Hvor skal vi mødes, når Brugsen lukker?

Stifteren af den første brugsforening, pastor H.C. Sonne, gjorde sig tanker om fællesskab og menneskeværd i 1800-tallet. Men der er tilsyneladende langt fra de idealer til Coops aktuelle lukning af 15 mindre, underskudsgivende butikker. I Kragelund ved Silkeborg er borgerne rystede over, at de nu mister deres eneste dagligvarebutik og fælles samlingssted

Bussen vil fortsætte med at køre forbi Brugsen i Kragelund, men efter den 30. juni er der ikke længere handlende, der vil stå af her. LokalBrugsen giver underskud, og Coop har besluttet, at den skal lukke. –
Bussen vil fortsætte med at køre forbi Brugsen i Kragelund, men efter den 30. juni er der ikke længere handlende, der vil stå af her. LokalBrugsen giver underskud, og Coop har besluttet, at den skal lukke. – . Foto: Lars Aarø/Fokus.

Klokken er otte. Til lyden af kirkeklokker, der varsler dagens komme, låser uddeler Kristian Holt sin butiksdør op og siger godmorgen til dagens første kunder. Det er en del af Kragelunds puls, at Brugsen rutinemæssigt åbner hver morgen.

Sådan har det været i 111 år, men senest med udgangen af juni er det slut. LokalBrugsen i landsbyen, der ligger 10 kilometer vest for Silkeborg, er en af 15 Dagli’- og LokalBrugser over hele landet, som Coop har besluttet at lukke. Butikkerne har gennem en årrække givet underskud, lyder forklaringen.

I Kragelund er de noget nær lamslåede. Nu gik det lige så godt, synes de. For første gang i flere årtier har der været nybyggeri i byen, og folk udefra er flyttet til. Og de nye er flinke til at handle i Brugsen.

”Byen vækster lige nu. Det kan vi både mærke i butikken og se på omsætningstallene,” siger Kristian Holt og fortsætter:

”Selvom jeg selvfølgelig godt ved, at butikken ikke giver overskud, så kom det helt bag på mig, da salgschefen i sidste uge kom på uanmeldt besøg for at meddele mig lukningen.”

Med sit indkøbsnet fyldt med dagligvarer er Inger Bach Madsen på vej ud af Brugsens vindfang, der er fyldt med plasticbolde, grillbriketter og andre sæsonvarer. For hende var nyheden om, at byens eneste dagligvarebutik skal lukke, lidt af et chok.

”Jeg kunne næsten ikke falde i søvn den aften, det er jo simpelthen forfærdeligt,” siger hun.

Inger Bach Madsen holder meget af at bage, og hun indrømmer, at hun godt kan finde på at købe mel på tilbud, hvis hun alligevel skal til Silkeborg. Men langt det meste af hendes og ægtemandens daglige forbrug af varer henter hun i LokalBrugsen og fragter hjem i sin cykelkurv.

”Det kan da godt være, at vi skal give en krone eller to mere for en liter mælk, men det betyder ingenting i forhold til, hvad det betyder for Kragelund, at Brugsen er her. Den er jo samlingssted for os alle sammen. Når Coop gør sådan noget, synes jeg, at hele fællesskabstanken om en andelsbevægelse er væk,” siger Inger Bach Madsen.

Uddeler Kristian Holt forstår ikke, at LokalBrugsen i Kragelund skal lukke nu, hvor det lige var begyndt at gå bedre i byen. –
Uddeler Kristian Holt forstår ikke, at LokalBrugsen i Kragelund skal lukke nu, hvor det lige var begyndt at gå bedre i byen. – Foto: Dorte Washuus

Fra Brugsens parkeringsplads, der også er en slags torv i Kragelund, er der kun få meter hen til kirken. Her er håndværkere ved at udbedre kirkens røde tegltag og ser ud til at svede bravt i majvarmen. Sognets præst Kresten Thue Andersen er trukket indenfor på sit kontor, og her sidder han og gør sig nogle af de samme tanker som kunden i Brugsen.

