Prøv avisen

Hvem ejer H.C. Andersen?

H.C. Andersen trænger til fornyet opmærksomhed, mener en række privatpersoner, der har taget initiativ til det nye H.C. Andersen Netværk. Illustration: Jens Hage/Scanpix.

Nyt netværk vil samle foreninger og personer med interesse i H.C. Andersen. Blandt andet er der planer om en storfilm om eventyrdigteren. Men det nye initiativ risikerer at gå den allerede eksisterende H.C. Andersen Fonden Odense i bedene. I morgen er der debat i Folketinget om den nationale Andersen-strategi

Bille Augusts annoncerede storfilm om H.C. Andersen blev som bekendt aldrig til noget. Det var en af de streger i regningen, 200-års-fejringen af digteren i 2005 måtte indkassere. Nu er der igen planer om at lave en film om Andersen. Bag idéen står det nyetablerede H.C. Andersen Netværk.

Ambitionen er at lave en international film, der fortæller om H.C. Andersens liv. Der er tusinde historier at fortælle. Problemet er at finde frem til en væsentlig historie, der rammer i tiden, siger Niels Jørgen Langkilde, initiativtager og koordinator i netværket.

LÆS OGSÅ: Det er ganske vist: Kamp om at få Danmarks nationaldigter ud af glemmebogen

For at løfte projektet har netværket indledt et samarbejde med den regionale filmfond FilmFyn, hvis direktør, Bo Damgaard, er trådt ind i en arbejdsgruppe, der i første omgang skal skitsere en biografi, der kan danne grundlag for filmen.

Vi vil gerne lavet noget, der betyder det samme for Andersen, som Mit Afrika gjorde for Karen Blixen. En sådan film kan ikke løftes af Danmark alene. Derfor skal vi lave noget salgsmateriale, som kan gøde interessen hos internationale producenter, fortæller Bo Damgaard.

Filmen er ikke det eneste initiativ fra netværket, der består af en række foreninger og personer med interesse for digteren. Det gælder for eksempel H.C. Andersen Priskomité, som hvert år uddeler priser på digterens fødselsdag, den 2. april, H.C. Andersen Festspillene, Lerchenborg Gods, H.C. Andersen Paraden samt enkeltpersoner som sognepræst og forfatter Kathrine Lilleør og skuespiller Ghita Nørby.

Målet er at få de mange ildsjæle, der sidder mutters alene rundt om og forvalter H.C. Andersens arv, til at føle, at de er med på et hold. Det er ufatteligt vigtigt at have et netværk at arbejde ud fra, forklarer Niels Jørgen Langkilde.

Netværket har allerede holdt seminar i forbindelse med årets prisoverrækkelse. De næste konkrete tiltag bliver et nyhedsbrev på dansk og engelsk samt en kalender over alle H.C. Andersen-­arrangementer.

Mere overordnet vil netværket arbejde for en turismestrategi, der dels samler det allerede igangværende og dels skaber nye tilbud. Man vil styrke undervisning og forskning i H.C. Andersen, arbejde for udgivelsen af en videnskabelig udgave af hans samlede værker og en Andersen-ordbog til brug for blandt andre oversættere.

Flere af disse målsætninger er sammenfaldende med de mål, H.C. Andersen Fonden Odense har opstillet. Fonden er resultatet af et samarbejde mellem Odense Bys Museer og Syddansk Universitet, som ønsker at opgradere forskningsarbejdet i H.C. Andersen-Centret.

Fra fondens side byder man det nye netværk velkommen. Men ikke uden forbehold.

Det er da dejligt, at nogen vil fremme forskningen og Andersen-satsningen, og det er fint at lave et netværk. Men jeg frygter lidt, at det skaber slør om, hvem der repræsenterer hvem, lyder det advarende fra fondens næstformand, lektor Johannes Nørregaard Frandsen fra Institut for Litteratur, Kultur og Medier på Syddansk Universitet.

Nørregaard Frandsen hentyder til, at Niels Jørgen Langkilde på vegne af netværket den 1. februar i år havde foretræde for Folketingets Kulturudvalg om behovet for en national Andersen-strategi.

Jeg tror, at det vil være gavnligt for sagen, hvis det er de officielle spillere på området, som har kontakten til Kulturministeriet og det er Syddansk Universitet og Odense Bys Museer, som begge er med i fonden, påpeger Johannes Nørregaard Frandsen.

Heri synes kulturminister Uffe Elbæk (R) umiddelbart enig, idet han i et svar til Langkilde netop har henvist til den odenseanske fond.

Niels Jørgen Langkilde er skuffet over det tøvende engagement fra ministerens side.

Det er lidt at skyde opgaven fra sig, fordi der er lavvande i kassen, siger han og fortsætter:

Men jeg håber da, at han vil forstå, at der er mange, der sætter pris på Andersen. Han fylder meget, er væsentlig inden for dansk sprog og kultur og kan derfor bruges som døråbner globalt.

Spørgsmålet er så, om fonden og netværket kan finde ud af at samarbejde. Eller om sammenblandingen af forskellige aktører samt lokale og nationale interesser vil skygge for de gode intentioner, hvilket netop var en af kritikpunkerne i 2005.

Vi snakker sammen og går ikke og spænder ben for hinanden. Vi kan understøtte hinanden og gøre hinanden stærkere. På sin vis ser jeg os som hjælpetropper for fondens arbejde. Vi har ikke midlerne, men til gengæld en stor samling ildsjæle, lyder det fra Niels Jørgen Langkilde, der dog samtidig peger på forskelle.

Vi har fokus på de private aktører og dem, der sidder uden for landet. Fonden er derimod forpligtet på Odense og Fyn og mindre på det internationale. En Andersen-strategi er ikke kun en fynsk opgave, men en national opgave.

Johannes Nørregaard Frandsen indrømmer, at fonden har sit udspring i Odense, men sigtet er ikke kun lokalt.

Vi arbejder også nationalt, men med et naturligt udgangspunkt i Odense, da det er her, museet ligger, og forskningen foregår. Jeg kan for eksempel ikke se, hvem der skal forske og udarbejde en ordbog, hvis ikke det er Syddansk Universitet. Derfor regner jeg med opbakning fra netværket omkring vores planer om et styrket H.C. Andersen-Center, siger han og indbyder til samarbejde:

Vi har i fonden vedtaget, at vi skal samarbejde og det gælder også med netværket. Der skal findes fælles forslag, så vi ikke løber i hver sin retning.

Netværket vil da også gerne samarbejde, men forsvarer samtidig retten til at tale for sig selv.

Vi har tæt kontakt til Syddansk Universitet og vil gerne kæmpe for, at de bliver centrum for H.C. Andersen-forskningen. Men det er ikke vigtigt for os, at det foregår i Odense, siger Niels Jørgen Langkilde.

Men jeg tror ikke, at H.C. Andersen er så lille, at der kun kan være én talsmand for ham. Der er brug for mange, der arbejder for ham. Det er sådan, vi skaber dynamik omkring det, konkluderer han.