Etik og hverdagens pinlige øjeblikke

Tidligere formand for Det Etiske Råd renoncerer helt på at henvise til kristendommen i bog om etik

Etik og hverdagens pinlige øjeblikke

Tidligere formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler skriver om en række af dagligdagens etiske dilemmaer i sin nye bog.

Forfatteren hæfter sig indledningsvis ved, at moralister ofte lever ganske langt fra deres egen moral. De kender ordene og har de rigtige meninger, men i praksis når moralister ikke altid olympiske højder. Birkler genkalder sig således et møde på Christiansborg om klimapolitik, hvor konferencedeltagerne svævede ind i den harmoni, der for en stund ophæver al misnøje. Samklangen varede dog kun, indtil deltagerne skulle forlade Christiansborg.

Regnen stod ned, og i kampen om de få ledige taxaer talte de førhen forbrødrede konferencedeltagerne pludselig gebommerligt grimt til hinanden.

De basale socialt-trafikale lærdomme var med ét forsvundet, fordi – ja, fordi mennesker ikke altid er så gode og hjælpsomme, som de burde være i dagligdagen. Heller ikke selvom de beskæftiger sig med allehånde idealistiske projekter, og denne modsigelse fanger forfatteren fint.

Bogen handler i høj grad også om de tidspunkter, hvor man ved tilfældets ugunst træder frygteligt forkert, som når man i et selskab slipper en vind. Men oprigtig talt: Hvor tit opstår den situation? Alligevel kæler Birkler for sådanne problemstillinger, ligesom han tydeligvis har gjort sig mange tanker om prutter:

”Er der kun én i lokalet, kan det blive pinligt, men er der flere, bliver det ikke nødvendigvis pinligt, fordi man ikke kan identificeres.”

Iagttagelsen er ikke just skelsættende. Derimod er Birklers betragtninger over det omsiggribende krammeri ikke uinteressante. Her henviser Birkler til, at borgmesteren i Hørsholm blev nødsaget til at formulere en krammepolitik, fordi der var gået kludder i koderne på rådhuset.

I den sammenhæng kan man dog savne, at forfatteren rejser det mere principielle spørgsmål, om krammeriet ikke også kan bruges som et taktisk redskab, hvor den ene part ikke har interesse i at få bragt en konflikt eller et modsætningsforhold frem i lyset og derfor bruger krammeriet til at undgå konfrontationen. Intet er jo vanskeligere at værge sig mod end lummervarm kollegialitet.

Birkler påpeger ganske rigtigt, at et traditionelt høflighedskodeks ofte er at foretrække frem for det improviserede og tilfældige dillerdaller, som præger meget af tidsånden, men når det gælder det overordnede spørgsmål om etikkens grundlag, er kristendommen helt fraværende i bogen.

Sprogforskeren Paul Diderichsen gjorde i sin tid den iagttagelse, at en række vigtige ord som pligt, moral og ansvar bliver så underligt uldne, når ordet ”Gud” glider ud af sproget.

Det kan måske også forklare, hvorfor denne bog virker uforløst, når det gælder etikkens principielle aspekter.