De danske juletraditioner stammer mange steder fra og har mange forskelligartede historier, fortæller Anna Wowk Vestergaard, som er juleinspektør i Den Gamle By i Aarhus. Fælles for dem er, at de i høj grad bliver fastlagt i slutningen af 1800-tallet, hvor danskerne begynder at få en fælles forståelse af, hvad julen skal være. Danskerne søger tilbage til ”den gode gamle jul”, nærmest uanset om man lever i 2021, 2001 eller 1921. Kristeligt Dagblad har spurgt juleinspektøren om, hvor fire forskellige danske juletraditioner stammer fra.
1. Tv-julekalenderen
Tv-julekalenderen kommer til Danmark med inspiration fra Sverige i 1962. Julekalenderen i 1962 hed ”Historier fra hele verden” og var et samarbejde mellem Danmarks Radio og forskellige velgørenhedsorganisationer. Den havde til formål at skaffe penge til projekter som er til gavn for børn i fattige lande. Det var derfor, at den i 1977 kom til at hedde ”U-landskalenderen”. Herfra bliver den så en tradition, som er særlig stærk i Skandinavien.
I de sydeuropæiske lande foregår hyggen meget uden for hjemmet, mens man i Danmark oftere hygger sig hjemme i familiens skød. Det kan man gøre omkring tv’et, mens man ser julekalenderen. En anden sjov krølle på den historie er, at der sker noget interessant med tv-julekalenderen i 1991, da De Nattergale laver ”The Julekalender”. Den bliver en rigtig stor succes, også da den genskabes i Norge og Finland i de efterfølgende år og danner tradition for tv-julekalendere til voksne.
2. Flæskesteg med tilbehør
Svinekød har hørt julen til siden middelalderen og vikingetiden, hvor man spiste skinke, blodpølse, medisterpølse og andre flæskeretter i juletiden. Men for at lave en flæskesteg med sprøde svær, så kræver det et komfur med en lukket ovn, og det får man først i anden halvdel af 1800-tallet. Herefter vinder den stor udbredelse.
Historien om de brunede kartofler er lidt mere spidsfindig. Vi ved fra en opskrift fra 1766, at man spiser kastanjer til grønlangkål. Senere, i 1835, kan man så læse i en opskrift, at man til grønlangkål kan spise enten kastanjer eller sukkerbrunede kartofler. Kartoflen er noget billigere og mere tilgængelig end kastanjer, men først mod slutningen af 1800-tallet blev den i større omfang dyrket som fødevare i Danmark. I en kogebog fra 1915 er sukkerbrunede kartofler det eneste tilbehør, der nævnes til grønlangkål, så det er formentligt sidst i 1800-tallet, at de brune kartofler udkonkurrerer kastanjen og bliver en fast del af julemenuen.
3. Juleklip og julepynt
Fejringen af julen var tidligere ikke ensbetydende med julepynt. Den eneste undtagelse er det, man kaldte ”julemaj”, som var en tradition, hvor stuerne blev pyntet med grønt. Fra Elsass findes en lov fra 1500-tallet, som søger at forbyde oppyntningen:
”Enhver, der pynter med julemaj, bliver straffet efter loven.”
Det lader altså til, at julemaj har været populært, siden det var nødvendigt med et forbud. ”Julemaj” udviklede sig efterhånden til juletræet, og traditionen kom til Danmark fra Tyskland.
Det første juletræ i Danmark blev tændt på herregården Holsteinsborg i 1808. De første træer blev pyntet med lys og spiselig pynt som æbler, kagefigurer og nødder. Papirpynt dukker op som net og kræmmerhuse, som den spiselige pynt kan opbevares i. Pynten var hjemmelavet. I forbindelse med treårskrigen fra 1848-50 dukker de danske farver op på juletræet med papirpynt i hvidt og rødt, fordi man gerne vil markere sit nationale sindelag. Det ældste stykke julepynt i papir, der findes i Den Gamle Bys julesamling er en jakobsstige klippet af en mand, der døde i 1837. Den kunne strejke sig fra træets fod til toppen og havde tre engle på sig.
4. Nelliker i appelsiner
I middelalderen havde man en idé om, at sygdom hang tæt sammen med dårlig lugt og blev båret af luften. Derfor havde man en lille beholder eller pose med velduftende urter på sig, så man lugtede godt. Jo rigere man var, jo mere eksotiske og dyrere krydderier brugte man. I England kunne det være kanel, nelliker og tørret appelsin- eller citronskal.
Over tid har dette udviklet sig til traditionen med at putte nelliker ind i appelsiner. Formentligt er det sket, da duftene gik fra at være noget, man havde på sig, til noget, man havde i hjemmet. Fra England kom traditionen med de smukke og velduftende appelsiner til Danmark. Det har krævet et relativt økonomisk overskud, for appelsiner var forbeholdt de rige i lang tid, og det samme var de eksotiske krydderier som for eksempel nelliker. Dertil kommer, at det kræver en relativ høj økonomisk velstand at kunne bruge madvarer som pynt i stedet for at spise dem. Appelsiner med nelliker er i Danmark først slået igennem i løbet af 1900-tallet og særligt efter 1950, da den generelle velstand steg.
Man ville gerne skabe en god duft, når man havde gæster. Og særligt julen var en tid med mange gæster og selskaber, og det var jo heller ikke dårligt, at man kunne vise sig lidt frem med de flotte appelsiner og krydderierne.
