Hvor meget kan man tillade sig at forlange af livet? Det spørgsmål stiller ny roman

Michael Enggaard har skrevet en vedkommende roman om ængstelse og ærgerrighed

Michael Enggaard (f. 1971) er journalistuddannet og arbejdede i 20 år på Jyllands-Postens kulturredaktion. I 2017 debuterede han med den anmelderroste "Svækling". Hans nye roman, "Efterhånden mulighed for sol", kredser bl.a. om kærlighed, manglen på samme og kærlighedens pris.
Michael Enggaard (f. 1971) er journalistuddannet og arbejdede i 20 år på Jyllands-Postens kulturredaktion. I 2017 debuterede han med den anmelderroste "Svækling". Hans nye roman, "Efterhånden mulighed for sol", kredser bl.a. om kærlighed, manglen på samme og kærlighedens pris. Foto: Politikens Forlag.

En kvinde arbejder på en motorvejsrestaurant. Biksen ligger tæt på Solrød. Hun er for eksempel ansvarlig for, at toiletterne er acceptable, og for at levere så velsmagende burgere, som råvarernes sparsomme kvalitet nu engang tillader. Det var ikke den fremtid, Julie drømte om, da hun i sin ungdom var under uddannelse som journalist og i praktik på Weekendavisen. Dengang ville hun være skrivende, men arbejdet mellem pomfritter, tallerkener og en mangfoldighed af mennesker er et vilkår for hende nu. Og det skaber mening og struktur i Julies liv. Begge dele har hun hårdt brug for, og indimellem er livet ved motorvejen i Solrød i farver. Derfor bliver Julie ved.

Julie er den ene af to hovedpersoner i Michael Enggaards nye roman ”Efterhånden mulighed for sol”. Den anden er Tom, der med stor succes tidligere har arbejdet som pressefotograf, men nu bestyrer en vens billardsalon i København.

Romanen er basalt set en fortælling om to adskilte mennesker, der lever i længsel efter hinanden og et andet liv, men har vanskeligt ved at række ud over sig selv og ind i fremtiden. Michael Enggaard udfolder som en konsekvens heraf sin velskrevne fortælling i to parallelle nutidsspor, Julies spor og Toms spor, der løbende suppleres med flashbacks. På den led oprulles deres fælles fortid, der ud over et forlist forhold også omfatter en tragisk hændelse, langsomt for læseren.

Kærlighed, manglen på samme og kærlighedens pris fylder godt op i romanen. Samtidig er værket også en skønlitterær refleksion over, hvad et godt liv egentligt indeholder.

Et centralt sted i forløbet reflekterer Julie indgående over sit liv. I et brev til Tom skriver hun:

”Jeg tænker indimellem på, hvor meget man kan tillade sig at forlange af livet.”

Det er bestemt ikke en uinteressant tanke. For hvor meget kan og skal et menneske egentlig ønske sig, når det for eksempel kommer til kærlighed, familieliv og karriere? Og hvad gør vores ønsker ved os?

Den type af spørgsmål vælder frem i bevidstheden, når man læser videre ned i Julies brev. Hun skriver:

”Nogle gange ville jeg ønske, at min ærgerrighed havde været større. Så drak jeg muligvis en bedre vin (…) Jeg prøver at sige, at jeg ikke er kodet til at stræbe (…) Jeg forstår og affinder mig med min position, men væmmes også ved min accept af den mindre ærefulde fred, som er opnået af frygt for krigens udfald.”

Sådan dømmer Julie sig selv og sit liv. Det er en hård dom. For hun har taget sig godt af sin psykisk syge søster og demonstrerer en udstrakt grad af empati for andre mennesker i sine handlinger. Ikke desto mindre har hun spillet sine kort meget defensivt. Frygten for at risikere noget er så stor, at hun holder sig selv i alt for kort snor. Hun vover for eksempel ikke at træde ind i et kærlighedsforhold til et andet menneske, selvom hun længes enormt. Hendes ængstelse for livets omskiftelighed har nærmest medført en psykologisk selvskadende adfærd. Hun er mentalt sårbar og har vanskeligt ved at vende det til en styrke.

Michael Enggaard har med ”Efterhånden mulighed for sol” skrevet en fin og vedkommende roman om to mennesker, der hver for sig kæmper for at komme under vejr med sig selv. Det er en nuanceret og stemningsmættet fortælling i et klart sprog.