Hvor voksne bliver som børn igen

Teater Refleksions Reumert- vindende teaterinstallation ”Gerdas rejse” er kunst og teater, når det er allermest sublimt og socialt

I Frederiksgade i Aarhus ligger et lille teater fuldt af kæmpestore oplevelser. Teater Refleksion rejser over hele verden med deres dukkeforestillinger, og de er eksperter i at producere stilfærdigt, underfundigt kvalitetsbørneteater, der står i skarp kontrast til den speedede, skingre medieunderholdning, som børn (og deres voksne) udsættes for i dagligdagen.

I juni i år vandt Teater Refleksion Årets Reumert for teaterinstallationen ”Gerdas rejse”, og det er ikke spor ufortjent. ”Gerdas rejse” åbner dørene ind til alternative universer, hvor fantasien kan få frit spil, hvor tiden er frosset fast, og hvor voksne igen kan blive som børn.

”Her lugter af teater,” siger en lille pige på syv år, der også er gæst i teatret denne onsdag formiddag. Det er helt rigtigt. ”Gerdas rejse” dufter af teater, men er en installation uden skuespillere, hvor publikums egne sanser og fantasi får lov at skabe historien.

”Sluk telefonen og læg den i tasken,” siger guiden til de voksne. Det gør vi så. Den slags bimlende forstyrrelser er der ikke plads til inde i Snedronningens univers bag det mystiske forhæng, der deler hele den store foyer i to.

Udrustet med varme sokker og en stor portion gåpåmod gør vi som Gerda i H.C. Andersens eventyr ”Snedronningen” – vi drager ud på en rejse ind i et mystisk vinterland for at finde noget. Men hvad?

Scener fra H.C. Andersens fortælling er omsat til sanselige oplevelser, og vi guides igennem historien: fra den smukkeste filtede rosenhave og den fæle glassplint i Kays øje til isslottet fuldt af stjernefnug, ned ad en flod af det fineste hvide flor til den fortryllende blomsterhave og videre til krageskrig i en uhyggeskov.

Hele tiden skiftende aromaer, temperaturer og teksturer, lyde og lys. Et hold teknikere sidder bag kulisserne og trækker i trådene, der får klangene til at klinge og snefnuggene til at vifte. De auditive og visuelle kreationer i scenografien er skabt af ferme håndværkere, der har tænkt i børnehøjde, med små detaljer, der må og skal udforskes.

Det er ganske utroligt, at man kan fortælle historier på denne måde. Ordløst og med sind og alle sanser i spil.

”Gerdas rejse” er en opdagelsesrejse, ikke en skattejagt. Det er ikke vigtigt at nå målet, men at opleve oplevelserne undervejs. Og jo langsommere man går, jo mere ser man. Alligevel havde mange af børnene svært ved at være i nuet og rumme eventyrerne i hvert rum. Hele tiden ledte de efter den næste udgang, ventede på at skulle videre.

Det er måske symptomatisk for en generation af børn, der er indfødte zappere, hele tiden på vej videre. Men vi hjalp hinanden i vores lille gruppe, til at finde derind, hvor oplevelsen blev stor og omsluttende.

Vi fandt ikke Kay på vores rejse. Men vi fandt nordlys, rokker, rensdyr og vilde fantasidyr. Og vi fandt noget andet, som vi måske godt havde på fornemmelsen, at vi manglede: den uforstyrrede fordybelse, indlevelsesevnen og den flagrende fantasi.

”Gerdas rejse” er kunst og teater, når det er allermest socialt, sublimt og samarbejdsskabende. Det er en utrolig og eventyrlig rejse og den perfekte juleoplevelse for hele familien.