Prøv avisen

Fem litteratur-kendere: Denne person skulle have haft Nobelprisen i litteratur – hvis den blev uddelt

”Den svenske forfatter Per Olov Enquist burde have Nobelprisen i litteratur. Hans forfatterskab er med en eminent historisk fornemmelse en lang undersøgelse af spørgsmålet om magt, forandring og demokrati," lyder det fra forfatter Carsten Jensen. Foto: Fernando Vergara/Ritzau Scanpix

Det Svenske Akademi har meddelt, at der i år ikke bliver fundet en modtager af Nobelprisen i litteratur. Fem litteraturkendere giver her hver deres bud på, hvem der burde have haft prisen, som normalt uddeles i oktober

Mette Bock, kulturminister (LA):

”Hvis jeg var medlem af litteraturpriskomitéen, ville min vinder være den tyske forfatter Daniel Kehlmann for hans store, europæiske forfatterskab, der både udfordrer og taler til det almenmenneskelige. Daniel Kehlmann har en evne til at forbinde realisme og magi i sine stort anlagte fortællinger. Han beretter om, hvordan den moderne videnskab opstod i skikkelse af Alexander von Humboldt og Carl Gauss i romanen ’Opmålingen af verden’ og ikke mindst i sin seneste roman, ’Tyll’, der er en burlesk skildring af livet blandt høj og lav mod slutningen af Trediveårskrigen. Fortiden bliver levendegjort i en vanvittigt velskrevet fortælling, der taler til os – også i dag.”

”En anden forfatter, der har fortjent Nobelprisen, er amerikanske Jonathan Franzen. Han har en særlig evne til at skildre det vanskelige, ofte dysfunktionelle familieliv i en samfundsmæssig kontekst. Frihedsbegrebet tages under kærlig behandling i hans forfatterskab.”

”En tredje mulighed er nordmanden Karl Ove Knausgård. Han skal have prisen for sit store mod til at bringe sig selv på spil i sine romaner i en autofiktionel form, der gør ondt på læseren. Knausgård er Kehlmanns modsætning. Han er ikke bange for at udlevere sig selv og andre i sine meget skarpe beskrivelser af sig selv. Det har store omkostninger at ville lægge alt og sig selv på bordet. Selv-iscenesættelsen er samtidig symptomatisk for vor tid.”

Camilla Rohde Søndergaard, redaktør på forlaget Klim:

”Min favorit er japanske Haruki Murakami, som vi selv udgiver på forlaget, men jeg ville pege på ham, uanset hvem der udgiver ham. Den hidtidige Nobelkomité har været ramt af at se det som tunge handicaps, at en forfatter er populær og har stået på listen over ’bookmaker-favoritter som aldrig får prisen’. I modsætning til Philip Roth, om hvem man fortalte, at han troligt hvert år sad og ventede på opkaldet fra Stockholm, og som i øvrigt fortjente prisen, har Murakami fortalt, at han hvert år i oktober tager langt væk til et sted, hvor nettet ikke rækker. Bare dét i sig selv, synes jeg, er lidt kvalificerende. Og med rav i komitéen kunne det jo være forfriskende at se dette dogme blive pillet ned, for hvorfor er en forfatter ikke kvalificeret, fordi han har mange læsere?”.

”Murakami er en global forfatter, der appellerer til læsere på tværs af øst og vest, fordi han især er optaget af eksistentielle temaer som ensomhed, tab og kærlighed. Han er samtidig en forfatter, som opponerer mod en centreret magt ved at blande det, der traditionelt betragtes som høje og lave stilarter og indarbejde vestlig populærkultur og filosofi i en ikke-vestlig, ikke-lineær virkelighedsforståelse.”

”Andre bud er canadiske Margaret Atwood, der med det dystopiske værk ’Tjenerindens fortælling’ har vist sig resistent over for tiden, og amerikanske Annie Proulx med den mesterlige langnovelle ’Brokeback Mountain’.”

