et særligt talent til at udtrykke sig prægnant: ”Problemet med musikforståelse i almindelighed er, at folk lærer at have for stor respekt for musik; de burde lære at elske den i stedet.”

Men naturligvis er der større muligheder for at øge (livs)glæden i musik, hvis man bliver udstyret med de rette værktøjer hertil, akkurat som det gælder andre aspekter i tilværelsen – Kock og Kock trækker i den forbindelse tankevækkende paralleller til naturen og fodbold. Og det er netop denne bogs fortjeneste, at den giver læseren sådanne værktøjer. Kundskaber er nyttige for oplevelsen, også når det gælder musik, og dem får læseren i høj grad ved at følge i forfatterparrets undertiden noget snørklede, men altid inspirerende spor gennem denne righoldige bog.

For eksemplerne begrænser sig ikke til de to cellosuiter af Bach. Fra den klassiske verden belyses eksempelvis betydningen af skiftet mellem dur og mol ved at inddrage så forskellige værker som Haydns ”Afskedssymfoni”, Beethovens violinkoncert, Schuberts berømte sang ”Der Erlkönig”, Richard Wagners forspil til ”Den flyvende hollænder”, Carl Nielsens 3. symfoni og Gustav Mahlers 1. symfoni, ”Der Titan” – og såmænd også en række velvalgte eksempler fra litteraturens og kunstens værker, det sidste med fine farvegengivelser af malerier af Paul Klee og Johannes Larsen. At der også er blevet plads til den berømte Tuborg-plakat fra 1900 med den tørstige, svedende mand, skabt af maleren Erik Henningsen, viser, hvor vidtspændende en bog der er tale om.

Der er talrige andre elementer, der giver anledning til at fordybe sig i stoffet. Man kan således høre de to Bach-suiter på bogens hjemmeside, lytlangsomt.dk, alt imens man kan se noder og tilhørende kommentarer rulle over skærmen. En innovativ form for musikformidling, sat ind i en i bund og grund logisk sammenhæng. Og det er naturligvis Julie Tandrup Kock, der med smukke cellostrøg giver Bachs på én gang enkle og dybsindige musik mæle.