Præsten er aktiv i græsrodsgruppen ”Kragelund med kant” og er meget optaget af, hvad der skal til for at øge fællesskabsfølelsen i den lille landsby med bare 750 indbyggere. Lukningen af Brugsen peger for ham i den helt forkerte retning.

”Der er mange foreninger i byen med hver deres specielle interesser. Der er også skolen, plejehjemmet og kirken, men der er det ikke alle, der har deres gang. Brugsen er derimod der, hvor der sker mange møder på tværs. Det er de uplanlagte, spontane møder, hvor vi lige får snakket med hinanden om livet i den by, vi er fælles om,” siger Kresten Thue Andersen.

Historisk er brugsforeningerne vokset op nedefra, i lokalsamfundene. Det fortæller Ejvind Oxe, der indtil 1990 var personaledirektør i FDB og har skrevet bogen ”På tapetet i FDB 1950-1990”.

”Folk i de mindre byer gik sammen for at købe deres varer i fællesskab. Det er også derfor, det hedder en uddeler og ikke en købmand. Han var en, der delte de varer ud, som kunderne selv havde bestemt, at de havde brug for. Det er en trist udvikling, at brugserne forsvinder som samlende sted for lokalbefolkningerne, for de har traditionelt haft mange funktioner ud over handlen,” siger Ejvind Oxe. Han er selv vokset op i en brugs i Ryslinge på Fyn og er tredje generation i bevægelsen.

Han mener dog ikke, at skylden på de nedlagte fælleskaber skal lægges på Coops skuldre.

”Coop har ikke nogen forpligtelse til at opretholde butikker, der ikke er rentable,” fastslår han og siger samtidig, at det er blevet betydeligt sværere for lokalbefolkningerne at stå sammen om deres indkøbssted.

”Mobiliteten er jo blevet langt større, og det frister naturligvis folk til at købe billigere ind andre steder. I begyndelsen af 1900-tallet var situationen en helt anden. Dengang var man bundet til stedet. Selv en cykel var en sjældenhed i 1920,” siger Ejvind Oxe.

Præsten i Kragelund, der er nabo til et af Hærvejens herberger, hvor der hvert år overnatter flere hundrede pilgrimme, vandrere og cyklister, kalder det lidt af en selvmodsigelse, når Coop lukker de små brugser, som oprindeligt voksede ud af lokale fællesskaber.

”Hvis alle butikker skal give overskud, så er det kun markedskræfterne, der bestemmer. Ved at tænke anderledes kunne Coop være med til at skabe rammer for mere liv og kultur i landsbyerne,” siger Kresten Thue Andersen.

Han har fat i noget. Det mener historiker ved Københavns Universitet Jes Fabricius Møller, der kalder Brugsen for en blanding af handel, tro og folkelighed. Det er, i disse majdage, 152 år siden, at pastor H.C. Sonne i Thisted stiftede landets første brugsforening.

Brugsen i Kragelund har i 111 år været det geografiske midtpunkt og naturlige lokale samlingssted for byens borgere. Her er det en byfest i 1980. –
Brugsen i Kragelund har i 111 år været det geografiske midtpunkt og naturlige lokale samlingssted for byens borgere. Her er det en byfest i 1980. – Foto: Silkeborg Arkiv

”Hensigten var at skaffe borgerne fordelagtige indkøb af dagliglivets fornødenheder, men pastoren havde også et åndeligt og politisk anliggende,” siger Jes Fabricius Møller.

Han citerer H.C. Sonne fra et programskrift udgivet i 1867 for at hævde, at brugsforeningen var et middel til ”at hæve den i borgerlig henseende lavere stillede, afhængige og trykkede del af befolkningen til et højere sædeligt, intellektuelt og socialt trin og derved til en hæderligere plads i samfundet, at forhjælpe dem til at blive sig deres menneskeværd bevidst, at som vi alle er mennesker for Gud, det således også må blive vitterligt i samfundslivet, at adskillelsen efter stand og klasser er en tankeløshed”.

