Prøv avisen

Hvid amerikansk lektor udgav sig for at være sort

Den hvide lektor Jessica A. Krug udgav sig for at være afroamerikaner fra den fattige new yorker-bydel Bronx. Arkivfoto. Foto: Lucas Jackson/Reuters/Ritzau Scanpix

En hvid amerikansk universitetslektor og afrikaekspert indrømmer, at hun i årevis har foregivet at være sort

En sort universitetslektor, der underviser i afrikansk og latinamerikansk historie, er i virkeligheden en hvid jødisk kvinde fra et midtvestligt forstadsmiljø.

Det er kommet frem, efter at lektoren, Jessica A. Krug, i et essay i blogmediet Medium erkendte, at hun igennem hele sin akademiske karriere har vildledt sine omgivelser om sin racemæssige identitet. I onsdags trådte Krug med omgående virkning tilbage fra sin stilling som lektor på eliteuniversitetet George Washington University, GWU, i forbundshovedstaden Washington D.C.. Det meddelte universitetsledelsen i en e-mail til de studerende.

”Vi håber, at vi kan begynde at læge sårene og bevæge os fremad,” lyder det i e-mailen.

Som forsker har den 38-årige Jessica A. Krug fortrinsvist beskæftiget sig med sort identitet, og hun er forfatter til en rost bog fra 2018 om eksslavesamfund i Centralafrika i 1600-tallet. I Medium indrømmer hun, at hun igennem årene har præsenteret sig som blandt andet afroamerikaner, nordafrikaner og sort caribier fra New Yorks fattige Bronx-bydel.

”I størstedelen af mit voksenliv har hvert nyt kapitel, jeg har indledt, og hver relation, jeg har dannet, været rodfæstet i en giftig pøl af løgne,” skriver Jessica A. Krug, der har undervist på GWU siden 2012 og også har markeret sig som aktivist imod gentrificering i New York.

Hun beskriver sin opførsel som ”selve indbegrebet af vold, af tyveri og kulturel annektering, af de talrige måder, hvorpå ikke-sorte mennesker fortsætter med at bruge og misbruge sort identitet og kulturer”.

Amerikansk historie er fuld af fortællinger om sorte mennesker, der har foregivet at være hvide, men det modsatte er mere sjældent. Jessica A. Krugs maskefald drager paralleller til historien om den dengang 37-årige borgerrettighedsaktivist Rachel Dolezal, der i 2015 blev afsløret som hvid, efter at hun i årevis havde foregivet at være sort og bygget en hel karriere op omkring sin falske etniske identitet. Dolezal holdt fast i, at hun opfatter sig som sort og ikke vil begrænses af den biologiske identitet, som hun var blevet påtvunget ved fødslen.

Sagen vakte enorm opsigt i USA og førte til en debat om, hvorvidt et menneske kan vælge at tilhøre en race, som han eller hun ingen genetisk forbindelse har til, på samme måde som transkønnede kan vælge at tilhøre det modsatte køn af deres biologiske.

Også Krug-sagen vækker nu debat. Den afspejler, at vi lever i en tid besat af identitet, skriver debattøren Brendan O’Neill i mediet Spiked Online.

”Det egentlige problem er ikke Krug – der vil altid være løgnere og fuskere. Problemet er identitetspolitik. Det er den identitetskultur, der er eksploderet i den angloamerikanske verden, særligt på dens højere læreanstalter, hvor din baggrund betyder mere, end hvad du gør, og hvor din hudfarve er vigtigere end det, du udretter,” skriver han.

I sit essay i Medium henviser Jessica A. Krug til psykiske lidelser som forklaring på, hvorfor hun siden barndommen i delstaten Kansas har påtaget sig falske identiteter. Hun skriver endvidere, at hun ingen kontakt har til sin biologiske familie.

Ifølge flere af Jessica A. Krugs kolleger var hendes essay motiveret af, at sorte akademikere var begyndt at stille spørgsmål ved hendes baggrund.

”Der var ingen heksejagt, men der var behov for at trække en linje i sandet. Krug kom på forkant med historien, fordi hun var blevet afsløret,” skriver Yomaira Figueroa, der er lektor i diasporastudier på Michigan State University, på Twitter.