Prøv avisen
nabo til Vesterhavet

Flytter børnefamilierne ud på landet, hvis man river de gamle huse ned?

I Lemvig har man valgt at satse massivt på at rive gamle og forfaldne huse ned. Kommunerne drømmer om, at flere unge børnefamilier flytter til området. Her klapper en lille pige en gris på Lemvig Marked og Dyrskue. Foto: Johan Gadegaard Foto: Johan Gadegaard

Folk flytter væk fra Lemvig. Derfor vil kommunen nu rive gamle og forfaldne huse ned i håbet om at tiltrække nye borgere - og gerne børnefamilier. Men det løser ikke problemet, siger ekspert

Lemvig Kommune burde være et attraktivt sted at flytte hen. Kommunen har landets næstlaveste ledighed, og virksomhederne efterlyser ligefrem kvalificeret arbejdskraft. Herudover er der en flot natur med både fjord og hav. Et rigt foreningsliv og billige huse.

Men Lemvig oplever i stedet, at folk flytter væk. I snit 200 om året - og et samlet tab på omkring 15-20 procent af indbyggerne, måske mere, indenfor de næste 10 år.

Det er især byerne Thyborøn, Harboøre og Nørre Nissum, der oplever stor fraflytning. Og med en fremtid, der byder på færre borgere, flere ældre og færre unge, har Lemvig Kommune sat turbo på de strategier, der skal gøre det attraktivt at blive - og forhåbentlig også tiltrække nye borgere.

”Vi har valgt at satse massivt på at rive gamle og forfaldne huse ned. I år er målet at fjerne 100 boliger og bygninger,” fortæller Michael Seidelin Haustorp, der er planlægger i Lemvig Kommune.

”Hvis vi fjerner et par dårlige huse, så er det måske lettere at få bedre huspriser på de øvrige, og samtidig giver det os mulighed for at sætte gang i noget områdefornyelse.”

Lemvig Kommune er blandt de 16 såkaldte ”danske yderkommuner”, der er udpeget ud fra kriterier som lav erhvervsindkomst og svag befolkningsudvikling. Den store fraflytning betyder blandt andet, at mellem 30 og 50 huse bliver tomme i kommunen hvert år.

Men at rive huse ned er ikke det, der vender udviklingen, lyder det fra Flemming Just, der er direktør for Sydvestjyske Museer og tidligere leder af Center for Landdistriktsforskning.

”Det gør selvfølgelig kommunen kønnere, men det kommer ikke til at redde den. Udkantsproblematikken handler først og fremmest om, hvordan den økonomiske udvikling og beskæftigelsesmulighederne er i et område. Og især er det svært at trække de højtuddannede til yderkommunerne, hvor det ikke er nok at skaffe job til den ene, hvis et par eller en familie skal overveje at flytte dertil,” siger Flemming Just.

Den store fraflytning medfører også, at det er de knapt så ressourcestærke, der bliver tilbage i Lemvig Kommune.

”Derfor handler en anden del af vores strategi om at sikre så gode forhold som muligt for kommunens svageste, og så er der selvfølgelig også fokus på turisme. For eksempel arbejder vi på at få Thyborøn sat på landkortet som andet og mere end et sted med en driftig fiskerihavn, så her er vi i gang med et stort omdannelses- og udviklingsarbejde af et unikt kulturmiljø tæt ved stranden,” siger Michael Seidelin Haustorp.

Men et rigt kulturliv sikrer heller ikke overlevelse, siger Flemming Just, der gennem sin mangeårige forskning i udkantsproblematikken i stedet peger på netop at satse markant på havnene.

”Havne er noget af det væsentligste i udviklingen af landdistrikterne. De kan være en dynamo for hele området. Jeg er selv med i bestyrelsen for Esbjerg Havn, og her er der i hvert fald ingen, der taler om udkant. Thyborøn Havn skal på samme måde ses som den helt store vækstmotor i Lemvig Kommune - for ret beset er Thyborøn ikke en charmerende by. Det er en rå by, hvor man måske ikke har lyst til at bo. Men den skaber arbejdspladser i Nordvestjylland, både for de faglærte og de ufaglærte,” siger Flemming Just.

Samtidig skeler man i Lemvig til andre udkantskommuner, der også forsøger at vende den nedadgående kurve. Et af de eksempler er projektet ”Landsby på prøve”, som lige nu kører i landsbyen Bonderup, der ligger tæt på Fjerritslev i den nordjyske Jammerbugt Kommune.

Ideen opstod på et borgermøde om lokale besparelser, og her fandt man på at lade en familie flytte ind i et tomt hus i landsbyen, hvor de så i fire måneder kunne bo gratis, samtidig med at de havde fri bil, gratis medlemskab i områdets foreninger, havehjælp og vareudbringning.

Lokale sponsorater gjorde ideen mulig, og den første forsøgsfamilie har netop besluttet sig for at blive boende i landsbyen efter de fire forsøgsmåneder.

”Der lyder som en rigtig god ide. For der er så mange fordomme om det med at bo udenfor de store byer, og her kan man jo så få mulighed for at prøve det selv,” siger Michael Seidelin Haustorp.

”Det er som om, der er kommet sådan en opdeling i et øst- og et vestdanmark. Men det er jo helt skørt, for vi er så lille et land, og rigtig mange mennesker bor altså udenfor byerne, hvor der faktisk også er meget at komme efter, som man ikke finder andre steder. For eksempel at man kommer hinanden ved, og måske ikke er helt så individ-fokuseret men tager sig mere af hinanden.”

I Lemvig har man valgt at satse massivt på at rive gamle og forfaldne huse ned. I år er målet at fjerne 100 boliger og bygninger. Billedet er et arkivfoto taget i Sindal. Foto: Mads Jensen
I Lemvig har man valgt at satse massivt på at rive gamle og forfaldne huse ned. I år er målet at fjerne 100 boliger og bygninger. Billedet er et arkivfoto taget i Sindal. Foto: Mads Jensen