”Jeg tænker, at folk i Kragelund og andre steder må føle sig i slægt med Sonnes oprindelige idéer om, at brugsforeningen også fungerer som et dannelsesprojekt. Men selvom andelsbevægelsen på mange måder er samfundsbærende, så er den det på kommercielle vilkår. Brugsen er et forsamlingshus, men den holder kun åbent, så længe der ikke er røde tal på bundlinjen. Sådan har det altid været,” siger Jes Fabricius Møller.

Han tilføjer, at der dog er eksempler på, at også det nuværende Coop er gået ud over den rene købmandslogik.

”De valgte eksempelvis for nogle år siden at sætte priserne ned på økologi ud fra den betragtning, at den slags varer skulle være tilgængelige for alle. Den tankegang fører tilbage til pastor Sonne,” siger Jes Fabricius Møller.

Hos Coop ser informationsdirektør Jens Juul Nielsen ingen modsætning i at være skabt ud fra lokale fællesskaber og samtidig lukke butikker i landsbyerne.

”Vi er ubetinget dem, der er mest tålmodige og holder tabsgivende butikker i live længst. Men vi skal som virksomhed have en indtjening, der gør det muligt at investere i at fremtidssikre os med moderniseringer af butiksnettet og ny teknologi. Gør vi ikke det, vil vi ikke være der, hverken i mindre eller større byer. En forudsætning for, at vi kan løfte indtjeningen, er ikke mindst, at vi har færre butikker, der giver underskud,” siger han og fortsætter:

”Men vi vil vedblive at kæmpe for vores mindre butikker, som fortsat er en vigtig del af vores virksomhed med en årlig omsætning på syv milliarder kroner. Derfor investerer vi i at modernisere butikkerne, i at skabe lokale fællesskaber og gøre butikkerne til et lokalt omdrejningspunkt.”

I bagbutikken i Kragelund sidder Brugsens bestyrelse til et hasteindkaldt formiddagsmøde. For dem er Coops hensigtserklæringer ingen trøst, for lukningen af den eneste tilbageværende dagligvarebutik i deres by er en realitet og eneste punkt på mødets dagsordenen.

”Vi må jo forsøge at lægge en slagplan,” siger formanden Anne-Marie Lykke. Og lige inden hun lukker døren, så mødet kan gå i gang, får hun også sagt, at hun håber på lokal opbakning til en fremtidig dagligvareforsyning i byen.

”Er her ingen butik, så frygter jeg, at Kragelund bliver en tom by, der får meget svært ved at tiltrække nye borgere,” siger hun.

Bag ved et af Kragelunds parcelhuskvarterer ligger 21 nybyggede rækkehuse, som alle, man snakker med i Kragelund, fremhæver som det mest positive, der er sket i byen længe. Uden for et af dem står Hanne Hansen og vander spæde, nysåede græsfrø med en vandslange. Hun og hendes mand er for nylig flyttet fra Silkeborg til Kragelund, og nyheden om Brugsens lukning ærgrer hende.

”Der vil uden tvivl komme en mere død fornemmelse over byen, hvis vi mister Brugsen og alt det, den står for,” som hun siger.

Ejner Eg Rahbek, der er formand for Frederiksdal-Kragelund Lokalråd er enig og allerede gået i aktion. I denne uge blev der på hans initiativ oprettet en aktionsgruppe på 12 personer, og snart vil der blive indkaldt til borgermøde.

”Brugsen er ikke kun et sted, vi handler, det er også et samlingssted. Det er noget af det vigtigste i vores by, som vi nu mister. Hvor skal vi mødes, når Brugsen lukker,” spørger han og svarer selv:

”Nu afsøger vi alle muligheder. Måske en lokal købmand eller en butik drevet af lokalt medejerskab og frivillighed, hvem ved? Det vigtigste i den sammenhæng er, at vi har lokalbefolkningens opbakning til, at de lægger deres indkøb der,” siger Ejner Eg Rahbek.

Og dermed er man i Kragelund og andre steder, hvor Coop giver op, og nye lokale initiativer opstår, på en måde slået tilbage til start.

Som Jes Fabricius Møller siger:

”At danne lokale indkøbsforeninger er at gribe tilbage til rødderne.”