Carsten Jensen, forfatter:

”Den svenske forfatter Per Olov Enquist burde have Nobelprisen i litteratur. Hans forfatterskab er med en eminent historisk fornemmelse en lang undersøgelse af spørgsmålet om magt, forandring og demokrati. I ’Livlægens besøg’ skildrer han oplysningens tragedie, når demokratiet forsøges gennemført fra oven, og idealismen når sine grænser. Med baggrund i den svenske provins og de kristelige vækkelsesbevægelser viser han i ’Musikanternes udtog’ og ’Lewis rejse’ kompleksiteten i den folkelighed, som igen er sat på den politiske dagsorden af de populistiske bevægelser rundtom i Europa.”

”Forfatterskabet slutter som et bevis på sin menneskelige spændvidde med en smukt svævende kærlighedshistorie om det forunderlige og vidunderlige møde mellem en purung mand og en moden kvinde. Men også som dramatiker har Enquist leveret en afgørende indsats, ofte med inspiration i dansk historie. I ’Fra regnormenes liv’ leverer han ikke blot et originalt bud på en tolkning af H.C. Andersens liv og værk, men udvider endnu en gang vores forståelse af folkeligheden og de mange skjulte krogveje, der går mellem forankringen i det folkelige og kunsten.”

”Nobelprisen bør ikke kun gives til Per Olov Enquist som en anerkendelse af et stort forfatterskab i retrospektiv. Den gives også og især som en anerkendelse for et forfatterskab, der i dag mere end nogensinde beviser sin aktualitet og relevans.”

Mads Rosendahl Thomsen, professor i litteraturhistorie på Aarhus Universitet:

”Efter min mening er der ikke én oplagt kandidat, men jeg mener, at der er flere amerikanske romanforfattere, der står for tur, og der er Don DeLillo min favorit. Nobelprisen bør gives til en forfatter, der er fornyende, tager favntag med store emner, og som taler ind i en historisk tid. Desuden skal vedkommende have sin egen genkendelige signatur. Alt det har DeLillo. Han skriver med en personlig og særegen stemme, hvor han køligt kaster sit blik på verden. Hans hovedpersoner er næsten altid nogle lidt forvirrede og svage mennesker, der vil det gode, men har det svært, fordi de er omgivet af fanatikere.”

”Han har skrevet store eposser som ’Vægten’, der handler om mordet på John F. Kennedy, og ’Hvid støj’ om en families angst for udslettelse i en verden af teknologisk og videnskabelig viden. Min egen yndlingsroman af ham er ’The Names’, der foregår i Grækenland og handler om både terrorisme, arkæologi og meget andet.”

”Et andet bud på ikke én, men to værdige Nobelpris-modtagere, kunne være at give den samlet til ægteparret Paul Auster og Siri Hustvedt. Skulle jeg vælge en af dem, måtte det blive Siri Hustvedt. Kigger vi uden for USA og på en kandidat, hvor det er ved at være sidste udkald, så er min favorit fransk-tjekkiske Milan Kundera.”

Marianne Møller, indehaver af Kristian F. Møllers Boghandel i Aarhus:

”Jeg synes, at det helt oplagte valg til Nobelprisen i litteratur er canadiske Margaret Atwood. Hendes bøger er af høj litterær kvalitet, men de fleste er alligevel tilgængelige for mange typer læsere. Hun skriver i et skarpt sprog med intelligens, humor, fantasi, indlevelsesevne og en psykologisk indsigt om det at være menneske og om den verden, vi lever i.”

”Hendes bøger har fulgt mig i alle mine år som boghandler og har givet mig nogle af mine bedste læseoplevelser med ’Den blinde morder’ som min favorit.”

”Det er imponerende, at hendes bøger holder over tid, hvilket man eksempelvis kan se ved, at ’Tjenerindens fortælling’, som oprindeligt er skrevet i 1985 i en helt anden kontekst, er blevet lavet til en fantastisk tv-serie, som sætter spot også på den tid, vi lever i lige nu. Det har været medvirkende til, at en ny generation af læsere har opdaget Atwood, og jeg oplever, at det også er unge læsere, hun rammer. Hun er en stærk kvindelig stemme, som helt klart mangler, når man ser ned ad listen over tidligere modtagere.”

”To andre værdige modtagere kunne være japanske Haruki Murakami og amerikanske Elizabeth Strout.”

Foto: Celina Dahl
Foto: Ólafur Steinar Gestsson