Prøv avisen

Hvilken betydning havde Simon Grotrian?

Foto: Joachim Adrian / Ritzau Scanpix

Simon Grotrian var brobygger, fornyer og helt ustyrlig. Det er et stort tab for dansk litteratur, at en af landets mest originale digtere nu er død, lyder det fra en række venner og stemmer i kulturlivet

Johannes Riis, forlægger og tidligere litterær direktør ved Gyldendal

”Simon Grotrian var en af de mest originale og konsekvent overrumplende stemmer i dansk lyrik. Uanset om han skrev digte eller salmer, havde han en uovervindelig trang til at vove sig ud i de mest ækvilibristiske og halsbrækkende øvelser med det danske sprog, som han kendte og elskede, glædede sig over og tumlede med, så det var en lyst. Han besang skaberværket, boltrede sig i paradokser og kontraster, blandede frejdigt alle former og stilniveauer, vidt forskellige sfærer og traditioner: barok, surrealisme, modernisme.

Modsigelser skræmte ham aldrig, af og til i en grad, så man måtte holde på både hat og briller for at følge bare nogenlunde med. Hos Simon Grotrian var det en dybfæstet kristentro, der holdt sammen på det hele i al dets mangfoldighed og ustyrlighed.”

Peter Brandes, kunstner og illustrator af flere af Simon Grotrians digtsamlinger

”Simon har jeg kendt i mange år, fordi jeg beundrer hans poesi. Jeg henvendte mig faktisk selv til ham, og ret hurtigt kom vi til at samarbejde, og vi har lavet flere bøger sammen – senest udgav vi her i foråret sammen salmesamlingen, der hedder ’I morgen gælder alle hjerter’, der nu nærmest bliver et testamente. Jeg betragter Simon Grotrian som den største salmedigter, vi har haft siden Grundtvig. Og vi vil først langsomt finde ud af, hvor stor en digter, Simon har været. Især som salmedigter.

Han formåede at forny det danske sprog, så han kunne sætte nadveren, påskeopstandelsen og himmelfarten ind i helt nye sammenhænge. Sådan levendegjorde han både det danske sprog og Det Nye Testamente, så vi så det på den ny måde.

Han døde på toppen af sit skaberværk, aldrig havde han været bedre, og det er på en måde smukt at opleve et menneske, som ikke forfalder. Men det er trist, at han nu er død. Han var også et meget generøst menneske. Han kunne godt lide at give gaver, som han altid pakkede så fint ind. Han var dygtig til at strikke og har strikket to trøjer og 12 par sokker i fremragende farver til mig. De seneste fem år har jeg ikke gået med andre sokker, så jeg har faktisk tænkt på Simon hver dag, når jeg har set ned på mine fødder.”

Janne Mark, salmedigter og musikmedarbejder ved Brorsonskirken i København

”Han har for mig at se været en brobygger på sin helt helt egen måde mellem det sekulære og det kirkelige. Han har haft et ben i hver lejr og igennem sit sprog givet plads og rummelighed for de folk, som måske har haft det lidt svært med det kirkelige. At der ikke er én sandhed, men et gudsforhold mellem den enkelte og Gud. Og så er han bare vild og ustyrlig, der er så vidt og bredt i hans sprog.

Omvendt kan det være svært at følge med i hans univers. Men det prikker også til den åbenhed, som kan være god at søge i forhold til det mystiske, det uforklarlige, det vi ikke kan begribe: Det åbner han en sprække ind til, så vi kan ane dimensionerne af Guds kærlighed. Hans dåbssalme, ’Velsign mit barn, du kære Gud’ er vi faldet meget for i kirken. For den skriver det mystiske frem, men han skriver samtidig meget til et ’vi’. Han har sagt, han ’ikke kan skrive til massen, men til Madsen’. Men der ér efter min opfattelse et stort ’vi’ i den salme, og derfor bruger vi den meget. Den er suppleret af en fin melodi med en folketone, som løfter hans poesi ud i en meget smuk enhed.

For mig har det betydet noget, at han skriver ud fra det oplevede, den menneskelige erfaring. Hverken han eller jeg er teologer, og det er der flere af de nye salmeskrivere, der ikke er. Han står ved sit sprog ud fra det oplevede, og derigennem rammer og bevæger han os – og lige dér opstår det menneskelige fællesskab. Og det er vel det, det hele handler om.”

Anne-Marie Mai, professor i litteratur ved Syddansk Universitet

”Jeg ser ham først og fremmest som en digter, der har udfordret vores salmedigtning og salmesprog og gjort det på en helt forrygende måde. Jeg synes ikke, der er stor forskel på at være salmist og digter. Og enhver, der vil arbejde med digtekunst i Danmark, må forholde sig til dén tradition. Den er stærk og utroligt tilstedeværende stadigvæk.

Han har pustet liv i salmedigtningen og givet den nye perspektiver og gjort det utroligt fint. Jeg har selv haft stor fornøjelse af i undervisning at sætte hans salmer i relation til ældre salmer af digtere som Brorson og Kingo.

Når vi har afholdt efteruddannelseskurser med gymnasielærere i disse ældre tekster, så har det været en gave at have Simon Grotrian. Han gør det på en eller anden måde mere tilgængeligt. Han tilføjer den fine tradition en dybde, men også humor, og det er noget af det, jeg holder mest af ved ham. Man smiler undervejs i hans salmer og bønner! Tro og humor er bestemt ikke uforenelige størrelser og det får han vist så godt.”

”Jeg betragter Simon Grotrian som den største salmedigter, vi har haft siden Grundtvig”.

Det første digt i Simon Grotrians sidste digtsamling ”Digte”, der udkom i går på forlaget Herman & Frudit.

Anne-Marie Mai. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Johannes Riis. Litteraturkritiker og tidligere litterær direktør for Gyldendal. Foto: Leif Tuxen
Maler, billedhugger, grafiker og fotograf Peter Brandes. Foto: Leif Tuxen
Komponist, sanger og salmedigter Janne Mark. Foto: Kristoffer Juel