Prøv avisen

Hvis man brænder for sagen lytter politikerne med tiden

Udstillingsstedet Grønbechs Gård på Vestbornholm er på få år blevet Bornholms største center for design og kunsthåndværk. Sådan var det ikke gået uden en gruppe stædige ildsjæle, der både fik flere frivillige og politikere med på ideen

De danske museer bygger på et historisk fundament af frivillighed. I den første artikel i serien "Fremtidens museer" beskrev vi, hvordan museumsfusioner i øjeblikket risikerer at føre museerne væk fra de lokale (græs)rød-der. Men selvom tendensen mange steder går mod øget professionalisme og store museumssammenlægninger, spiller de frivillige stadig en vigtig rolle i det danske museumslandskab. Det er Grønbechs Gård i Hasle på Vestbornholm, som vi besøger i denne sidste artikel i serien, et af mange eksempler på.

Bygningen blev opført som købmandsgård i 1800-tallet, men i 2001 besluttede en gruppe ildsjæle sig for at lave den om til et udstillingssted, og i dag er det blevet et bornholmsk center for kunsthåndværk og et større udstillings- og kulturhus på 1500 kvadratmeter. Og selvom den ambition først blev født for fem år siden, kan udstillingsstedet i øjeblikket præsentere hele syv forskellige udstillinger, der spænder fra klassisk kunsthåndværk over fotokunst og glas- og keramikkunst til en stor samling bornholmerure. Men uden de op mod 40 frivillige omkring Grønbechs Gård ville udstillingsstedet ikke være, hvad det er i dag – og slet ikke kunne holde åbent uden for højsæsonen.

Det er derfor ganske sigende, at det netop er en frivillig, Ulla Schubert, der tager storsmilende imod, da Kristeligt Dagblad besøger den gamle Grønbechs Gård.

– Jeg kommer her en dag om ugen, hvor jeg både åbner og lukker stedet, fortæller Ulla Schubert, da hun har budt velkommen til udstillingsstedet, som hun viser stolt frem, som var det hendes eget hjem:

– Det er meget hyggeligt at stå her. For jeg holder meget af både kunst og kunsthåndværk, og jeg tror, at det er rart for mennesker at være tæt på det, der interesserer dem. Og det giver mig også energi at stå her. Folk, der kommer på museum, er som regel i godt humør. For det er jo de færreste, der surmuler, hvis de skal ud og have en oplevelse, siger Ulla Schubert, der ønsker os god fornøjelse gennem de syv udstillinger. Og det bliver faktisk en oplevelse, fordi hver udstilling rummer sine sanseindtryk.

Følelsen bliver godt hjulpet på vej af et nyt stykke musik i hvert rum, så man både bevæger sig fysisk og musikalsk fra kælderen til loftsrummet, når man går udstillingerne igennem mellem nye og etablerede kunstnere. I kælderen dunker der således dunkel elektronisk musik mellem de eksperimenterende værker skabt af studerende fra Center for Glas og Keramik på Danmarks Designskole, mens man skal gennem både violin- og klaverkoncerter, før man står i det øverste loftsrum, hvor den tikkende lyd fra en imponerende samling oprejste bornholmerure skaber sin egen koncert, der bogstaveligt talt slår tankerne tilbage til tidligere tider. Og inden man på den måde ender i en lille tidslomme, bliver man altså præsenteret for både nye og etablerede kunstnere. For ud over friske input fra Danmarks Designskole viser stedet Bornholms største samlede udstilling af øens kunsthåndværk i samarbejde med den censurerede sammenslutning ACAB (Arts and Crafts Association Bornholm), der hver sæson udstiller nye værker i glas, keramik, tekstil, metal og træ. Og også Sammenslutningen Danske Kunsthåndværkere har fast repræsentation på Grønbechs Gård. Og til efteråret danner stedet i samarbejde med Bornholms Kunstmuseum også ramme om en del af Biennalen European Ceramic Context 2010, der samler værker fra Europas bedste keramikere.

En af de ildsjæle, der har været med til at opbygge Grønbechs Gård som kulturinstitution, er Tom Asmussen, der netop er trådt af som formand. Han begyndte som formand i 2003, hvor han var med til at lægge en femårsplan for stedet. Dengang kom han til stedet som frivillig med tidligere erfaringer som selvstændig udstiller og projektleder for Bornholms Erhverv. Og ambitionen blev hurtigt at gøre stedet til øens naturlige center for design og kunsthåndværk.

– Den første formand på Grønbechs Gård var også borgmester i Hasle, og hun var en stor ildsjæl for stedet, men hun døde desværre. Og jeg kom til på et tidspunkt, hvor de første ildsjæle havde gjort et stort stykke arbejde med at etablere Grønbechs Gård som udstillingssted, så der skulle sættes nye mål, og i dag er det en stor glæde at se, at det faktisk er lykkedes, siger Tom Asmussen, der sidste år både fungerede som centerleder og formand, inden han kunne give stafetten videre til nye kræfter.

– Vi er blevet et center for design og kunsthåndværk. Ikke mindst på grund af vores samarbejdsaftaler med de to stærke nationale aktører Sammenslutningen Danske Kunsthåndværkere og Danmarks Designskole, der er blevet fusioneret med Glas- og Keramikskolen på Bornholm. Men det kunne aldrig være lykkedes uden de op mod 40 frivillige, der har drevet stedet. For indtil for nylig har vi ikke engang haft råd til at ansætte en centerleder på fuld tid, siger Tom Asmussen, der i det hele taget tror, at der skal ildsjæle til at få kulturprojekter til at lykkes.

– Når folk brænder for en sag, skaber de en positiv kædereaktion. For det store, frivillige arbejde skaber en goodwill hos de lokale myndigheder. Det står for en stabilitet, som gør, at de lokale politikere også gerne vil støtte det. Og så bliver det også sjovere at blive frivillig.

ohrstrom@kristeligt-dagblad.dk