Abigail Shrier, der til daglig er journalist på den konservative avis Wall Street Journal, har skrevet en skarpt vinklet beretning om teenagepiger, der skifter køn, ”Irreversible Damage: The Transgender Craze Seducing Our Daughters”. På dansk ville bogen hedde: ”Uoprettelig skade: den transkønnede dille, der forfører vore døtre”.
Denne dille har betydet, at man i Storbritannien har registreret en stigning på over 4000 procent, der ønsker kønsskifte, og i USA er det hele 2 procent af alle teenagere, der identificerer sig som transkønnede. I 80 procent af tilfældene er det piger, der ønsker at skifte køn. De stammer mestendels fra velstillede middelklassehjem, hvor familien har alt, og mange faktisk alt for meget. Her er mulighederne endeløse, og muligheden for at gå glip af noget tilsvarende endeløs. Det skaber frustration og teenagere, der dyrker sig selv i splendid isolation og mest er i kontakt med omverdenen gennem smartphones. Her kan man svække sit selvværd ved at konsultere sociale medier, og ”som et hus i brand, bliver deres tanker optaget af flugt – uden noget bestemt mål for øje”.
Det er Shriers påstand, at forældre i en blanding af vildfaren empati og overbeskyttelse har gjort, at nedtrykthed og tristesse er udbredt blandt mange teenagere. Det viser sig i selvskade, anoreksi og selvmordstanker. På Youtube-kanaler optræder transseksuelle guruer, der forklarer, at det pubertære ubehag måske kommer sig af, at man er udstyret med det forkerte køn. Henvendt direkte til læserne skriver Shrier:
”Til dem i min generation og ældre, som måske tænker: ’Der er da ikke nogen teenager, som ville vælge et liv som transseksuel, hvis vedkommende ikke netop har døjet meget med sin seksualitet,’ vil jeg advare: Ingen i din generation.”
En ny generation af politisk korrekte sexologer støtter nemlig ideologisk kønsskifte og henviser til udviklingen uden dog at nævne den indflydelse, de selv har haft på den. De har sørget for, at kønspolitisk aktivisme og kapitalisme går ubesværet hånd i hånd. I USA er der således skudt 50 nye privatklinikker op, der tilbyder hormonbehandling og kønsoperationer, som i realiteten gør mennesker til patienter livet igennem. Nogle klinikker lover hormonbehandling til piger efter blot en konsultation. Senere kan klinikkerne så tilbyde operationer. For eksempel en penis kreeret af transplanteret hud eller fjernelse af bryster, ”skønt der ikke eksisterer nogen anden kosmetisk operation, hvor man betragter det som moralsk acceptabelt at ødelægge en menneskelig funktion. Ingen”. Alle opponerende og besværlige røster mod det omsiggribende kønsskifte bringes til at forstumme, fordi følelser afløser fakta, og fantasi erstatter information.
Shrier anfører, at kønsskifte ikke er noget, børn af sig selv finder på. Og den er stort set aldrig løsningen på deres problemer, som har at gøre med helt andre ting. Men transseksualitet er et indgreb, der er blevet slået ivrigt til tromme for hos terapeuter og pædagoger, som benægter de menneskelige omkostninger og lover en lykke, der alligevel ikke indfinder sig. For nok fejres pigerne på behørig vis, når de springer ud som transseksuelle, det er jo blevet hipt at være transkønnet, men snart melder hverdagen sig, og teenagerne, der har fået hormonel behandling, bliver ofte kronikere. Deraf titlen: ”Uoprettelig skade”. I bogen er der da også en læge, der undrer sig over, at transkønnethed er det eneste fænomen inden for lægevidenskaben – bortset fra plastikkirurgi – hvor patienten selv stiller diagnosen og bestemmer behandlingen.
Som modtræk til den transseksuelle dille anbefaler Shrier forældre at prioritere samværet med deres døtre og fremhæve, at det er skønt at være kvinde, og at de skal være glade for at være det. Her kunne Shrier godt have været lidet mere konkret, men selve bogen kunne dårligt være mere aktuel. Kønnet bliver nu i vide kredse fortolket som blot en konstruktion, og kritikere bliver tvunget i defensiven med beskyldninger om transfobi. Shriers veldokumenterede bog gør denne strategi vanskeligere. Så hvis de læser bøger i Det Etiske Råd, må ”Irreversible Damage” straks på listen. Efter endt læsning vil rådet utvivlsomt tilbagekalde idéen om juridisk kønsskifte til børn.
I ”læst udefra” skriver vi om nye bøger fra udlandet, der handler om tro og værdidebat.