Prøv avisen
Interview

Peter Høeg: På mange måder kender jeg ikke selv grænsen mellem virkelighed og fiktion

Der bliver allerede nu arbejdet med at kortlægge de følelser i hjernen, der har med medfølelse og taknemmelighed at gøre. På den måde tror jeg på videnskabens muligheder, siger Peter Høeg. – Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Peter Høeg har med sin nye roman, ”Gennem dine øjne”, der handler om at se ind i andres bevidsthed, skrevet sin hidtil mest selvbiografiske bog. Bogen bliver måske også hans sidste, siger han

Da Peter Høeg var lille og gik i Carlsberg Bryggeriets børnehave på Christianshavn, kunne han ikke sove, når det var middagssøvntid. To af de andre børn havde det på samme måde, og sammen kom de til at danne trekløveret de søvnløse børns klub.

Den klub er blevet et vigtigt element i forfatterens nye roman ”Gennem dine øjne”, der udkommer i næste uge. For sammen med Lisa og Simon hjælper den seksårige Peter et andet børnehavebarn, Conny, så hun ikke tisser i sengen under den daglige middagssøvn. Han går simpelthen ind i hendes drøm og siger til hende, at hun skal gå på toilettet. Sådan er det i romanen, og sådan var det også i virkeligheden.

”Jeg var som lille optaget af menneskelige bevidsthedsmøder,” siger Peter Høeg og forklarer samtidig, at han ikke oplever det som et særligt talent at kunne gå ind i et andet menneskes drøm.

”Jeg tror, børn fødes med den form for åbenhed til at mødes i bevidstheden. Senere lukkes den langsomt ned, og vi udvikler en beskyttelse, som er helt nødvendig, men som også har nogle omkostninger. Børn kan se ind i en anden virkelighed, end vi voksne har adgang til. Når jeg er optaget af det og gennem flere forløb har undervist børn i at mærke deres krop og kigge indad, er det, fordi jeg mener, det er vigtigt at vedligeholde og udvide den åbenhed, som børn har. Der er så meget visdom i kroppen. Ved at vise respekt for den visdom vil vi kunne forebygge stress-sygdomme, som koster samfundet milliarder, og som skaber enorme mængder af lidelse,” siger han.

Peter Høeg har løsnet sine snørebånd og krænger skoene af sig under bordet. Hans tøj er helt enkelt og er syet på en måde, så det umuligt kan stramme nogen steder. Det med at kunne mærke sin krop, tager han helt bogstaveligt. Selvom han er en verdensberømt forfatter med udgivelser i 33 lande og salgstal, som de fleste danske forfattere kun kan drømme om, er interviews for ham en relativt sjælden begivenhed.

Denne sene eftermiddag tager han smilende imod i Aarhus-forstaden Aabyhøj, hvor Dansk Familieterapeutisk Institut er placeret. Her skal han senere på dagen undervise et hold stressramte mennesker i meditation. Situationen er derfor et meget godt billede på hans liv, hvor forfattergerningen nærmest kan ligne en parentes. Rigtig meget af hans tid går med bevidsthedstræning, meditation og undervisning. Men nu skal den nye roman hjælpes godt på vej.

Foruden sporet fra de søvnløse børns klub, der foregår i Peter Høegs barndomsland i 1960’erne, følger romanen et nutidsspor om en slags laboratorium, der fysisk er placeret syd for Aarhus. Stedet hedder Institut for Neuropsykologisk Billeddannelse, og lederen her har udviklet en epokegørende form for hjernescanning. En såkaldt MRI-scanner tager 50 billeder pr. sekund, og billederne sendes gennem en holografisk projektor, som danner et tredimentionelt billede. Idéen er at kigge ind i menneskers bevidsthed for derved at hjælpe dem af med traumer og uhensigtsmæssig adfærd.

Romanens jegfortæller, Peter, opsøger instituttet, fordi han gerne vil hjælp sin plejebror Simon efter dennes selvmordsforsøg. Lederen af instituttet er Lisa, så Peter, Simon og Lisa er de voksne udgaver af de tre børnehavevenner, og som voksne genoplever de sammen, hvordan de som børn fandt veje til at rejse ind i bevidstheden.

”Det, der sker i romanen, er ikke spor science fiction-agtigt, for den slags scanninger laves i dag på alle store hospitaler. Det eneste, jeg har givet et tvist, er det med at projicere billedet tredimensionelt ud i rummet. Det kan man i dag kun gøre på en skærm,” siger Peter Høeg.

Han deltog selv for nogle år siden i et forskningssamarbejde mellem det spirituelle fællesskab Vækstcenteret i Nørre Snede og Aarhus Universitet og er selv, som værende tilknyttet Vækstcenteret, blevet scannet utallige gange.

”Den proces og specielt dialogen med videnskabsfolkene var meget inspirerende for mig. Jeg mærkede der, hvor frugtbar en dialog mellem naturvidenskaben og mennesker med bevidsthedserfaring kan være. Det, man dybest set leder efter, er det, vi kalder praksismomentet. Det øjeblik, hvor man helt eller delvist overskrider sproget, og hvor virkeligheden begynder at ændre sig. Vi, der dyrker meditation, har et sprog for det, men hvad siger instrumenterne? Jeg tror, der er meget fremtid i den dialog med videnskaben. Ikke at det kan udrette mirakler, men det kan blive et brugbart instrument.”

Den nye roman kommer altså på flere planer rigtig tæt på Peter Høegs liv.

”Der er ingen tvivl om, at jeg har taget et nyt skridt med denne her roman. Det har altid været en bestræbelse at komme tæt på det, der er eksistentielt for mig selv, men ”Gennem dine øjne” er skrevet længere inde fra min egen kerne, end jeg tidligere har været i stand til.”

Det betyder også, at bogen er mere selvbiografisk end nogensinde tidligere. Nogle af personerne i bogen er formet over virkelige personer, og mange af dem hedder det, de hedder i virkeligheden. Inklusive jegfortælleren, Peter.

”Jeg havde også et nærtstående menneske i mit liv, der begik selvmord for fem år siden,” siger Peter Høeg.

Der er dog naturligvis ikke tale om en en til en-virkelighed, for bogen er en roman.

”På mange måder kender jeg ikke selv grænsen mellem virkelighed og fiktion. For hvor husker jeg, og hvor bilder jeg mig selv noget ind, omskriver eller fortrænger? Selvom jeg vidste det, vil jeg som forfatter ikke fortælle det. Det er en del af litteraturens magi. Litteratur er født med den mystik, og man skal tænke sig grundigt om, inden man hæver den,” siger forfatteren.

Peter Høeg holder meget af at være gennemstrømmet af den kreativitet, som romanskrivning fordrer. Hans glæde ved at skrive hænger blandt andet sammen med at kunne lade mange stemmer tale og sætte figurer i bevægelser. Det handler om ikke at lægge sig fast på en bestemt tolkning af virkeligheden.

”Man er deltager i et lille skabelsesmirakel, når man skriver en bog, og det er der en lykke forbundet med. Alligevel spørger jeg mig selv efter hver bog, om det er nødvendigt. For der ligger også nogle mørke nuancer bag, som blandt andet handler om at opretholde en identitet og et ønske om at være elsket. Når jeg er færdig med en bog, så prøver jeg virkelig at mærke efter, om jeg skal gøre det igen,” siger Peter Høeg og tilføjer, at ”Gennem dine øjne” måske er den sidste roman fra hans hånd.

”Romanen slutter et sted, hvor sproget overskrides, og det er ikke nemt at komme bag efter det med en ny bog. Jeg er ikke glad for gentagelser og oplever kunsten som en slags forskning, hvor jeg undersøger på nye måder. Det har været meget anderledes for mig at skrive denne roman, for den er skrevet fra et markant mere sårbart sted. Men da jeg havde sluppet kontrollen, udspillede den sig selv. Derfor er den også skrevet uden nogle sproglige dikkedarer, hvilket er nyt for mig. Det har været lidt som at danse uden at læne mig op ad de teknikker, jeg ved, jeg kan,” siger forfatteren.

Det er ikke tilfældigt, at romanen blandt andet udspiller sig i Aarhus og Nørre Snede. Sidstnævnte omtales dog kun som en by ved den jyske højderyg. Men det kunne ligne Nørre Snede – byen, hvor Peter Høeg har boet de seneste 12 år.

”Det er lidt historisk, at jeg skriver en roman med udgangspunkt i Jylland. Det må betyde, at der skulle gå 12 år, før jeg rystede København af mig,” siger han.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix